Biskopper slår alarm over sprogkrav

"Det er at skabe mistillid til enhver i samfundet, der ikke benytter dansk som førstesprog," lyder det fra biskopper til forslag om pålægge trossamfund at oversætte prædikener på andre sprog til dansk
Forslaget skyldes, med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) ord, en erkendelse af, at ”religion i nogle lande i Mellemøsten er meget politiseret og bruges til at sprede antidemokratiske holdninger.” 

Men regeringens forslag om at, at prædikener på andre sprog efterfølgende skal oversættes til dansk - og gøres offentligt tilgængelige – møder nu modstand fra alle landets biskopper.

I et fælles brev til ikke blot kirkeminister Joy Mogensen (S) – men også statsminister Mette Frederiksen (S) – anmoder biskopperne således om, at ”regeringen undlader at fremsætte lovforslaget.”

”Det skyldes ikke sympati for nogen som helst ekstremister,” siger Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, til Netavisen Pio. Peter Skov-Jakobsen har skrevet brevet på vegne af de 10 danske biskopper, samt biskopperne over Grønlands og Færøernes stift.

Fuldstændig uhørt i en dansk tradition

”Vi har fuld forståelse for, at man ønsker at komme enhver form for ekstremisme – og fanatisme – til livs. Det hører ikke hjemme i et demokrati. Naturligvis ikke. Men det er bare fuldstændig uhørt i en dansk tradition, at man overhovedet kommer i tanke om en sådan form for kontrol. Og det er også fuldstændig uhørt, at man kommer i tanke om, for at ramme nogle få, i den grad at sætte så mange mennesker under mistanke og sænke et fremmed blik over dem på den måde, forslaget medfører. Det er at skabe mistillid til enhver i samfundet, der ikke benytter dansk som førstesprog.”

Politiske taler fritaget

I brevet advarer de 12 biskopper om, at ikke blot vil forslaget pålægge de ikke-dansktalende menigheder og præster en stor byrde, såvel økonomisk som praktisk.

Det bekymrer biskopperne, at regeringen ”synes at ville lovgive på en måde, så der lægges særlige byrder på det religiøse område.”

”Et krav om tilgængelighed på dansk gøres ikke gældende på det politiske område eller i civilsamfundet i eller på det kulturelle område, skønt man må formode, at der må være det samme behov eller ønske om tilgængelighed på disse områder,” hedder det i brevet.

Skade Danmarks anseelse

Ifølge biskopperne vil forslaget ”desuden skade Danmarks anseelse i omverden” og de konstaterer, at det ville være et hårdt slag for de mange danske menigheder, der lever rundt i verden, hvis andre stater indførte et lignende krav.

Valgløfte

Socialdemokratiet foreslog inden folketingsvalget i udspillet "Retfærdig og realistisk", at ”i det omfang, der afholdes prædikener på andre sprog end dansk, skal der indføres krav om, at prædikerne efterfølgende oversættes til dansk og gøres offentligt tilgængelige” (omkostningerne hertil skal afholdes af trossamfundene selv).

Efter regeringsdannelsen fortalte kirkeminister Joy Mogensen (S) dog i et tiltrædelsesinterview, at hun frem for lovgivning hellere ville sende en ”klar opfordring” til trossamfund om at oversætte fremmedsprogede prædikener.

Men efterfølgende har Julie Skovsby (S), der er formand for Kirkeudvalget og kirkeordfører for Socialdemokratiet, slået fast, at forslaget står til troende og i lovkataloget for denne folketingssamling bebudes ”Lov om prædikener på andre sprog end dansk.”

Åbenhed om religiøse forkynderes prædikener

”Formålet med lovforslaget er at skabe større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener i Danmark, når de prædiker på andre sprog end dansk,” hedder det kortfattet.

Støttepartier er splittede

På forhånd er regeringens støttepartier splittede i spørgsmålet om det kommende lovforslag.

”Det er fair nok at bede om en oversættelse, bare der er en ligestilling mellem alle de forskellige religiøse retninger,” siger SF’s kirkeordfører, Charlotte Broman Mølbæk, til Netavisen Pio.

”Det er kun godt, at der kommer en åbenhed og gennemsigtighed, for vi er optaget af, at der ikke bliver prædiket noget, som går direkte imod vores demokratiske grundværdier. Man har jo et ansvar, når man står og forkynder i det samfund, som man er en del af. Men det skal selvfølgelig ikke være administrativt tungt.”

