Det er skam også sympatiske forslag mange af dem, og flere punkter går godt i spænd med regeringens udspil på området, som blev fremlagt dagen efter.

Problemet er bare, at enigheden på højrefløjen ophører, så snart vi ridser bare lidt i lakken og går dybere end de fem overskrifter i kronikken. Det gør det svært at se, hvordan de højreorienterede partier på sigt skal blive enige om en fælles tilgang til terror- og kriminalitetsbekæmpelse, når de er grundlæggende uenige på helt afgørende retspolitiske spørgsmål.

1) Uenighed om mere overvågning
Lars Løkke Rasmussen (V) er åben for mere overvågning og flere beføjelser til politiet. Det skrev Jyllands-Posten den 18. februar.

Men De Konservatives politiske ordfører Mai Mercado er imod. Det udtaler hun i samme artikel: ”Jeg har selv set, hvordan de gør i London, og det, synes jeg faktisk, var ret skræmmende. Det viser også, at terror ikke kan holdes væk, uanset om du så overvåger hvert enkelt gadehjørne.”

Enigheden på højrefløjen ophører, så snart vi ridser bare lidt i lakken og går dybere end de fem overskrifter i kronikken. Det gør det svært at se, hvordan de højreorienterede partier på sigt skal blive enige om en fælles tilgang til terror- og kriminalitetsbekæmpelse

2) Uenighed om flere beføjelser til politi og efterretningstjenester
Venstre er internt uenige om, hvorvidt det er en god idé at give Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for at overvåge danskere i udlandet uden en retskendelse.

”Lige præcis i dette tilfælde synes jeg, at det giver god mening”, siger Karsten Lauritzen (V). Men Søren Pind (V) er derimod bekymret: ”Det centrale for mig er, at overvågning foregår under en dommer. Det har jeg sagt mange gange, og det vil jeg ikke løbe fra nu. Jeg synes, at vi skal have undersøgt, hvor stor grund der er til bekymring her.”

Udover Venstres interne uenighed er også Liberal Alliance er imod flere beføjelser: ”Terrorbekæmpelse skal ske på retsstatens grund og [jeg] vil derfor fredag rejse sagen over for forsvarsministeren”, udtaler Simon Emil Ammitzbøll (LA) til Berlingske Nyhedsbureau den 19. februar 2015.

3) Uenighed om grænsekontrollen
Dansk Folkeparti vil lukke grænserne og indføre grænsekontrollen, men Venstre og De Konservative afviser forslaget blankt.

4) Uenighed om tilgangen til Europol-samarbejdet
Europol er i dag den europæiske instans, som koordinerer den fælles indsats mod terror og anden grænseoverskridende kriminalitet. I kølvandet på Charlie Hebdo-angrebet er EU’s stats- og regeringschefer på et topmøde den 12. februar blevet enige om, at Europol skal styrkes yderligere i kampen mod terror og radikalisering.

På grund af retsforbeholdet står Danmark til at ryge ud af Europol måske allerede i 2015, da Europol overgår fra at være et mellemstatsligt til at være et overstatsligt samarbejde. Venstre og Konservative vil erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, som skal sikre et fortsat fuldgyldigt dansk medlemskab af Europol.

Men Dansk Folkeparti vil modsat bevare retsforbeholdet, som det er i dag. Alligevel ønsker dansk Folkeparti også et ”øget internationalt samarbejde”, hvad det så måtte betyde i praksis.

5) Uenighed om grundlæggende retspolitik og kriminalitetsbekæmpelse
Dansk Folkeparti har stillet en række retspolitiske forslag i Folketinget. De vil blandt andet opløse rocker- og indvandrerbander, kriminalisere parallelle retssamfund, skærpe straffen for medvirken til straffelovsovertrædelser og føre en hårdere kurs overfor asylansøgere, der begår kriminalitet.

Venstre og De Konservative stemte imod alle forslagene.