Blå partier stemmer mod sænkning af beløbsgrænsen

Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance vil sænke beløbsgrænsen yderligere. S-ordfører kalder de borgerliges politik skæv og ubalanceret.
De fire blå partier Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance kritiserer heftigt regeringens aftale fra i fredags om at skaffe mere arbejdskraft. I dag præsenterede de fire partier, så deres eget forslag.

Kernen i den borgerlige kritik er den såkaldte beløbsgrænse, som regeringen i indtil videre to år vil sænke til 375.000 kroner.

Men efter tre dages betænkningstid bebuder de fire borgerlige partier nu, at de vil fremsætte et beslutningsforslag om en yderligere sænkning til 360.000 kroner, samtidig med at ordningen skal gøres permanent.

På et pressemøde tidligere i dag fremlagde de fire partier deres forslag med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen i front:

Der skal være en beløbsgrænse på 360.000 kroner for en række udvalgte lande

”Vi lovede i sidste uge, efter at regeringen præsenterede sin aftale som ikke rigtig gør noget ved arbejdsudbuddet i Danmark sådan for alvor. Så lovede vi fra den borgerlige opposition at komme med vores bud på, hvordan kan vi tiltrække international arbejdskraft til Danmark på en fornuftig måde,” lød det fra Jakob Ellemann-Jensen, som fortsatte:

En vedvarende aftale

”Det præsenterer vi nu i et beslutningsforslag, hvor der skal være en beløbsgrænse på 360.000 kroner for en række udvalgte lande. Det skal ikke være en aftale, der er begrænset i to år, som regeringen lægger op til, men altså en vedvarende aftale. Til gengæld skal der være den sikring på, at den her aftale, den kan vi bruge, når vi har brug for arbejdskraft udefra og ikke, hvis arbejdsløsheden stiger. Det er den måde, vi mener, det er ansvarligt at lytte til erhvervslivet og lytte til de mange offentlige virksomheder, som mangler arbejdskraft i øjeblikket,” sagde Venstre-formanden.

Se Jakob Ellemann-Jensens præsentation her og her.

De fire partier har desuden gjort det klart, at de ikke vil stemme for regeringens udspil.

En "aparte forestilling"

Hos Socialdemokratiet kalder finansordfører Christian Rabjerg Madsen de borgerlige partiers udspil for en ”aparte forestilling”.

”Man kommer tre dage efter forhandlingerne er slut. Forhandlinger, hvor vi er kommet dem i møde ved at lave en betydelig sænkelse af beløbsgrænsen, og så tro, at man kan genforhandle det. Hvis man kendte sin besøgelsestid, havde man forhandlet i sidste uge. Det, der er virkeligheden, er, at det dér firkløver var meget svære at trække til forhandlingsbordet, og da det så endeligt lykkedes, havde de ikke nogen villighed til at lave en aftale,” siger Christian Rabjerg Madsen til Netavisen Pio.

Vi vil ikke have en permanent ordning

Han understreger samtidig, at det var reelle politiske uenigheder, som stod i vejen for en aftale med de blå partier.

”Vi vil ikke have en permanent ordning, som betyder, at selvom arbejdsløsheden stiger med 50.000, så vil de stadig invitere udlændinge ind. Det mener vi, er skævt og ubalanceret, og derfor er vi også imod det på substansen,” siger han, og peger samtidig på, at de blå stadig kan få en nedsættelse af beløbsgrænsen ved at at stemme for regeringens udspil.

”Heldigvis vil det være nemt for de ansvarlige blå partier at stemme for vores forslag. Det har altid været sådan, at tidligere regeringsbærende partier selvfølgelig stemmer for forslag, som i deres optik er et skridt i den rigtige retning. Alternativet er, at de blå gør det perfekte til det godes værste fjende og sætter Christiansborg-fnidder og taktik over hensynet til dansk økonomi og danske virksomheder," slutter Christian Rabjerg Madsen.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Har "blå fløj" på noget tidspunkt gjort andet end at kritisere regeringen ? NEJ. Disse "blå" har kun EN tanke i hovedet,nemlig at vælte regeringen hurtigst muligt.Så de igen kan komme "til fadet" og rage endnu mere til sig end de allerede har i forvejen. Mærker en større og større skævvridning. Hvor en større og større AFGRUND breder sig mellem rig og fattig.

