Blev truet med bortvisning fra jobbet under sin fars bisættelse
Blev truet med bortvisning fra jobbet under sin fars bisættelse
Midt under bisættelsen truede arbejdsgiver Morten Hansen med øjeblikkelig bortvisning - med mindre hans stillede på jobbet omgående
Opsigelsen af speditør Morten Hansen kom dagen før hans fars bisættelse. Dagen efter - mens Morten tog imod gæster foran kirken - tikkede en besked ind fra arbejdsgiveren: Hvis ikke Morten Hansen stillede på arbejdspladsen omgående, så ville han blive bortvist.
Opsigelsen kom ud ad det blå
“Opsigelsen kom ud ad det blå. Kort forinden havde de spurgt, om jeg ville være partner i virksomheden. Og nu det her. Det tog hårdt på mig. Og fordi det faldt sammen med en masse personlige ting, blev jeg nødt til at sygemelde mig. Jeg sagde til dem, at hvis de ville mig mere, måtte de tage fat i min fagforening,” siger Morten Hansen ifølge en artikel på HK Handels hjemmeside.
Morten Hansen blev ellers headhuntet til en stilling som speditør i maj 2022 i firmaet.
Læs også:Fyret efter 43 år: “Jeg skulle tømme mit skab og blev så eskorteret ud af porten”
Morten Hansen fik tilbage i 2022 forhandlet gode opsigelsesvilkår hjem, der betød, at han fik seks måneders opsigelsesvarsel - oven i funktionærlovens opsigelsesvarsel.
Men da Morten Hansen blev opsagt i juni 2025, mente virksomheden, at han kun havde ret til seks måneders opsigelse – og ikke de yderligere fire måneder, som funktionærloven gav ham ret til.
Forlig: Ni måneders løn og fritstilling
HK Handel gik derfor ind i sagen.
Efter forhandling endte sagen i et forlig, der indebærer, at Morten Hansen får løn i en opsigelsesperiode på seks måneder. Heraf bliver han fritstillet i de sidste halvanden måned, sådan at Morten Hansen kan påtage sig nyt arbejde i konkurrerende virksomheder - uden at blive modregnet.
Læs også:Chauffør fyret pr. sms dagen efter voldsom lastbilulykke: “Jeg var rystet”
Desuden får Morten Hansen tilkendt en godtgørelse på godt 168.000 kroner - svarende til tre måneders løn og pension.
Jeg er medlem af en rigtig fagforening, for så er der nogen, som har min ryg
“Jeg har altid sagt, at jeg er medlem af en rigtig fagforening, for så er der nogen, som har min ryg. Det har aldrig været nødvendigt før nu. Men hold op hvor er jeg glad for den hjælp, jeg har fået,” siger Morten Hansen.
Sikret 80 pct. af sin løn i et halvt år
Morten Hansen er yderligere sikret op til 80 procent af sin hidtidige løn i de første seks måneder ved eventuel fortsat ledighed.
Det skyldes HK’s kollektive lønforsikrings-ordning, som man kan blive medlem af for 55 kroner om måneden.
Frem til og med 28. februar kører HK et kampagnetilbud, der betyder, at man kan blive en del af lønforsikrings-ordningen allerede efter tre måneders medlemskab af HK - mod normalt ni måneders medlemskab.
Kommentarer
Ja, der er stor forskel på…
Ja, der er stor forskel på arbejdspladser; nogle bliver fyret, fordi de tager fri til deres fars bisættelse, og jeg blev af min arbejdsgiver opfordret til at tage hjem igen og fri er par dage, efter at jeg var mødt op på min arbejdsplads dagen efter, at min far døde. Man forstod ikke, at jeg ikke tog mod tilbudet, men man vidste jo heller ikke, at min far aftenen før han døde havde skældt mig ud og beskyldt mig for at være en "dum hund". Dette på trods af, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for ham under hans sygdom og gået flere km med ham i hans kørestol flere gange pr uge op til hans død. Måske reagerede jeg for hårdt på hans udfald mod mig, men det føltes rigtigt dengang, og det gør det faktisk også i dag, for der må være grænser for, hvad man skal finde sig i.
Denne "artikel" er helt…
Denne "artikel" er helt åbenlyst en slet skjult reklame for HK.
Ikke et ondt ord om HK, og sympati for fyren, der bliver sjoflet af sin arbejdsplads oven i tabet af sin far, men ret klam adfærd fra piopio`s side.
Tilføj kommentar