Beskat bankernes gæld – ikke deres ansatte

Regeringen bør følge i Obamas fodspor og foreslå en skat på bankernes risikable gældsættelse. Det bør fremover være bankernes spekulation og gældsættelse, ikke de bankansatte, som pålægges en afgift.
Derfor er det også helt skævt, at det danske skattesystem i dag er indrettet sådan, at vi gennem lønsumsafgiften har lagt en skat på medarbejdere, mens vi faktisk giver bankerne en fradrag for den gæld, de optager, når de øger deres gearing.

Regeringen bør følge i Obamas fodspor og foreslå en skat på bankernes risikable gældsættelse. Det bør fremover være bankernes spekulation og gældsættelse, ikke de bankansatte, som pålægges en afgift. Vores nabolande har gode erfaringer med den form for beskatning.

En tur til Korsbæk
Men lad os først tage en tur til Korsbæk. Her møder bogholder Stein hver dag trofast op i Korsbæk Bank. Han sørger for at bankens sager stemmer, og gør bankdirektør Varnæs opmærksom på uregelmæssigheder i bankens ind- og udlån. Han er billedet på den ansvarlige bankmand, der tænker i langsigtede forretninger og ikke i kortsigtet spekulation.

De seneste 30 år har vi imidlertid set en hel anden form for bankdrift vinde frem. Store banker tænker nu i kortsigtet spekulation, og for at kunne tjene mange penge på kort tid optager bankerne store lån, så de kan udlåne flere penge. Bankernes ’gearing’, dvs. investeringer i forhold til egenkapital, eksploderede i årene op til finanskrisen. Og det gjaldt ikke kun de store amerikanske banker, men også her i Danmark. Faktisk havde Dansk Bank op til 2008 en højere gearing end Lehmann Brothers, hvis krak udløste hele finanskrisen.

Danske Bank kom blandt andet galt afsted ved at investere i lånte penge i tvivlsomme irske ejendomsprojekter. Det var en god forretning, så længe det gik godt på boligmarkedet. Men da boligboblen bristede måtte bankerne foretage enorme nedskrivninger, og skatteborgerne måtte træde til med redningspakker.

Der kan ikke være tvivl om, hvilken af de to måder at drive bank på, som er bedst for samfundet. Derfor er det også helt skævt, at det danske skattesystem i dag er indrettet sådan, at vi gennem lønsumsafgiften har lagt en skat på medarbejdere som hr. Stein, mens vi faktisk giver bankerne en fradrag for den gæld, de optager, når de øger deres gearing. Gælden fratrækkes nemlig det overskud, bankerne beskattes af. Det skal laves om.

Lyt til USA Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Sverige
Ude omkring i verden har man for længst fået øjnene op for nødvendigheden af, at lægge en skat på bankernes gearing. Som en del af den skattereform, Barack Obama for nylig fremlagde i forbindelse med sin State of the Union, indgår netop en skat på bankers store låneoptag. Og i Europa har flere lande indført en sådan skat, f.eks. Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Sverige indførte i 2009 en såkaldt ’balanceafgift’, der også lægger afgift på gælden. De foreløbige erfaringer med afgiften er gode og viser, at det er meget vanskeligt for bankerne at smyge sig uden om afgiften.

Ud over at dæmpe lysten til at øge gearingen gennem store låneoptag, vil en afgift i sagen natur også sikre betydelige indtægter til statskassen. Penge som fx kan bruges på at lette andre skatter og afgifter. Tidligere har beregninger fra revisionsfirmaet KPMG vist, at en dansk balanceafgift efter svensk forbillede vil kunne indbringe ca. 3,8 milliarder kroner årligt, eller omtrent samme beløb, som lønsumsafgiften i dag indbringer statskassen. Det er også en mulighed at gøre afgiften progressiv, så den beskatningen stiger i takt med, at bankerne låner flere penge.

Der burde derfor ikke være noget for regeringen at betænke sig på: Omlæg beskatningen af den finansielle sektor nu, så vi ikke lægger skat på almindelige lønmodtagere, men på skadelig spekulation.

 

Peter Hummelgaard Thomsen  (f. 1982) er folketingskandidat i København. Han er tidligere formand for DSU, chefredaktør på Netavisen Pio og er i dag ansat som konsulent i 3F

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingsmedlem og EU-ordfører for Socialdemokratiet


Kommentarer fra Facebook