Til gengæld afviser De Radikale og Enhedslisten regeringens forslag.

De Radikales kirkeordfører, tidligere kirkeminister Marianne Jelved, understreger, at partiets folketingsgruppe endnu ikke har drøftet forslaget.

”Men jeg er ikke tilhænger af, at alle prædiker og ligende skal oversættes til dansk,” siger Marianne Jelved til Netavisen Pio.

”Vi har religionsfrihed i Danmark, og vi har selvstændige religioner i landet. De skal ikke kontrolleres af statsmagten, og religionsfrihed betyder, at man har frihed til at udøve sin religion uden former for kontrol.”

Enhedslistens kirkeordfører, Christian Juhl, mener, at forslaget er overkill.

”Der er ingen grund til at mistænkeliggøre en lang række trossamfund, hvis man bare har en eller to prædikanter, som man har mistanke om prædiker had og alt muligt andet,” siger Christian Juhl til Netavisen Pio.

Så bliver det helt vanvittigt

 

”Det må man gøre noget ved med almindeligt politiarbejde – med undersøgelser og efterforskning – og så finde ud af, hvad der faktisk bliver prædiket i de kirker, som man har mistanke til. I stedet for at mistænkeliggøre en stribe af trossamfund. På Færøerne har de jo rigtig mange trossamfund og sidder måske fem eller 10 til en søndagsprædiken. Hvis de så skal til at have to eksemplarer, bliver det helt vanvittigt.”

Sjælden enig kor i kirken

Martin Schwarz Lausten professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, på Københavns Universitet, hæfter sig ved, at de 12 biskopperne udtaler sig i samlet flok i brevet.

Tidligere har juridiske eksperter advaret om, at forslaget er i strid med menneskerettighederne og de såkaldte København-Bonn-erklæringer om de nationale mindretal i grænselandet. Erklæringerne sikrer, at det tyske mindretal frit kan benytte det sprog, de ønsker, i skrift og tale.

”Det sker uhyre sjældent og viser i sig selv, at sagen for dem er af stor vigtighed,” siger Martin Schwarz Lausten til Netavisen Pio.

”Det er den også. Det er ikke folkekirkens præster, som lovforslaget kommer til at ramme, men det er andre prædikanter. Også af den grund er det bemærkelsesværdigt, at folkekirkens biskopper reagerer her så stærkt, som de gør. De har ret i, at forslaget er udtryk for et helt uhørt indgreb i religionsfriheden, ytringsfriheden og hele den danske frihedstradition i kirke og samfund. En statslig indblanding og censur af religiøs forkyndelse kender vi fra stater og kulturer, som vi nødig vil sammenligne os med.

Forslaget er uigennemtænkt

”Man skal naturligvis være tonedøv, hvis man ikke forstår, hvem forslagsstillerne ønsker at ramme, men forslaget er uigennemtænkt og diskriminerende og vil i øvrigt også ramme de tysksprogede kristne menigheder i Sønderjylland og omkring Petri kirke i København, de fransktalende og tysktalende menighed i den reformerte kirke i Gothersgade i København, de grønlandske og færøske menigheder.” 

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen (S) til biskoppernes brev og kritikken.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jeg er efterhånden MEGET træt af danske biskopper og præster, der bliver mere og mere politiske.
De skal IKKE bruge deres kald til at komme med politiske meldinger.
Også besynderligt så meget tid de bruger på, at varetage muslimers interesser.
Hvis biskopper og præster vil være politiske, må ud over at holde en ansættelsesprædiken også fremlægge deres politiske holdninger, så menigheden ved hvad de ansætter.
Jeg tror, at præsterne skal koncentrere sig om deres egne menigheder, der burde være nok at lave.

Hans Jensen, det problem med politiske biskopper og præster du beskriver kan nemt løses, man skal blot adskille kirken fra staten og nedlægge kirkeministeriet og lade de enkelte religiøse menigheder opkræve kontingent fra deres medlemmer som det sker i flere andre lande som bl.a. Sverige, Frankrig og Tyrkiet.

