Bøger er en hjertesag for arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet

Der er mange gode grunde til at en ny S-ledet regering straks bør genfremsætte forslaget om nulmoms på bøger. 

Den gamle SMV-regering nåede at fremsætte lovforslaget, men ikke at få det vedtaget, før folketingsvalget blev udskrevet i foråret.

Fjernelsen af 25 procent moms på bøger vil give flere læsere mulighed for at nyde en god, fysisk bog, fordi prisen simpelthen bliver mere overkommelig. Mersalget vil hjælpe boglader, der ellers ville være i fare for at lukke. 

Det vil både gavne beskæftigelsen og bogkulturen herhjemme. Hertil kommer, at det øgede bogsalg vil få forlag til at tage flere chancer, når det gælder publicering af ung og oversat litteratur. 

Det vil give nye og bedre arbejdsvilkår for forlagsredaktører, oversættere og forfattere. Alt i alt vil det give et rygstød til en branche, der i flere år har været nødlidende.

Socialdemokratiets første leder, Louis Pio, var en læsehest

For arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet har bøger altid været en hjertesag. Man indså tidligt at mennesket ikke lever af brød alene, men også må have åndelig næring og dannelse. 

Socialdemokratiets første leder, Louis Pio, var en læsehest, der åd sin samtids verdenslitteratur fra Jules Verne til Edgar Allan Poe. 

Han var åndsbeslægtet med Georg Brandes, der så det moderne gennembrud komme til litteraturen før de fleste. 

Mens N.F.S. Grundtvig knyttede folkeoplysningen til kristendommen, handlede det for Pio og Socialdemokratiet om, at give arbejderne adgang til glæden ved bøger og kultur. 

Læs også:Har sosserne helt glemt at synge og danse?

Den første formand for De samvirkende Fagforbund, Jens Jensen, sagde i 1898, at "et samfund ikke i længden kan bestå eller gå fremad i kultur, når adgangen til arbejde og nydelse ikke er lige for alle".

I 1912 blev forlaget Fremad grundlagt og blev i mange år ejet af Landsorganisationen LO. Det var den socialdemokratiske politiker Lars M. Olsen, der ifølge lex.dk som leder af forlaget i perioden 1950-62 gav forlaget litterær anseelse, blandt andet ved serien "Fremads Folkebibliotek". 

Selv mødte jeg verdenslitteraturen som dreng, da jeg i Fremads Skatkammer læste udødelige klassikere som "Robinson Krusoe", "Frændeløs", "Onkel Toms hytte" og jeg kunne blive ved. Hver bind i serien kostede dengang 3,85 kroner.

Forlaget Fremad blev i 1997 købt af Gyldendal, der i dag ejer navn og bagkatalog.

Nulmoms på bøger vil ikke løse alle problemer

Da den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann i 1961 oprettede Kulturministeriet med Julius Bomholt som første minister, var ideen, at adgangen til kulturoplevelser skulle være en lige for alle mennesker. 

Man så simpelthen oprettelsen af Kulturministeriet - og tre år senere Kunstfonden - som en del af velfærdssamfundet.

Hvis en ny regering skynder sig at få vedtaget forslaget, kan vi glæde os til billigere bøger til næste år

Det gør derfor ondt, når vi i dag må erkende, at vi stadig har kulturel ulighed i Danmark, og at 20-25 procent af befolkningen fortsat ikke kommer i kontakt med kunst og kulturtilbud.

Nulmoms på bøger vil ikke løse alle problemer, men rigtig mange. 

Forslaget vil være til gavn for ikke mindst familier uden tradition for at læse og købe bøger. På den måde vil nulmoms på bøger bidrage til større kulturel lighed.

Læs også:Ny bog om politisk ildsjæl og feministisk fyrtårn skæmmes af for meget småsnak

Boghandlerdøden har i de senere år præget landet. Nulmoms vil være en håndsrækning til de mange boghandlere, der kæmper for at overleve.

Ikke mindst unge forfattere, oversættere og mellemstore forfattere uden bestsellere på deres CV har svært ved at blive publiceret herhjemme. Nulmoms på bøger vil anspore flere til at forsøge sig med en dansksproget litterær karriere.

I kulturpolitikken har Socialdemokratiet stået sammen med Moderaternes kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, i tykt og tyndt. Der er nu god grund til at gøre arbejdet færdigt.

Hvis nulmoms på bøger som planlagt var blevet vedtaget her i foråret, kunne vi have oplevet et prisfald i år.

Hvis en ny regering skynder sig at få vedtaget forslaget, kan vi glæde os til billigere bøger til næste år.

Det er senere end planlagt. Men bedre sent end aldrig.