Regeringen måtte nødtvunget droppe ideen om at afskaffe topskatten. Det var trods alt for hård kost for deres støtteparti, Dansk Folkeparti.

Men målsætningen om at øge uligheden i Danmark trives i bedste velgående. Nu er blikket i stedet rettet mod kraftigt at øge beskæftigelsesfradraget. Det kan gøres ved at øge fradragsprocenten og det loft, der er for fradraget. Det første vil give flere og flere kroner jo mere du tjener op til 340.000 kr. Højere loft vil alene komme dem til gode, der tjener mere end de 340.000 kr.

Regeringen er åbenbart særligt optaget af at hæve loftet.

Men vi håber sandelig ikke, at der er så lidt hold i Dansk Folkepartis modstand mod at lette topskatten, at de hopper med på denne topskattelettelse ad bagvejen.

Pensionister og de arbejdsløse betaler
Både en forhøjelse af procenten og af loftet på beskæftigelsesfradraget sker på bekostning af pensionisterne, de arbejdsløse og alle andre på overførselsindkomst. Dels fordi de ikke får en krone i skattelettelse, dels fordi det i høj grad er dem, det går ud over, når der så ikke bliver penge til at forbedre ældreomsorg, aktiv arbejdsmarkedsindsats og social tryghed.

Det var måske ikke urimeligt at indføre et beskedent beskæftigelsesfradrag dengang dagpengene gav høj dækning ved ledighed, og alle overførsler blev reguleret i takt med lønudviklingen.

Men sådan er det ikke mere.

Derfor er det på høje tid at stoppe de stadige borgerlige bestræbelser på at øge den økonomiske forskel mellem dem, der har arbejde, og dem der ikke har – arbejdsløse, syge, pensionister med flere.

Dagpengene udhules
De borgerlige drives af en vrangforestilling om, at ydelserne for de ledige er så høje, at det ikke kan betale sig at arbejde. Men en typisk social og sundhedsassistent får under 70 procent af sin tidligere løn i dagpenge. Og for en håndværker er dækningen for de fleste kun 50-60%. Er man på kontanthjælp er forskellene endnu større.

Ydelserne vil blive udhulet yderligere med 10 procent frem til 2022 med de allerede vedtagne forringelser af satsreguleringen og forøgelser af beskæftigelsesfradraget.

Det er dybt uretfærdig fordelingspolitik og en yderligere undergravning den berømmede den danske flexicuritymodel, hvis et endnu større beskæftigelsesfradrag igen skal give baghjul til modtagere af dagpenge og kontanthjælp og til pensionister - samtidig med, at de rammes af besparelser på velfærd.

Et opgør med regnemodellerne
Alle nok så populære skatte- og afgiftslettelser – fra beskæftigelsesfradrag til billigere slik – som Dansk Folkeparti måtte lægge stemmer til, indskrænker reelt mulighederne for at levere de velfærdsforbedringer, partiet har lovet kæmpe for.

For det er misbrug af de økonomiske modeller, når regeringen sikkert igen præsenterer skattelettelserne som selvfinansierende. Modellerne siger, at lavere skatter og ringere sociale ydelser øger arbejdsudbuddet. Man øger måske nok antallet af personer, der gerne vil arbejde eller arbejde mere – endda til en lavere løn.  Men det er langt fra sikkert, at der så også er flere job og derfor kommer flere penge i statskassen.

Det var disse regnemetoder, der førte til spådommen om, at Løkkes dagpengereform ville skabe så mange job, at kun 2-4.000 årligt ville miste dagpengene, fordi de ledige, der nærmede tab af dagpengeretten, ville skynde sig at få arbejde. Virkeligheden blev, at over 83.000 røg ud af dagpengesystemet fra 2013-2016.

Der er brug for et opgør med brug af regnemodellerne med enøjet fokus på påståede positive effekter af skattelettelser og lavere sociale ydelser: Den afgørende forvridning af virkeligheden er, at man ser væk fra gevinster ved eksempelvis at bruge pengene til bedre uddannelse eller social tryghed i stedet for at dele dem ud i skattelettelser.

Lighed og tryghed giver rigdom
Den borgerlige påstand om, at ulighed og utryghed fremmer dynamik og velstand, er uden hold i virkeligheden. Tryghed skaber dynamik og virkelyst, mens utryghed og fattigdom kun skaber apati og stilstand.

Ser vi på alle lande i verden er det et faktum, at lande med stor lighed, gode uddannelser og social tryghed, også er de mest rige lande.  Hvis Finansministeriets regnemetoder og den nuværende regerings ideologi var velfunderet, ville de afrikanske lande være de rigeste og de nordiske velfærdssamfund de fattigste.

Mogens Lykketoft er folketingsmedlem, tidligere minister og formand for for folketinget og Verner Sand Kirk er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Sundbyvesterkredsen.