Jeg er efterhånden MEGET træt af danske biskopper og præster, der bliver mere og mere politiske.
De skal IKKE bruge deres kald til at komme med politiske meldinger.
Også besynderligt så meget tid de bruger på, at varetage muslimers interesser.
Hvis biskopper og præster vil være politiske, må ud over at holde en ansættelsesprædiken også fremlægge deres politiske holdninger, så menigheden ved hvad de ansætter.
Jeg tror, at præsterne skal koncentrere sig om deres egne menigheder, der burde være nok at lave.

Overalt i det offentlige rum, har vi danskere i princippet tabt til de tosprogede, hvis sprog vi ikke lærer i skolen som engelsk og tysk. Går du ind og handler i en butik og der står en gruppe der taler et andet sprog, kan de i princippet nedværdige, besudle, ydmyge dig uden at du fatter et ord. Det gælder også for pædagogen, skolelæreren, sygeplejersken, lægen, ekspedienten, politibetjenten, bibliotekaren, buschaufføren, tjeneren, bartenderen, osv. De tosprogede har en magt over os som vi knap nok ved! De nedgør os! Gør nar af os! Fortæller at det er kun et spørgsmål om tid, så er de flest. Alt imens må vi til gengæld for Guds skyld ikke komme med “dumsmarte bemærkninger”, thi det sagde selv dronningen for tyve år siden. Dem og os, drives ikke af os, men fordi de fastholder retten, evnen og muligheden til at være tosprogede og kunne føre en skjult krig og dagsorden imod os, hvor som helst, når som helst, uden at vi ved noget som helst om hvad der foregår. De har overhånden. En slags troyansk hest der kan slå til når som helst! I London havde underklassen og de kriminelle cockney-sproget, som de anvendte indbyrdes, nær de skulle advare hinanden på god afstand, når politiet nærmede sig. Jeg har selv set det i aktion midt på et gademarked i London i 1970erne. Jeg var dybt imponeret over dets effektive nærmest lydløse funktion! De tosprogede udnytter den samme taktik. Og det giver samhørighed og stærk overlevelsesfølelse. Som solsorte der advarer hinanden når katten er på vej. Her er også et helt specielt, men højlydt sprog. Et samfund bygger på tillid! Tillid til at vi alle vil hinanden det gode. Den dag de store befolkningsgrupper mister tilliden til hinanden, vil vi kontrollere hinanden. Som politiet kontrollerer de kriminelle. Som Twitter og Facebook i øjeblikket vil lukke Trumps sproglige udtalelser ned. Problemstillingen er op til de tosprogede? De der taler med to tunger? Det kan et samfund ikke tolerere i længden! Især ikke hvis den anden tunge vil nedbryde de fælles regler som demokrati, ligestilling, land følg eller land fly, eller hvad de store samfundsgrupper finder vigtige. At kirkerummene i bred betydning nu her i Danmark foreslås styret mere rent sprogligt, end hvad der sker på stranden, i en bus, i en skoleklasse, ja, nærmest hvor som helst, Facebook, Twitter, alle sociale medier, ja, det kan selvfølgelig undre? Holdninger udbredes jo overalt! Selv i biografen. To rækker bagud kan fem indvandrerdrenge have en fest med at nedrakke de to danske piger der sidder foran. Uden at pigerne fatter en brik. Sexisme spiller en stor rolle for de radikale! Og de radikale mener at ord betyder noget. Sexismen har frit slag i de tosprogede miljøer. Men hvad Danskernes ører ikke forstår, har hjertet ikke ondt af. Det multikulturelle USA, der samtidig med grundloven i hånden, har delt sig i blot to lejre med våbenføre kvinder og mænd, thi det et det demokrati deres grundlov kan præstere, har lovet hinanden kamp til stregen : “ We Will Never Concede!” I et land hvor to sprog - det republikanske og det demokratiske - to tunger ikke vil eller ikke kan forstå hinanden, er der kun et at gøre, nemlig at dele sig op efter overbevisning. I Danmark har vi således mange politiske partier og trosretninger. Problemet er hvis en af dem tror, at det er de andre overlegent, og den eneste der skal bestemme som et slags diktatur. Så kommer oprøret fra alle de andre! Så vil vi kontrollere deres budskaber, lukke Facebook, Twitter, men også checke deres taler, hvis de er skrevet i et andet sprog, i en kode, en slags algoritme, you name it! Alt