Blå partier rykker tættere sammen for at udfordre Mette F. & co.
Blå partier rykker tættere sammen for at udfordre Mette F. & co.
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti indkalder til Borgerligt Konvent: “Hvordan skaber vi et positivt alternativ til Mette Frederiksens teknokratiske og værdiforladte SVM-regering?”

De fire blå partier i oppositionen - Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti - rykker tættere sammen.
I hvert fald planlægger de fire blå partier til september at afholde et såkaldt Borgerligt Konvent.
Konventet skal overordnet give svar på, hvordan de fire partier skaber “et positivt alternativ til Mette Frederiksens teknokratiske og værdiforladte SVM-regering”.
Læs også:Vanopslaghs blodbad: Vil have massefyringer i det offentlige
De fire blå partier afholder konventet i fællesskab, og partilederne - Inger Støjberg (DD), Alex Vanopslagh (LA), Mona Juul (K) og Morten Messerschmidt (DF) - fra de fire partier deltager og giver deres bud på “vejen til et blåt flertal og en borgerlig regering”.
Samtidig har de fire blå partier oprettet en fælles hjemmeside ‘Borgerligt Fundament’.
Støbt af frihed, danske værdier, sunde økonomiske prioriteringer
“I Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti vil vi sammen bygge et stærkt Danmark på vores fundament, der er støbt af frihed, danske værdier, sunde økonomiske prioriteringer og respekt for skatteborgernes penge. Vi vil stå sammen i overbevisningen om, at mennesker er frie til at tage ansvar og træffe beslutninger for deres eget liv,” skriver de fire blå partier på deres nye fælles hjemmeside, borgerligtfundament.dk
Skal ikke føle sig til grin for egne penge
Det skal, ifølge de fire blå oppositionspartier, være slut med, at danskerne skal føle sig til grin for egne penge:
Læs også:Liberal Alliance om kommunale fyringer: “Det er Pios egen servietberegning”
“Vi vil derfor arbejde for, at danskerne ikke føler sig til grin for deres egne penge. Der skal mere frit valg og nærhed ind i velfærden, hvor de varme hænder sættes fri til at bruge deres faglighed.”
Mere frit valg og nærhed ind i velfærden
De blå partier annoncerer, at de vil indføre “en bindende buraukratilov”, og at der skal skæres ned på antallet “af bureaukrater i staten”.
De fire blå vil "stramme op på tildelingen af statsborgerskab”, og “står sammen om de danske værdier og det borgerlige menneskesyn”.
Uden Venstre "ser det svært ud"
De fire blå partiledere var også samlet til et fællesarrangement torsdag - Grundlovsdag - i Ullerslev på Fyn.
De Konservatives formand, Mona Juul, sagde under grundlovsarrangmentet til TV 2 News, at det er "helt afgørende" at også Venstre kommer med i den borgerlige lejr:
"Ellers ser det svært ud. Og det håber jeg da også kommer til at ske. Vi vil også gerne vise Venstre, at vi er et alternativ til den regering, vi har nu."
Opdateret kl. 13.25
Kommentarer
Hvad kan det nytte, at man…
Hvad kan det nytte, at man samler 32 % af de
vælgere, som har afgivet deres støtte i Voxmeter,
ved den sidste måling.
Man siger, at det er de borgerlige partiers bud på
en borgerlig regering, men man kan ikke stille med
en samlende leder, af denne gruppe af partier som vil
en borgerlig alternativ til den SVM regering vi har.
Man kan ikke forestille sig et totalt stop for indvandring
af den nødvendige arbejdskraft, som har givet os det
store overskud på vores økonomiske balance, RÅDERUMMET.
Økonomer udtaler, at vi har et overskud på de offentlige finanser på over 350 Mia kroner, af den arbejdskraft som
er kommet nu, og findes på det danske arbejdsmarked.
Det vil partiet Venstre aldrig accepterer, økonomiministeren
har været ude for at rose denne arbejdskraft tilstrømning.
