Blå partier: “Nej til kvoteflygtninge”

V ønsker styr på tilstrømningen og integrationen, før Danmark igen skal tage kvoteflygtninge
Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) besluttede onsdag, at Danmark i år skal tage mod 200 kristne kvoteflygtninge fra især Burundi og Dr. Congo.

Den beslutning møder modstand i blå lejr.

“Vi mener, man skal løse de underliggende strukturelle problemer, der er, før vi går ind i kvotesystemet,” siger Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, til Netavisen Pio og uddyber:

Vi mener, man skal løse de underliggende strukturelle problemer, der er, før vi går ind i kvotesystemet

“Det vil sige: Få styr på tilstrømningen, og lad være med at gøre det mere attraktivt at komme til Danmark. Regeringen har gjort det modsatte. Og vi skal sørge for, at de, der kommer til hertil, bliver integreret i det danske arbejdsmarked. Og det er vi ikke gode nok til endnu. Derfor siger vi nej til kvoteflygtninge.”

Også Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, kritiserer beslutningen. I lyset af de fortsatte integrationsudfordringer bør Danmark ikke tage imod flere - hverken migranter, spontane asylansøgere eller kvoteflygtninge, mener Pia Kjærsgaard.

“Vi skal have et totalt stop, og der skal styr på dem, der er her. Det er vovet i den nuværende situation at sige, at nu kan vi godt begynde at tage imod kvoteflygtninge,” siger Pia Kjærsgaard til Ritzau ifølge Politiken.

Vi skal have et totalt stop, og der skal styr på dem, der er her

Pia Kjærsgaard kalder beslutningen 'et skråplan', som ikke harmonerer med valgløfterne fra Socialdemokratiet.

Både Pia Kjærsgaard og Mads Fuglede henviser til, at statsminister Mette Frederiksen (S) i valgkampen fastslog, at hun ville være garant for en fortsat stram udlændingepolitik i Danmark.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, betegner på twitter beslutningen om at tage 200 kvoteflygtninge som "grotesk":

placeholder

 

Glæde blandt regeringens støttepartier

S-regeringens støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten glæder sig derimod over, at S-regeringen nu tager i mod kvoteflygtninge - modsat de seneste år, hvor Danmark har modtaget nul kvoteflygtninge om året. Alle tre støttepartier mener dog, at 200 kvoteflygtninge er for lidt. R, SF og EL mener, at Danmark bør tage imod 500 kvoteflygtninge.

SF’s udlændingeordfører, Carl Valentin:

”Det har krævet store armlægninger med Socialdemokratiet at nå hertil. At Danmark nu igen tager internationalt ansvar og hjælper flere mennesker, der flygter fra krig, er en stor sejr. ”Det her er et vigtigt første skridt, for vi skal op på igen at tage 500 kvoteflygtninge, hvis det står til SF. Det svarer til det bidrag, som vi har forpligtet os til gennem FN’s kvotesystem, og det bør et rigt land som Danmark kunne rumme,” siger Carl Valentin.

Det her er et vigtigt første skridt, for vi skal op på igen at tage 500 kvoteflygtninge

Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører, Rosa Lund, understreger i et tweet, at Danmark bør tage - mindst 500 - kvoteflygtninge.

placeholder

 

De Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, er helt på linje med SF og Enhedslisten:

"Jeg er selvfølgelig glad for, at vi tager 200 flere, end vi gjorde under (Inger, red.) Støjberg, men jeg er frustreret over, at vi ikke melder os ind i det her samarbejde og ikke tager de 500, som vi plejer at tage," siger han til Ritzau ifølge DR.

På twitter er Steenberg ude med riven efter Socialdemokratiet:

"Utroligt hvor meget der skal kæmpes for at få Socialdemokratiet til at tage globalt ansvar."

Tesfaye: Jeg går forsigtigt frem

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener, at regeringen ved at modtage 200 kvoteflygtninge i år går forsigtigt frem:

Nogle flygtninge er faldet godt til i Danmark. Men alt for mange er stadig på kontanthjælp

”Vi har besluttet kun at tage imod 200 kvoteflygtninge. Det skyldes, at vi fortsat står med store integrationsopgaver. Nogle flygtninge er faldet godt til i Danmark. Men alt for mange er stadig på kontanthjælp. Faktisk er fem ud af seks flygtningekvinder stadig uden for arbejdsmarkedet efter tre år i Danmark. Det er meget, meget dyrt og totalt uholdbart. Derfor går jeg forsigtigt frem.”

Kvoteordningen fra 2017

Den nye kvoteordning fra 2017 indebærer bl.a., at udlændinge- og integrationsministeren hvert år bestemmer antal og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge på baggrund af en samlet afvejning af den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet. Beslutningen træffes i almindelighed midt på året.

  • I perioden 2010-31. maj 2020 er der i Danmark givet ca. 65.000 opholdstilladelser i forbindelse med asyl og familiesammenføring. Det bemærkes, at samme person over tid kan optræde flere steder i opgørelserne, fx først med en familiesammenføringstilladelse og dernæst med en asylopholdstilladelse. Derudover vil nogle opholdstilladelser aldrig benyttes, fordi udlændingen ikke indrejser i landet.
  • 36 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er i lønmodtagerbeskæftigelse efter tre år i Danmark i 1. kvartal 2020. Blandt mænd er andelen i lønmodtagerbeskæftigelse 57 pct. i 1. kvartal 2020, mens andelen er 17 pct. blandt kvinder.
  • Der er pr. 4. august i år registreret ca. 830 asylansøgere i Danmark. I 2019 blev der registeret 2.716 asylansøgere, mens tallet var 3.559 i 2018, 3.500 i 2017, 6.266 i 2016 og 21.316 i 2015.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi kan godt få styr på integrationen ved effektiv indsats, men det vil tage år fortsat. Men det skal ikke forhindre DK i at tage FN s kvoteflygtninge. 200 er fint for nu.

Helle har du nogle eksempler på at stor indvandring har været positiv for lokalbefolkningen!.
Og hvad mener du Socialdemokraterne har gennemført som hjælper på problemerne?

Hævet deres offentlige ydelser 🤭

Annonce