Forhandlingerne om støtte til vedvarende energi er brudt sammen, og oppositionen frygter, at regeringen igen vil lave en smal aftale med Dansk Folkeparti - ligesom det skete i sidste uge med bilregistreringsafgiften.

Det, frygter man, vil gå ud over klimaet, og også svække den danske vindmølleindustris konkurrencedygtighed.

”Socialdemokratiet ønsker en bred aftale, men når regeringen hverken vil fastholde de grønne ambitioner eller imødekomme erhvervslivet, så er det svært at nå et kompromis. Det er åbenbart ren ideologi for regeringen, når de stædigt fastholder en model, som ikke støttes af industrien, som er det modsatte af den, der har givet os rekordlave priser på havvind, og som fravælges i nabolande som Tyskland, Holland og Storbritannien,” siger Jens Joel, energiordfører for Socialdemokratiet.

Fravalg af den billigste og mest effektive model
Aftalen om støtte til landvindmøller udløber til februar og derfor har Folketinget forhandlet om en ny model siden juni. Men parterne er blevet uenige om, hvilken udbudsmodel, der skal anvendes. Kort fortalt ønsker regeringen, at grønne energiproducenter skal kunne sælge deres energi og modtage et fast beløb i støttekroner, modsat oppositionen, som ønsker, at der skal være en fast minimumspris på den grønne energi.

Oppositionen bakkes op ad vindmølleindustrien, som vurderer, at deres løsning vil være både den billigste og den mest effektive, og at den model vil sikre en hurtigere grøn omstilling.

 

Den grønne omstilling går i stå, hvis ikke vi sætter tempoet op! Vigtigt for jobs og klimaet! Kom nu kære Regering! #dkgreen #dkpol https://t.co/BUWQeWzz5k
— Pia Olsen Dyhr (@PiaOlsen) 26. september 2017

”Det absurde er, at man for færre penge kunne have fået betydelig mere vedvarende energi ved at vælge en anden udbudsmodel, hvor producenterne garanteres et vist beløb for hver kilowattime elektricitet, de producerer,” skriver oppositionen i en pressemeddelelse. De henviser til, at det er den model man allerede anvender på havvindmølleområdet i Danmark, og som med stor succes anvendes i Europa i lande som Tyskland og Holland. De skriver yderligere:

”Det er en billig model, fordi investorerne ikke løber nogen risiko med hensyn til udviklingen i elprisen. Med regeringens model er det investorerne, der løber hele den risiko, og investorer tager sig, som alle med forstand på finansiering ved, dyrt betalt for at løbe en risiko .”

Regeringen foretrækker den første model, da der heri er mere vished om, hvilke udgifter staten vil pålægges, da støtteniveauet vil forblive stabilt.