andet ville være naivt og udemokratisk! Og nedbryde det eksisterende samfund! “De forenede stater” er desværre lige så urealistisk og uforeneligt som “De forenede europæiske stater” ville være. Vi taler simpelthen for mange forskellige sprog. Og vores sprog er knyttet til forskellig natur, geografi, kultur, menneskelig formåen, sprog, osv. Det har “the grounding fatters” desværre aldrig erkendt i USA. En uforenelig demokratisk størrelse! For mange tunger, sprog, kulturer, geografier, menneskelig formåen, etc. United we stand - devided we fall! I Danmark har vi en falsk opfattelse af det store fælles pragtfulde amerikanske demokrati. Det eksisterer knapt nok på papiret. Grundloven i USA bruges kun til at spille partierne ud imod hinanden. Del USA op og brug den danske grundlov som model i de fleste nydannede amerikanske stater. Der findes ifølge en amerikansk sociolog 11 grundlæggende kulturer i USA. Hvis de samlede sig i 11 nye stater, havde demokratiet måske en chance i USA med dansk forbillede. Spørgsmålet er blot om de nye stater ville kunne undgå at bekrige hinanden, som det heldigvis er lykkedes for de europæiske stater siden anden verdenskrig. Europæiske lande hvor våben kun er for soldater og jægere med licens! Når kirkernes taler nu skal oversættes til dansk, fordi vi danskere har mistet tilliden til hinanden, er vi godt på vej til Trumps USA. Ytringsfriheden knægtes som når Facebook og Twitter lukkes ned! Står vi her nu? Er tiden snarere kommet til at vi også deler os efter anskuelser påny? De der vil undergrave vort demokrati må finde sin egen stat! Præcist som amerikanerne må dele sig efter anskuelser! Lave flere partier eller andre statsopdelinger! Land følg eller land fly. Sådan skabtes Europa! Alle der ikke kunne finde sig tilrette i Europa flyttede til USA - the melting pot! Problemet er blot, at når krybben er tom, bides hestene! Det sker i dag i USA! Og i Danmark! Krybben er tom rundt om i verden pga klimakrisen! Vi står i virkeligheden alle på Capitol Hill! De radikale kræver ytringsfrihed for muslimer. Og er parate til at betale med demokratiet. Trumps radikale tilhængere krævede ytringsfrihed. Og er parat til at betale med demokratiet! Trump er en religion - en gud! Trump er loven! Samfundet indrettes efter Trumpske ideer og læresætninger! Trumpismen ynder de danske medier at kalde de 70 millioner amerikanere - flere end Obama kunne samle. Og han fik aldrig betegnelsen Obamisme! Trumpismen er en slags Muhammedanisme i moderne udgave! Den sidstnævnte vil de danske partier bekæmpe ved at alle taler i kirkerum skal oversættes til dansk. For at checke de religiøses sindelag. Det minder om Sønderjylland fra 1864 til 1920. Tyskerne kontrollerede de dansksindede. Flere berømte mænd tog imidlertid kampen op og udbredte det danske sprog blandt danskerne. Overalt. I alle sammenhænge. Lad os gøre det samme igen. Lad os udbrede det danske sprog overalt i det danske samfund. I børnehaven, i skolen, i bussen, på gaden, i biografen, overalt. En skønne dag bliver der en afstemning om genforeningen af det danske folk! Hvem tror du der vinder? Danskerne eller muhammedanismen? Kong Frederik vil krydse grænserne på den hvide hest! Danskerne har igen fået deres eget land! De radikale elsker langsigtede strategier. Dansk for danskere 2050! Klimakrisen løst 2050!

Det var en lang smøre. Meget er jeg enig i, men der er flere steder der strider mod hinanden, så man som læser ikke ved hvad du mener.
Du mener det er forkert at muslimer bruger eget sprog, men sammenligner en sproglig ensretning, med tyskernes angreb på det danske sprog efter 1864. Det forvirrer mig.

Joy Mogensens forslag er af flere årsager helt ude i hampen, hun burde hellere arbejde på at ændre definitionen af islam, så islam ikke længere opfattes og defineres som en religion, men som en ideologi. Scientology-bevægelsen defineres som en pengemaskine, og bliver derfor aldrig et anerkendt trossamfund. Islam kan betragtes som en politisk, mandschauvinistisk ideologi der vil have os andre til at opdele verden i halal og haram - og til at slås for ideologien.

Annonce