Det er skræmmende at der er konsensus i hele Folketinget om, at der stadig skal flere udlændinge til Danmark, og at diskussionen nu kun går på antal og hvor de skal komme fra, når det der i virkeligheden er behov for, er massive tvangshjemsendelser i hundredetusindvis. Hvis man absolut skal importere kvalificeret arbejdskraft, så må man som minimum sørge for samtidig at eksportere mindst to uintegrerbare evighedsintegrationsprojekter for hver kvalificerede arbejdstager, man importerer. Vi danskere er nu mere fortyndede i Danmark end hvad sundt er. Det siges, at hver tiende der fødes på et dansk hospital ikke engang har dansk indfødsret. Hvis man vil afskaffe Danmark, så må man spille med åbne kort og indrømme det. Skal vi bare være en føderal kommune i et storglobalt multietnisk EU?

Tak Peter for at fremføre min indoktrinering af de svagest begavede i dette samfund.

Din
Pernille

Kr. 15000 skiller røde og blå. Herregud det er basører i det store billede, men de blå vil have konflikten.
Det eneste de er optaget af, er billig arbejdskraft, der kan løntrykke arbejdsmarkedet. Om problemet bliver løst er de helt ligeglade med.
Gad vide om arbejdsgiverne vil takke dem, hvis der ikke bliver vedtaget noget.

He he, ja det er helt til grin. De blå puster sig op over 15.000 kr. simpelthen fordi de ikke ved, hvad de ellers skal stille op. Det er skønt at se så inkompetent en højrefløj, som ikke kan finde ud af at kritisere regeringen for andet end kommafejl.

Ellemann kaster igen om sig med floskler.

Men alle kan se, at han er bare blevet Papes lille logrende skødehund. 🤣

Jan. Ellemann Jensen har intet at kaste med, hjerne tom. Måske kaste med Pernille Vermund.
Ole Kloster Simonsen

Jamen de virker jo nærmest desperate. Står det virkelig så sølle til i blå blok?

Det sidste var et retorisk spørgsmål, for det indlysende svar er jo, at det gør det tydeligvis.

Ja blå smølfer er da helt til grin,under ikke den danske arbejder lid ekstra,men hvad med arbejdsgivernes fradrag der kunne der komme mange penge i statskassen men nej de skal da ikke røres så får de blå smølf jo ikke penge i parti kassen,det er da godt det ikke er dem der styrer landet,så kan vi jo ligeså godt blive styret af børnehave børn de er da lige så kloge som blå smølf.Elleman er en papegøje af Pape gud bevare Danmark når vi har sådan en flok amartører,og det får de løn for de skulle have 10 kolde i røven.

Med sådan et svinsk sprogbrug om de borgerlige stempler du dig selv som et utroværdigt og infantilt menneske uden evne til at indgå i en seriøs debat.

Det er ikke de 15000 i forskel der er problemet, det er de dagpenge, der nu forhøjes de første tre mdr. samt at man kan trække fagforeningsgebyr fra op til 7000 kr, det tåler de blå ikke. Der må ikke gøres noget positivt for lønmodtagerne, Så er der beskæring af understøttelse til nyuddannede efter tre mdr. et V forslag oprindeligt, men nu ikke mere åbenbart. Jarlov kan ikke tåle, at K lå pænt i em Megafonmåling, det er steget til hovedet, og Ellemann lå på 11%, så han fører sig frem, de burde være erhvervslivets venner, men det er åbenbart vigtigere at laver rav og fnidder og generer regeringen og de øvrige partier bag aftalen. Må de blå ikke få magten de næste ti år.

