Børn skal sikres en bedre skolestart

Alle børn ikke modnes lige hurtigt. Derfor har vi foreslået en mere fleksibel skolestart, hvor man vægter barnets behov over økonomiske hensyn
Foto: Colourbox
Aldrig har så få børn fået udsat skolestarten. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Og tendensen er klar. Siden 2009, hvor loven blev strammet, er andelen af børn, der udskyder skolestart halveret. Samtidig viser en ny rapport, at en dårlig skolestart kan forfølge barnet langt op i uddannelsessystemet.

En dårlig skolestart kan forfølge barnet langt op i uddannelsessystemet

Det er ikke rimeligt, at vi giver nogle børn dårligere forudsætninger i livet, fordi vi presser dem for meget for hurtigt.

Børn skal første starte, når de er klar! 

Nogle børn vil få en bedre start på skolelivet af et år mere i børnehave. Den mulighed skal de have. Vi vil derfor indrette lovgivningen, så børnene starter i skole, når de er klar. Hvor det er forældrene sammen med de pædagoger, der er tættest på barnet og dets personlige, sproglige og sociale udvikling, som afgør, om et barn skal starte i skole eller ej.

Ser man på tallene, er det tydeligt, at opstramningen af lovgivningen i 2009 har haft en betydning. Her gik man over til at en udskudt skolestart skal over kommunalbestyrelsens bord, og siden er andelen af børn, der får udsat deres skolestart, faldet fra godt 13 procent til 6,2 procent sidste år.

Vi har foreslået en mere fleksibel skolestart, hvor man lægger større vægt på barnets behov

Vi ved alle, at børn ikke modnes lige hurtigt - og slet ikke så det passer med skoleårets begyndelse. Med de nuværende krav om, at man skal starte det kalenderår, hvor man fylder seks år, er det klart, at der vil være stor forskel på, om man er født i december eller i januar – altså om barnet er 6,5 eller 5,5 år gammelt. Oven i det kommer, at børns fysiske aldersforskel forstærkes af deres langsommere eller hurtigere udvikling. Det er derfor, vi har foreslået en mere fleksibel skolestart, hvor man lægger større vægt på barnets behov overfor eksempelvis økonomiske hensyn. Og hvor beslutning ligger hos forældre og pædagoger tæt på barnet fremfor kommunens forvaltning langt fra barnets hverdag.

Mere barn - mindre fødselsattesten

En for tidlig skolestart er hverken rar for barnet eller god for den videre skolegang. Udover risikoen for dårlige oplevelser, følelse af nederlag eller manglende evne til at finde sig til rette i fællesskabet kan børnene slæbe den dårlige start med sig i mange år. Egmont-fonden har i år udgivet en rapport, der på baggrund af forskning fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og VIVE, viser, at en dårlig skolestart trækker spor langt op i livet.

'

Udfordringer omkring skolestart er altså en selvstændig risikofaktor i børns videre liv

Udfordringer omkring skolestart er altså en selvstændig risikofaktor i børns videre liv. Selv når man tager højde for børnenes familiebaggrund, kan man se, at børn med trivselsproblemer, når de starter i skole, klarer sig dårligere senere i deres uddannelsesforløb. En gennemsnitlig 7-årig uden problemer omkring skolestart har 81,7 procent sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse som 22-årig, mens tallet blot er 62 procent for syvårige med tre eller flere udfordringer ved skolestart.

Vi må ikke lade de børn i stikken og det gør man, hvis de får en skolestart, der giver dem dårligere kort på hånden længe efter de er gået ud.

Det siger sig selv, at en god skolestart ikke kun handler om, hvornår barnet starter i skole. Vi skal se bredere på det. Men tidspunktet for skolestart og barnet udvikling og parathed er afgørende. Det er derfor vi har foreslået, at man kigger mere på det enkelte barn og mindre på fødselsattesten, når poderne skal starte i skole.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook