Annonce

“Blå bloks største problem er dog manglen på lederskab”

Drøje hug til både Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann fra Liberal Alliances Alex Vanopslagh
Der er drøje hug til både Venstres formand, Jakob Ellemann, og De Konservatives partileder, Søren Pape Poulsen, fra Alex Vanopslagh, formanden for Liberal Alliance.

I sin landsmødetale lørdag understreger Vanopslagh, at den blå blok mangler lederskab:

“Blå bloks største problem er dog manglen på lederskab. Og der er ikke noget at sige til det. For der er ingen visioner. Det er ualmindeligt svært at lede noget, hvis ikke man ved, hvad man står for.” 

“Jakob Pape”

Flere gange i sin landsmødetale fastslår Vanopslagh, at “Danmark lever. Danmark har det godt” - i modsætning til det borgerlige Danmark:

Jeg tør til gengæld ikke love, at det bliver Jakob Pape

“Det borgerlige Danmark er derimod en blandet fornøjelse. Alligevel tør jeg godt love, at vi igen får et blåt flertal og en blå statsminister. Jeg tør til gengæld ikke love, at det bliver Jakob Pape,” sagde Vanopslagh med en sigende talefejl.

Vanopslagh fik hurtigt rettet op på fejlen og understregede, at han netop ikke turde love nogen, at en kommende blå statsminister ville hedde enten Søren Pape eller Jakob Ellemann:

“Det var det, jeg ville sige, selvfølgelig. Tværtimod tror jeg begge to når at gå på pension inden Mette takker af, hvis ikke snart vi kommer videre i blå blok.”

Tværtimod tror jeg begge to når at gå på pension inden Mette takker af

“Fogh var socialdemokrat”

Vanopslagh mindes da han var “en knejt” og venstrefløjen gik og ventede på, at Anders Fogh Rasmussen ville vise sit sande ansigt, og afslørede sig som hulemanden, der ville slagte velfærdssamfundet, men venstrefløjen ventede forgæves:

“For Fogh var socialdemokrat, og det var derfor Liberal Alliance opstod.”

“På samme måde er der for mange af mine kollegaer i blå blok, der går og venter på maskefaldet hos Mette Frederiksen. At lige om lidt, ja, så viser hun sig som en udlændingepolitisk slapper. Og så kan blå blok vinde magten på en stram udlændingepolitik.”

vi kommer ikke til at vinde et valg på udlændingepolitik

“Men kære venner, vi kommer ikke til at vinde et valg på udlændingepolitik, når ingen er uenige i, at vi skal have en stram udlændingepolitik . Og vi kommer heller ikke til at vinde et valg på at sige samme velfærd som Socialdemokratiet - bare uden skattestigninger. Skulle vi ikke se at komme videre fra 00’ernes strategi, og lade være med at spilde vores tid,” lød det fra Vanopslagh.

“Blå bloks krise starter og slutter med manglen på visioner - og manglen på målsætninger for Danmark,” føjede han til.

Selv om Vanopslagh er, som han selv formulerer det “den lille i flokken”, er hans bud at bringe blå blok tilbage til magten “fire blå visioner, som blå blok burde kunne samles om”:

“For det første skal dine børn opleve at få en højere indkomst end du selv har haft.”

“For det andet: Dine børn skal blive dygtigere og klogere end du selv er”.

“For det tredje: Når du selv bliver gammel skal du have en værdig alderdom – du skal

ikke leve og dø i frygt for at ende som klient i det offentliges varetægt.”

“For det fjerde: Hvis – og når – du bliver syg skal du opleve at have selvbestemmelse,

valgmuligheder og værdighed – fremfor at ende som kastebold i et offentligt,

bureaukratisk system.”

“Skulle vi ikke se at komme i gang?”

Vanopslagh leverede afslutningsvis endnu en verbal lussing til både Pape og Ellemann:

“Mere privat, mindre offentlig. Mere borger, mindre system. Ja, mere borgerlig politik. Så kære Pape og Ellemann: Skulle vi så ikke se at komme i gang? Også blå blok skal videre. Videre mod et ansvarssamfund med borgeren i centrum.”

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hold da kæft en gang liberal B/S. Hvordan kan nogle mennesker i vores land være så behovsstyret egoister ,og kun se fremtiden i deres egen navle, vil i være en kopi stat af USA? Der går det jo rigtig godt, en hver passer sit og fanden tager resten.

De borgerliges frit valg på alle hylder
Hvorfor skal samfundet (det offentlige}sta alene tilbage med de personer som private skoler ikke ønsker at tage imod - private hospitaler kan sende fejlopererede tilbage til det off. Sygehussystem og tager kun imod Operationer som giver kasse og medarbejdere som har overtimer i det private med gode forhold og det øvrige hospitalsvæsen må rydde op - friplejehjem burde tage imod alle som det offentlige skal gøre men dem med diagnoser havner som regel på de offentlige plejehjem. Når der er lige ret og pligt så er det i orden, men er der det. Pengene burde nuanceres efter behovet for hjælp.

De borgerliges frit valg på alle hylder
Hvorfor skal samfundet (det offentlige}sta alene tilbage med de personer som private skoler ikke ønsker at tage imod - private hospitaler kan sende fejlopererede tilbage til det off. Sygehussystem og tager kun imod Operationer som giver kasse og medarbejdere som har overtimer i det private med gode forhold og det øvrige hospitalsvæsen må rydde op - friplejehjem burde tage imod alle som det offentlige skal gøre men dem med diagnoser havner som regel på de offentlige plejehjem. Når der er lige ret og pligt så er det i orden, men er der det. Pengene burde nuanceres efter behovet for hjælp.