Tænk, jeg tror, de blå partier ikke har kendskab til positivlisterne, og regeringen er ikke særlig god til gøre opmærksom på mulighederne for personer med en videregående uddannelse og for personer, der er faglærte. De grupper, der er nævnt kan bare søge til dansk overenskomstløn. Der er ingen af de grupper, der går for mindre end 375000 dkk. Der er virkelig mange grupper, der kan komme i betragtning. Gør det lettere for dem at søge og vupti, arbejdsudbudproblematikken vil være løst.
Den tænksomme

Det er ganske vist. Forskellen mellem 360.000 og 375.000 er ren skueproces.
Mere alvorligt er det, at man vil gøre ordningen permanent. For hele denne problemstilling burde da kun være relevant i situationer, hvor beskæftigelsen er ekstraordinær høj. Det lugter fælt af, at det bagvedliggende motiv er lønpres, og det flugter ubehageligt med argumenterne, da der efter finanskrisen var lavkonjunktur. Den gang lød det, at et øget arbejdsudbud helt af sig selv ville øge beskæftigelsen, selvom efter faldet i BNP på bare 1 år var over 5% og ledigheden steg. Når man bare øger udbudet af arbejde er det faktuel markedsmanipulation (som er ulovlig), og normalt tænkende individer behøver ikke en universitetsuddannelse for at regne ud, at det trykker lønniveauet nedad.
Erfaringerne fra bygge- og anlægssektoren (Metrobyggeriet), transportsektoren og landbrug og gartneri er, at at disse områder har været arnesteder for meget ubehagelige tilfælde af løndumping, uden at det borgerlige regimente havde særligt travlt med at reagere herpå. Men nu er der job til polakkerne i Polen. Man må jo være dum eller belastet med meget dårlige motiver, hvis man ikke kan regne ud, at det er her det egentlige motiv ligger for at importere arbejdskraft fra 3.lande i bagasien og Afrika, der aldrig har hørt om faglig organisering.
Og hvad angår forslaget om national diskrimination er det da nok et NB forslag helt fra bunden af - kloakken. Når man foretager en ansættelse må det vel være de personenlige egenskaber, og ikke fordomme om nationaliteten det handler om.
Når politikere puster sig op i debatter handler det altid om "enten" (det helt nødvendige) "eller" (det katastrofale. I virkelighedens verden handler altid det om lidt mere eller lidt mindre. Den borgerlige opposition gør en ekstraordinær useriøs og patetisk figur netop i denne debat.

Hvad svinsk er mit sprogbrug over for de små blå de gør sig da selv til skamme med deres gøren og laden hvis de ikke får deres vilje,så mit sprogbrug er helt relevant i denne sammen hæng at blå smølf ikke kan tåle hvis en ardejder bliver arbejdsløs at deres dagpenge skulle være højre i 3 mdr.så de ikke skal gå fra hus og hjem,nej tilbyd politikerne det samme så fik piben en anden lyd i blå blok.

Ulla, denne kommentar er vist til
Steen - 25 januar, 2022 - 20:36 - #19174
lidt længere oppe.
Du skulle have valgt 'svar' under Steens kommentar og ikke 'Skriv kommentar' så giver det mening.

Din vrede mod 'blå smølf' forhindrer dig vel ikke i en anden sprogbrug.

Når du kalder dem, halvdelen af vælgerne blå smølfer, små blå, papegøjer og amatører (som du ikke engang kan stave til), så fortæller du mere om dig selv end godt er for din troværdighed.

Almindelige lønmodtager skal ikke forhandle sig til bedre lønninger i disse gode tider, er jo målet for både de blå og denne regeringen med deres forslag.

