Med finansloven for næste år igangsættes et storskalaforsøg med skolemad i Danmark. Det er på tide og en vigtig sejr af mange grunde.
At spise ordentligt og sundt sikrer, at vores skoleelever bliver mere oplagte og koncentrerede. At eleverne får mere ud af at gå i skole, og at deres faglighed øges. At ordentlig kost og indlæring hænger sammen, har vi vidst længe, men gjort knap så meget ved.
Før var det alene vi forældres ansvar. Nu løfter vi i flok, så alle kommer med, og så maden kan blive endnu mere attraktiv, sund og lækker; børnene skal jo gerne have lyst til at spise den.
Jeg synes, det er oplagt, at fremtidens skolemad bliver efter kostrådene
Med skolemad giver det mening at gøre ekstra meget ud af at præsentere den sundeste mad på den mest attraktive måde. Og resultaterne af at spise sundere er enorme. Med skolemad styrker vi både elevernes fysiske og mentale helbred.
Derudover tager de efter al sandsynlighed de sunde vaner og ønsker med hjem til deres forældre og søskende, så det kan sprede sig som ringe i vandet.
Jeg synes, det er oplagt, at fremtidens skolemad bliver efter kostrådene med flere grøntsager, bælgfrugter mm. Men også gerne økologisk og med lokale eller selvdyrkede råvarer.
De steder, hvor det kan lade sig gøre, og hvor lysten er til det, giver det det god mening at involvere eleverne i dyrkning af grøntsager og i madlavningen, så de lærer at lave god, sund og ordentlig mad til mange.
Vi lærer at lytte og tage hensyn til hinanden
Det kan de lære meget af – udover madlavningen også sprog, matematik, kemi og biologi mm. Men først og fremmest at tage ansvar, at have respekt for råvarerne, være med og lave ordentlig mad - noget de kan bruge resten af livet - også når de selv bliver forældre.
Og så er der det med at dele et måltid. Det er helt bibelsk, ”at bryde og dele brød”. Og det er der en årsag til.
For det med at være fælles om et måltid er noget af det allervigtigste for den menneskelige socialisering og civilisation. Vi lærer at lytte og tage hensyn til hinanden. Vi lærer af andres historier og fortællinger. Og vi lærer fantastisk meget af, hvad andre siger til os.
Men allervigtigst, vi bliver gladere af det. Mere lykkelige. Og langt mere robuste rent mentalt og psykologisk.
Forskning viser, at en kæmpe overrepræsentation af de mange unge, der i disse år lider af psykisk sårbarhed, mental mistrivsel, angst og ensomhed, ikke har været vant til at spise med andre end sig selv.
Det fælles måltid i familien forsvinder alt for mange steder i disse år
Indtoget af fastfood og hurtige færdigretter, er ikke alene usundt i sig selv, men det ansporer også til en kedelig tendens, hvor mennesker spiser alene, mens de er på farten eller sider bag en skærm uden at tale med andre og være sociale.
Det fælles måltid i familien forsvinder alt for mange steder i disse år. Den udvikling bør vi vende, så vi igen spiser mere sammen. Det skal vi huske på hjemme hos os selv, og når vi inviterer folk til fællesspisning. Men nu gør vi det også med skolemaden.
For husk: Børn, der spiser sammen, holder sammen!
Kommentarer
Og det hele bliver vel halal kyllingefrikadeller, så vores gæster og "stakkels midlertidige flygtninge" ikke bliver krænket af deres danske værter. Dumdanskerne tror stadig, at hvis bare vi pleaser muslimerne, så skal det nok gå alt sammen.
Tænk at de fremmede kan komme til Danmark og ikke bare blive tilbudt gratis mad, men også bestemme menuen! Hvordan skal de nogensinde komme til at respektere os, når ikke vi respekterer os selv?
Samtale over maden giver mulighed for en større forståelse af baggrund af spisevaner, der ofte er begrundet i traditioner og muligheder økonomisk og traditioner fra det miljø vi er opvokset i.
Et skridt videre end koralloven, vi er på vej til Svenske tilstande.
Det glæder mig at nogen tager hånd om børn. Det er indlysende at det fælles måltid er givende ud over mæthed. Det er jo også fællesskabet, de børn der bliver spurgt, svarer. "Hyggeligt at spise sammen".
Men hvor er forældrenes forsørgelses- og opdragelses pligt? Det gode kærlige samvær i en familie? eller det kun noget hundene kan være sikre på?
Hvor er det dejligt at Socialdemokratiet nu også ser de mange gevinster i skolemad efter Radikales beslutningsforslag i februar, som SF et halvt år senere også tog på dagsordenen.