Forbundsformanden for Danmarks største fagforening, Per Christensen fra 3F, og tidligere finansminister og nuværende Børsen-chefredaktør Bjarne Corydon mødtes fredag eftermiddag til debat og samtale om fremtidens velfærd på Folkemødet på Bornholm.

”Jo mere, man går ind for velfærdssamfundet og velfærdsmodellen, jo mere burde man jo gå op i den der effektiviseringsdiskussion. Det synes jeg måske ikke altid er sådan, at rollerne fordeler sig,” lød det hurtigt fra Bjarne Corydon, som var optaget af, hvordan pengene i den offentlige sektor kunne bruges bedre. Et konkret eksempel, som Corydon hev frem, var folkeskolen.
Stop klynkeriet om folkeskolen

Bjarne Corydon kom i debatten med en direkte opfordring til 3F-formanden om at tale for, at folkeskolen godt kan blive bedre uden at bruge flere penge på den:

”Du må da også i en stille stund nogle gange – ordentlig som du er – sidde og tænke: Kunne det ikke gøres lidt bedre for de mange penge, som vi bruger på folkeskolen,” sagde Bjarne Corydon, der som bekendt var en af hovedarkitekterne bag folkeskolereformen fra 2013.

Prøv at høre her, venner, nu må vi stoppe det der klynkeri

”Dér tror jeg bare, at det ville gøre en kæmpe forskel, hvis du faktisk meldte dig ind i den diskussion. Og ikke bare lod det stå ved, at det kan kun blive bedre, hvis det bliver dyrere. Fordi det synes jeg er i dine medlemmers interesser. Og det siger jeg med respekt,” sagde han til Per Christensen.

”Selvfølgelig er penge vigtigt, men det er slet ikke det vigtigste,” fortsatte Bjarne Corydon og argumenterede med, at de skoler, der har flest penge, slet ikke er dem, der klarer det bedst. ”Dér synes jeg da, at det ville være knaldstærkt, hvis du fik sagt: ’Prøv at høre her, venner, nu må vi stoppe det der klynkeri, og så må vi op og stå på tæerne for arbejderklassens børn’. Det ville jeg da synes var forfriskende,” lød det fra Børsens chefredaktør.
Afviser højere dækningsgrad

3F-formand Per Christensen benyttede anledningen til at spørge den tidligere finansminister, hvad han mener om LO’s nye forslag om at hæve dækningsgraden for dagpengene.

”Min bekymring er, at dækningsgraden for dem, der bliver ledige, bliver dårligere og dårligere i takt med at lønningerne stiger – og godt for det. Vi skal på en eller anden måde lave en ordning, således at attraktiviteten for dem, der skal være medlem af en fagforening, vedbliver at være stor. For dagpengesystemet er en fuldstændigt integreret og helt vildt vigtig del af flexicurity,” sagde Per Christensen og forklarede fortsat: ”Jeg går ind for alt mulig fleksibilitet, hvis det er på fair vilkår, men jeg vil også have, at mine kollegaer, der i dårlige og gode tider risikerer at blive ledige, har et tilstrækkeligt økonomisk fundament at stå på. Det bliver hele tiden udhulet. Det vil vi arbejde hårdt på at få politisk opbakning til i den kommende tid”, sagde han.

... de få sparepenge, der er at bruge på noget mere fællesskab, dem ville jeg nok heller ikke bruge på flere dagpenge

I 1980 udgjorde dagpengesatsen nemlig 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien, mens den i dag kun er på 47 procent af en gennemsnitsløn. Vismændenes fremskrivning viser, at dagpengenes dækningsgrad frem mod 2025 vil rutsje yderligere ned til kun at udgøre 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien. Men ønsket om at hæve dagpengesatsen var Bjarne Corydon ikke helt med på.

”Jeg bliver nødt til at sige åbent – og det kan være, at jeg ender med at skabe en rigtig dårlig stemning her i 3F’s telt – at de få sparepenge, der er at bruge på noget mere fællesskab, dem ville jeg nok heller ikke bruge på flere dagpenge, hvis det var mig, der bestemte. Det tror jeg ikke, jeg ville,” sagde han.

3F-formandens nysgerrighed gik ikke kun på den tidligere finansministers holdning til dagpenge. Han spurgte også om, hvor Bjarne Corydon står i dag i diskussionerne om arveafgift og topskat.

Til gengæld tror jeg – og det kan være, at det får nogen til at lette i stolen – at man kommer til at kigge på det med selskabsskatten igen

Corydon tror på lavere selskabsskat – igen

”Ville pengene være klogt brugt på at sænke arveafgiften? Det var ikke dér, jeg ville prioritere mine sparepenge, hvis du spurgte mig. Til gengæld tror jeg – og det kan være, at det får nogen til at lette i stolen – at man kommer til at kigge på det med selskabsskatten igen. Og der kommer ikke til at gå særligt lang tid,” svarede Bjarne Corydon.

Her henviste han til, at svenskerne netop har sænket selskabsskatten til 20 procent, ligesom han selv var med til at sænke selskabsskatten som finansminister under Thorning-regeringen. Det er centralt for Bjarne Corydon at sænke skatten der, hvor det giver vækst og beskæftigelse, og det var altså ikke via lavere arveafgift, mente han.

Men forslaget om at sænke selskabsskatten endnu en gang blev ikke varmt modtaget af Per Christensen:

”Vi har spurgt Novozymes og Arriva – to meget forskellige virksomheder – om hvad det er, de lægger vægt på, når de kigger på, om deres rammevilkår for at drive virksomhed i det her land er gode nok og hvad de kunne have af ønsker. Ingen af dem nævnte selskabsskatten. De nævnte infrastruktur og kompetente medarbejdere,” fastslog fagforeningsformanden. 3F havde nemlig inviteret de to virksomheder til debat på sin visionskonference ”Vision Danmark”, hvor emnet var på dagsordenen.