Så undtagelsesvis tirsdagsanalysen i går, og må give de to herrer ret, sjældent de kritisere de blå, men de kaldte det amatøragtigt, det de blå havde gjort. tre dage efter afsluttede forhandlinger kommer de med nyt indspark, og forlanger nye forhandlinger, glem det. Det er da en hån mod de partier der tager ansvar. Og det er da korrekt som Wammen siger, Pape, som slet ikke viser sig, men lader Jarlov kører forløbet, Pape og Ellemann lurer på hinanden, hvem er størst denne uge, hvem kandiderer til en statsministerkandidatur ved næste valg. Svar: Ingen af de to. Mener jeg.

Ja fuldstændig rigtigt, Helle. Så også tirsdagsanalysen den 25/1, og må sige at blå bloks moder, Vermund, igen er ynkelig at høre på:" Vi skal give befolkningen deres frihed tilbage" Jamen hvad er det hun hentyder til, hvis hun har en bil kan hun jo frit køre til Klampenborg (Dyrehaven) og gå en tur i skoven og fotografere hjortene. Til tider, eller tit og ofte står de (blå) og snakker ligesom om de er spærret inde. Det er nok fordi at man skal have maske for ansigtet når man handler i butikker. Det er da ikke så forfærdeligt, men det er det åbenbart for Vermund.
Desuden kan befolkningen i England, Tyskland og Sverige ikke forstå at restriktioner bliver fjernet d. 1/2, men det glæder nok Vermund. så skal hun ikke være spærret inde mere.
Nej jeg håber også at M.F. bliver statsminister igen om 1 1/2 år, hun har gjort det godt.

Kurt den vrede jeg føler for blå smølf startede da de sendte vores ungdom i krig på en løgn hvor vores unge mennesker blev slagtet og kom hjem i ligposer,da der så blev nedsat en kommision til at undersøge forløbet,blev den straks nedlagt da de blå kom til de ville ingengang stå ved deres løgne overfor befolkningen så jeg så gerne den kommision blev åbnet igen så de skyldige kunne få deres straf,så himler de op om slagtning af mink,de skulle jo pelses alligevel.Mette har vist gjort mange minkavler glade så de kunne komme ud af deres gæld til bankerne .

Ulla, du har helt ret, men at bruge øgenavne og mindre pæn tale er taberagtigt. Det må vi overlade til den useriøse sensationspresse og de blå partier.
Og HUSK, vi er IKKE tabere.

Dejligt at læse at modersternes leder, Løkke Rasmussen, til konservatives store irritation mener regeringens reform forslag er langt mere vigtigt og bedre end de fire blå partiers. De blå forsøge at få ham på andre tanker, men forgæves. Jens Rohde er jo med i forliget.

Moderaterne

Det jeg savner er at regeringen igen tager godtgørelsen til minkavlerne for at aflive alle mink op igen, da dette jo ikke er sket kan man vel se væk fra godtgørelsen og kun betale for mink skindene. Og da de blå jo mener at er er afsat for mange penge må de vel gå ind for forslaget, og så er der jo 2000 personer der kan få job til 30.000,00 pr. md. De blå for da lidt at tænke på.

villy thomsen

Steen jeg skriver måske fejl men du har da forstået budskabet,men det er da kedeligt hvis jeg har stødt dig med mit sprog og fejl,men mit ordblindhed gør at jeg af og til skriver fejl,det behøver du da ikke at moppe mig med,du er da selv så nærtagende omkring blå smølf,det er dem mine børn leger med.

Vi er ved at ødelægge verden i overforbrug af kloden Jordens ressourcer. Så vi skal ikke arbejde mere. Vi skal arbejde mindre. Meget mindre. Vi skal ikke producere mere. Vi skal producerer mindre. Meget mindre.

Hvis altså vi mener det alvorligt med at rede planeten til vores børns og fremtidige generationer. Men hånden på hjertet - Vi vil da det bedste for vores børn. Men ærlig talt. Vi mener det jo ikke når det kommer til stykket. Vi vil fortsætte som hidtil indtil lyset slukkes.

Har du fået bestilt flyrejesen for hele familien til det varme solrige Kreta? Ja, ikke.

Den blå løgn fortsætter. Og vores børns fremtid. Ja den tid den sorg.

Annonce