Men det er da nemt, at stå på en grundlovsdag, og holde
en tale for de meningsløse partimedlemmer, og de politiske
analfabeter, som kun har enkeltsager, i deres politiske
mulepose. De har ingen forstand på de national økonomiske
forhold, som giver os vores velfærdsstat.
En borgerlig regering ‘…
En borgerlig regering ‘ Støbt af frihed, danske værdier, sunde økonomiske prioriteringer’ Hvor lyder det dog smukt og godt tager det sig ud på skrift og i tale .
Men tilbage står det mest væsentlige , hvordan ?
Men OK ! Nu er der endelig kommet et udspil fra “ firebanden “ . Så må vi se om det også kan klare et møde med virkeligheden og dens mere nuancerede sider .
Det forventer jeg at ansvarlige medier og seriøse meningsdannere vil påtage sig , for at teste hvor holdbart det er. Når det bliver stillet op mod de store udfordringer, som der skal findes politiske og parlementariske løsninger på . Både nu og i årene fremover
06.06.2025 ! Jeg må sige, at…
06.06.2025 !
Jeg må sige, at jeg trækker på smilet, når jeg læser:
"De fire borgerlige partier, står sammen om de danske værdier og, det borgerlige menneskesyn"
Til det må jeg så sige, at borgerlig menneskesyn, ikke er at bibeholde "Arnepensionen" ikke ændre på den stigende folkepensionsalder, forringe dagpengeperioden, samt forringe dagppenge-systemet og andre negative tiltag...
Politisk mener jeg, at de fire borgerlige partier, er på vej til at begå "politisk selvmord" aldrig har jeg hørt så negative udmeldinger fra alle fire borgerlige partier...
Nu er jeg ikke Socialdemokrat, men Statsminister Mette Frederiksen, er der ingen af de fire i borgerlige partier, som politisk når til knæene, skal jeg hilse og sige...
God Weekend !
"Konvent" har flere…
"Konvent" har flere betydninger afhængigt af sammenhængen. Grundlæggende betyder det en "forsamling" eller "sammenkomst". Det kan bruges i forskellige sammenhænge, såsom:
Kirkeligt:
Et konvent kan være en sammenkomst af religiøse ordener eller kirkeinstitutioner.
Politisk:
Det kan være en national partikongres eller et politisk møde, som f.eks. det Europæiske Konvent.
Generelt:
I daglig tale bruges "konvent" ofte i relation til møder, konferencer eller andre typer af sammenkomster.
Ordet "konvent" kommer fra latin "conventus", som betyder "forsamling" eller "sammenkomst"
"Sammenskudsgilde" er et dansk udtryk, der betegner et arrangement, hvor deltagerne hver især medbringer en ret eller en drik, som de så fælles deler. Det er en måde at samle folk og nyde mad sammen uden at én person skal stå for al madlavningen.
Sammenskudsgilde er et dansk ord (engelsk: potluck, svensk: knytkalas) som betegner et madkoncept hvor deltagerne medbringer en ret hver. Sammen udgør de enkelte retter således et gilde af et måltid som deltagerne deler.
Især Inger Støjberg er kendt for sin strammer marcipan-kage. Og den vil hun sikkert tage med til sammenskudsgildet til efteråret. Hvilke kulinariske tiltag de tre andre kokke vil medbringe er uvist:
"Kulinariske" betyder alt, hvad der har med madlavning at gøre, og antyder noget kræsent eller forfinet. Det kan referere til madlavning i sig selv, eller til den måde maden nydes.
Elaboration:
Ordet "kulinarisk" er afledt af det latinske "culinaris," som betyder "køkken" eller "tilberedning." På dansk bruges det ofte til at beskrive madlavning i en højere klasse, hvor man lægger stor vægt på smag, præsentation og kvalitet.
Morten Messerschmidt er kendt for sine velgennemtænkte ordvalg: konvent…
Hvor dansk er det lige?
Folkemøde er allerede taget af bornholmerne.
Konklave er allerede taget af italienerne. "konklave". Det er et ord, der bruges til at beskrive forsamlingen af kardinaler, der vælger en ny pave.
Konvent og konklave klinger godt sammen.
