Bliv præsenteret for sprogets mørke mirakel med denne polske forfatter
Bliv præsenteret for sprogets mørke mirakel med denne polske forfatter
Bruno Schulz’ sære og storslåede univers er endelig tilgængeligt på dansk. Hans tekster kræver alt af læseren, men belønningen er en af litteraturens mest uforglemmelige rejser og verden smukkeste sproglige frugter. Freddy Hagen anmelder to bøger
Takket være et af Danmarks mest dygtige og flittige forfatterpar forefindes den sære og helt igennem fascinerende forfatter Bruno Schulz’ to bøger på dansk.
Oversat fra polsk og med 17 års mellemrum har Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad nu fordansket henholdsvis ‘Sanatoriet under timeglasset’ og ‘Kanelbutikkerne’.
Selvom det naturligvis er atypisk at begynde en anmeldelse af en forfatter med at nævne oversætterne, er det her ganske relevant.
For at oversætte Bruno Schulz har bestemt ikke været let leg. Sprogligt hører Bruno Schulz til blandt verdenslitteraturens mest ekvilibristiske forfattere, der har forsøgt at sprænge grænserne for skriftens formåen for at finde dybere og mere mystiske lag i tilværelsens ursuppe.
Mindre kan ikke gøre det, når man taler om Bruno Schulz. Bruno Schulz var født af jødiske, sekulære forældre.
Østrigere, der var flyttet til byen Drohobytj, der dengang en del af det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki, da Schultz blev født i året 1892.
Barnlig forestillingsverden i en mørk tid
Gennem hans leveår kom Bruno Schulz, der var bosat i byen gennem hele sit liv, til at opleve, hvorledes byen først blev en del af Polen, siden en del af den russiske vasalstat Ukraine for siden at være underlagt det nazistiske terrorstyre, der endte med at blive hans banemænd.
Bruno Schulz blev skudt i en ghetto i 1942, 50 år gammel. Selvom de to bøger blev publiceret i henholdsvis 1934 og 1937, så er der alligevel noget særdeles foruroligende på spil i Bruno Schulz’ bizarre og stærkt idiosynkratiske univers, der på en sær måde får den kulsorte og tragiske fremtid til at spille teksterne et puds.
Overbevist bliver man alligevel som læser, simpelthen fordi Bruno Schulz lykkedes med at beskrive sindets sære indtryk i barnehøjde
Begge bøger, der er samlinger af tekster, hvor man mestendels får et indblik i Bruno Schulz’ egen barndomsverden, bliver på en måde en slags uvurderlig skattekiste for det liv, der sådan blev øslet med i årene, hvor verden brændte, og hvor den jødiske befolkning i Europa blev udsat for et systematisk folkemord.
Inde i Bruno Schulz’ barnlige forestillingsverden står intet i verden fast.
Med en næsten satirisk spids pen udfolder Bruno Schulz sin familiehistorie
Alting pulserer af liv, og intet står over andet, så skyggerne, blæsten og materielle genstande har lige eksistentiel betydning som mennesker, ligesom levende såvel som døde har samme værdi.
Det er vanskeligt at forklare, hvorledes det lykkedes for Bruno Schulz at skrive sådan.
Læs også:En sanselig spadseretur gennem sproget
At man på en måde bliver overbevist om denne sære verden, der er så pulserende og gør så stort et indtryk på sindet.
Men overbevist bliver man alligevel som læser, simpelthen fordi Bruno Schulz lykkedes med at beskrive sindets sære indtryk i barnehøjde således, at man slet ikke er tvivl om, at dette menneske i hvert fald oplever virkeligheden præcis så dramatisk og uden at skelne det ene fra det andet.
Satirisk spids pen
Gennem tirader af sprogligt finurlige og oftest meget rammende beskrivelser, der på mange måder minder om surrealismens, folder Bruno Schulz en forunderlig verden ud, hvor alting forgrener sig, og hvor familiens tekstilforretning udgør et centralt omdrejningspunkt.
Med faderen som en af de personer, der med garanti har betydet overordentlig meget for sønnen, ligesom opvarteren og barnepigen Adele også har haft en vigtig betydning for den unge dreng.
Med en næsten satirisk spids pen udfolder Bruno Schulz sin familiehistorie, der også blive byens, der er præget af den olieindustri, der er piblet frem, og som har gjort den til et ekspanderende rum for handel og import af eksotiske varer.
For undertegnede har læsningen af værkerne været en af dette års mest krævende opgaver at komme igennem dem
Et liv, der med garanti har præget den unge dreng, både før og efter faderens og forretningens fald, der med et trylleslag forandrer hele familiens skæbne.
Bruno Schulz forsøgte sig som arkitektstuderende, og han endte som tegnelærer på det gymnasium, hvor han selv havde studeret. Et kunstnerisk fag, som han selv forfulgte.
