Bødskov langer ud efter Messerschmidt: “Intet mindre end rystende”

“Hver gang, vi bruger en milliard i Ukraine, så er det penge, der går fra Danmark, fra velfærd, fra hvad det nu måtte være, vi har lyst til her. Og der er godt nok områder, hvor jeg tænker, at det danske samfund er ganske meget forsømt.”

Sådan siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til DR.

Han opfordrer SVM-regeringen til at sænke bidraget til den ukrainske forsvarsindsats, hvis ikke andre Nato-lande øger deres støtte, så den står mål med det danske, som er det største i verden pr. indbygger.

Messerschmidt mener desuden, at den danske tilgang til Ukraine-krigen hviler på en falsk præmis om, at det kan lade sig gøre for ukrainerne at vinde krigen.

Dermed er Messerschmidt den første partileder på Christiansborg, der for alvor sætter spørgsmålstegn ved Danmarks anselige bidrag til Ukraine.

Intet mindre end rystende

Det råd har regeringen imidlertid ikke i sinde at tage til sig.

På det sociale medie X kalder erhvervsminister Morten Bødskov (S) udmeldingen for “intet mindre end rystende.”

Også Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ser med dyb skuffelse på udtalelserne fra Messerschmidt.

Han er lodret uenig i, at regeringens store støtte til Ukraine hviler på en forestilling om, at ukrainerne skal hive en utvetydig sejr hjem på slagmarken.

Særligt højrepopulistiske ledere sætter spørgsmålstegn ved, om Ukraine kan gøre krav på så meget hjælp

“Jeg kommer lige fra et Nato-udenrigsministermøde, hvor vi talte om behovet for, at vi nu giver Ukraine rygstød til en situation, hvor der også kommer en ny amerikansk præsident,” siger han til DR og fortsætter:

“Og hvor det ligesom ligger i kortene, at på et eller andet tidspunkt skifter den her krig spor fra at være en krig på slagmarken til også at være en krig ved forhandlingsbordet. Og der nytter det ikke noget, at man tager kortene ud af hænderne på Zelenskyj (Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, red.).”

Vigende opbakning

I flere vestlige lande ser vælgerne med stadig større skepsis på de store bidrag, man yder til Ukraines forsvar mod Rusland.

Særligt højrepopulistiske ledere sætter spørgsmålstegn ved, om Ukraine kan gøre krav på så meget hjælp. Eksempelvis undlod USA’s nyvalgte præsident, Donald Trump, i valgkampen at fortælle, om han overhovedet håbede på en ukrainsk sejr eller ej.

Og i vores store naboland mod syd har det nationalistiske Alternative für Deutschland og den nationalkonservative socialist Sahra Wagenknecht vind i sejlene - blandt andet på løfter om store reduktioner i den tyske støtte til ukrainerne.

Om Messerschmidt kan forvente samme succes i det danske vælgerhav, er dog langtfra givet.

I hvert fald viste en meningsmåling udført af Megafon for TV 2 i december sidste år, at opbakningen til Ukraine var steget i løbet af krigen, og at hele 45 procent mente, at Danmark bør være blandt de største donorer til det krigsplagede land.

I samme måling erklærede omtrent en fjerdedel af danskerne sig dog uenige. Der er altså bestemt et vælgersegment, som Dansk Folkeparti kan række ud til i en tid, hvor opbakningen til Ukraine-indsatsen er noget nær samstemmig blandt øvrige danske partiledere.