Så når røgen har sænket sig over konventet så er den nye kagemester i dansk politik måske fundet.
Konditoren over alle konditorer.
En konditor er en håndværker, der fremstiller finere bagværk, desserter og konfekt. Ordet stammer fra latin og betyder "at sylte eller krydre", hvilket henviser til at fremstille søde sager med frugt, sukker og andre ingredienser. Konditorer er specialister i at lave kager, desserter, marcipan, konfekt og andet sødt bagværk
Statsminister Mette Frederiksen har lært danskerne at de må tage det sure med det søde. Krise på krise har husmoderen talt op. Europa er i krig og snart er der kun til makrelmadder og spagetti uden kødsovs.
Konventet vil gå imod konventionerne og skabe nye spiselige tiltag.
Smag og behag er forskellige, men den nye borgerlige sammenkogsret bliver billig, smagfuld og rigelig.
Dansk sammenkog af ord der allerede er afprøvet “over there”.
Konvent!
Smag på det?
Meget udansk!
Prøv med høstbal, festival, kaffemik, karneval, maskebal, ålegilde, komsammen.
Eller hvad med surpriseparty eller afdansningsbal.
Eller simpelthen “slå til Mette”.
At “slag i bolledejen” kan blive til et konvent.
Ja, det skal man hedde Trump for at tro på.
At Danmarks- demokraterne og Dansk Folkeparti lader sig forføre til så udanske ord som “Borgerligt konvent”, ja, det må være en ommer…
“Borgerligt sammenskudsgilde”
samling af forskellige personer el.lign. med vidt forskellig baggrund…
Konventer vælger præsidentkandidater.
I Danmark har vi fortsat en statsminister.
Et sammenskudsgilde anført af kongen modtager ingrediens-sedler før bageriet går i gang.
SVM kagen sendes modvilligt rundt om bordet endnu engang efter 2 år og 165 dage..
Mange kokke fordærver maden og med et borgerligt konvent udvides staben fra 3 til 4.
Efterårets frugter er mange. Kagerne står i kø.
Lad sammenskudsgildet med de borgerlige kager begynde.
Morten Messerschmidt kender om nogen den danske historie helt fra 1864.
Et sønderjysk kaffebord eller sønderjysk kagebord består af traditionelt 21 forskellige tørre, bløde og hårde kager til kaffen. Et sønderjysk kaffebord bestod af syv tørre og syv bløde og syv hårde kager. Kaffebordet blev populært i Sønderjylland midt i 1800-tallet
Vi glæder os til efterårets jyske borgerlige sammenskudsgilde!
Det bliver en festdag! Eventyrligt! Pavestolt! Teselskab!
Der var en stolt tepotte, stolt af sit porcelæn, stolt af sin lange tud, stolt af sin brede hank; den havde noget forud og bagud, tuden for, hanken bag, og det talte den om; men den talte ikke om sit låg, det var knækket, det var klinket, det havde mangel, og sin mangel taler man ikke gerne om, det gør nok de andre. Kopper, fløde- og sukkerskål, den hele teopstilling ville nok mere huske på lågets skrøbelighed og tale om den, end om den gode hank og den udmærkede tud; det vidste tepotten.
De 4 blå partier annoncerer,…
De 4 blå partier annoncerer, at de vil indføre “en bindende buraukratilov”. Hvorfor skal vi vente til efter et valg,
hvorfor ikke fremsætte det som et lovforslag i den nuværende
valgperiode ?. Videre skriver de “Vi vil derfor arbejde for, at danskerne ikke føler sig til grin for deres egne penge"
Hvis danskerne er til grin for egne penge, så bør de 4 blå
partier forklare hvordan danskerne er til grin, og så
fremsætte forslag til hvordan danskerne slipper for at være
til grin, vi danskere fortjener ikke at være til grin i
de næste 2 år, uden at nogen partier gemmer sig med den
viden, kom frem med løsningen så vi kan få stoppet den
latterliggørelse, de valgte partier bør hjælpe borgerne
i fællesskab og få stoppet, at Danskerne er til grin.
Tilføj kommentar