Bruno Schulz har både efterladt sine to uforlignelige bøger, men også en mængde tegninger og malerier, der bærer præg af mellemkrigstidens kunstneriske strømninger, men også af et stærkt personligt udtryk.
Sprogets kringelkroge
Men hvad så med læsningen af disse to bøger, der nu begge foreligger på dansk, med ‘Kanelbutikkerne’ i en ny og forbedret oversættelse, der udkom i herværende år, og med ‘Sanatoriet under timeglasset’ i et nyt oplag udgivet i anledning af førstnævnte udgivelse?
For undertegnede har læsningen af værkerne været en af dette års mest krævende opgaver at komme igennem dem. Ikke fordi de ikke fænger, forbløffer og overrasker positivt, men fordi man introduceres, hvis ikke ligefrem suges ind i en sær verden, der ikke rigtig minder om noget andet.
Kun med stærk koncentration kan man få noget ud at teksterne
Tjo, der er nok en del, der minder lidt om Franz Kafkas univers med de mange labyrinter, men sprogligt er der tale om noget radikalt andet.
Bruno Schulz’ bøger kan ikke bare sådan læses ud i en pærevælling, og forsøger man alligevel, hvor ens tanker og opmærksom i tide og utide ligesom driver lidt på afveje, straffes man prompte, og tekstens mening forsvinder totalt.
Kun med stærk koncentration kan man få noget ud at teksterne, for selvom Bruno Schulz har det med at gøre sætningerne særdeles lange, som tirader af sproglige blomster bestående af metaforer, der opstår inde i metaforer, hvilket ind imellem kan virke frustrerende, så er der en mening med galskaben.
Læs også:Da Nietzsche kom til Skandinavien
Som flittig og koncentreret læser bliver man suget ind i et univers, der ikke er anderledes end virkelighedens, men hvor fokus er langt mere rettet imod sprækkerne, hvor alting flyder sammen, og hvor hver eneste moment, årstidernes skiften og sindenes labyrintiske kringelkroge, konstant gennemgår metamorfoser.
Belønningen
Fanges man først af dette sære univers, hvor Bruno Schulz samtidig særdeles skarpt tegner den ene karakter op efter den anden, så hver eneste person står præcist og nuanceret skitseret for læseren, så er præmien også nærmest uvurderlig.
For Bruno Schulz er hele besværet værd. Og den tid, det nu engang kræver at få tygget sig igennem teksterne, det er en uforglemmelig læseoplevelse.
Bruno Schulz er blevet betegnet som en forfatter, der havde et kosmopolitisk udsyn
På en ret overraskende måde sidder man tilbage med det indtryk, at liv har værdi, og at mennesker af alle afarter og måske især dem, der falder i unåde, dem, der har det svært i livet, er selve indbegrebet af betydning, af mening.
Lige præcis den mening lod man hånt om, dengang verden gik i retning af Anden Verdenskrig, hvor de store og magtfulde mænd mente sig berettiget til at dele småstaterne mellem sig for at realisere deres drømme om imperier bygget på ulighed og skelnen mellem betydningsfulde og overflødige liv.
Alligevel kan man være heldig at høste nogle af den sproglige, æstetiske verdens smukkeste frugter
Bruno Schulz er blevet betegnet som en forfatter, der havde et kosmopolitisk udsyn. I hvert fald blev han af de mere konservative polske intellektuelle vraget som en forfatter, der ikke var polsk nok.
Men samtidig indeholder Bruno Schulz’ sproglige rigdom et utal af referencer til partikulære virkeligheder og etniske forskelle, der giver teksterne kolorit.
Lige fra jødisk mystik til det Østrig-Ungarske dobbeltmonarkis kejserligt opstyltede snæversyn, og så det særlige ved at være en småstat, der klemmes fra alle sider, som en lus mellem to negle.
Som sagt: At gå ombord i Bruno Schulz’ bøger er ikke nogen nem sag, men alligevel kan man være heldig at høste nogle af den sproglige, æstetiske verdens smukkeste frugter.
Og så passer denne begyndende vintertid med faldende antal lyse timer og grå dage bare så overordentlig godt til Schultz’ tekster, der vrimler med uendelige beskrivelser af skygger og sorte dage.
Bruno Schulz: ‘Kanelbutikkerne’. Oversat fra polsk og med efterskrift af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. 181 sider. Forlaget Turbine, 2025.
Bruno Schulz: ‘Sanatoriet under timeglasset’. Illustreret med tegninger i sort/hvid af Bruno Schulz. Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Med efterskrift af Karsten Sand Iversen. 320 sider. Andet oplag. Forlaget Batzer & Co., 2025.
Tilføj kommentar