Blå finanslov tog fra de fattige og gav til de rige

Sidste års finanslov tog fra de fattige og gav til de rige, viser nye tal fra AE-Rådet. De rige fik billigere biler, billigere håndværkere og sparede på grundskylden, mens de fattigste fik lavere kontanthjælp.
I næste uge præsenterer regeringen sit forslag til finanslov. Også den længe ventede 2025-plan rygtes på trapperne. Regeringen ventes at spille ud med forslag om at sænke topskatten for de mest velstillede grupper i samfundet, hvilket vil øge uligheden i samfundet.

Men allerede regeringens første finanslov var en regulær omfordeling fra de laveste indkomster til de højeste. Det viser nye tal fra AE-Rådet på baggrund af et svar fra Finansministeriet.

Finansministeriet har vurderet fordelingseffekterne af fem skatteændringer og fire ændringer i overførselsindkomsterne, der blev gennemført i forbindelse med finanslovsaftalen for 2016. Og billedet er klart: Mens nedsættelse af skatter primært er kommet de mest velstillede til gode, har nedsættelsen af overførselsindkomster ramt dem, der i forvejen havde mindst.

10 procent rigeste fik skattelettelse på 2.000 kroner
AE-Rådet har inddelt befolkningen indkomstdeciler, det vil sige i 10 lige store grupper rangeret efter indkomst, hvor den første gruppe omfatter de 10 procent fattigste og den sidste gruppe de 10 procent rigeste. På baggrund af et svar fra Finansministeriet har AE-Rådet så beregnet, hvordan sidste års finanslov har påvirket indkomsterne for de forskellige grupper.

ulighedfinanslov2016

Som det ses af figuren ovenfor, så har de 10 procent rigeste med sidste års finanslov i gennemsnit oplevet en stigning i deres disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter der er betalt skat, på knap 2.000 kroner. Derefter går det gradvist ned ad bakke for de øvrige indkomstgrupper.

Det er først og fremmest sænkelsen af registreringsafgiften, fastfrysningen af grundskylden og forlængelsen af boligjobordningen (håndværkerfradraget), som har gavnet de grupper med de højeste indkomster.

Omvendt har de ti procent fattigste i gennemsnit oplevet et fald i deres disponible indkomst på 82 kroner. Her er det især indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og udvidelsen af integrationsydelsen, som har trukket indkomsten ned. Som AE-Rådet bemærker, så dækker de 82 kroner over et gennemsnit. De familier, er der blevet ramt af kontanthjælpsloft og integrationsydelse har oplevet et fald i deres indkomst på titusindvis af kroner om året.

Hvis de kommende forhandlinger ender med, at topskatten sænkes, vil der yderlige trække i retning af en skæv fordeling, mener AE-Rådet. Hvis topskatten eksempelvis sænkes med fem procentpoint, som regeringen har lagt op til, vil det betyde en direkte skattelettelse på 5,2 milliarder kroner. Af dem vil de 4,2 milliarder gå direkte ned i lommerne på de 10 procent rigeste.


Kommentarer fra Facebook