Børnene betaler prisen for tech-giganternes profitjagt
Børnene betaler prisen for tech-giganternes profitjagt
Vi ved, at sociale medier skader børn og unges trivsel – alligevel mangler den nødvendige regulering. Nu må EU og Danmark sætte handling bag ordene og sætte børns sundhed over bundlinjen

I disse dage præsenterer Europa-Parlamentet en rapport om børn og unges trivsel på sociale medier, og det er på høje tid.
Vi ved det godt: Sociale medier er designet til at fastholde os – ikke mindst de yngste.
Med algoritmer, uendelig scroll og belønningssystemer som like-knapper holdes børn og unge fast i et digitalt univers, hvor profit alt for ofte går forud for deres sundhed.
Mistrivsel på nettet
Alt for mange børn og unge bruger timevis hver dag på sociale medier. For nogle bliver det en afhængighed, som har langt større konsekvenser end “bare” tabt tid.
Flere og flere mistrives, mister søvn, oplever angst, lavt selvværd, mobning og ensomhed.
Læs også:Debat: Regeringen skal tage mere ansvar for børn og unges trivsel
Vi ser flere cases af unge med stress og symptomer på depression, hvor sociale medier spiller en central rolle.
Det er ikke kun deres mentale sundhed, der lider. Skærmtiden tager tid fra bevægelse, socialt samvær og søvn – og i værste fald fra børns og unges basale tryghed.
Vi kan ikke overlade børns trivsel til tech-giganternes samvittighed
Flere børn og unge har svært ved at falde i søvn, fordi telefonen eller tabletten altid er inden for rækkevidde.
Samtidig vokser følelsen af utilstrækkelighed, når de konstant sammenligner sig med perfekte billeder og polerede liv på skærmen.
EU skal på banen
Vi kan ikke overlade børns trivsel til tech-giganternes samvittighed.
Når forretningsmodellen er at fastholde børn længst muligt på platformen – uanset konsekvenserne – har vi brug for regulering, der sætter børnene først.
Læs også:Pandemien har sat dybe spor hos børn og unge: Flere ensomme og selvmordstruede
Her er rapportens anbefalinger vigtige: Nej til likes og uendelig scroll, nej til manipulerende algoritmer og kommercielt design, der udnytter børns sårbarhed.
Det kræver politisk vilje, regulering og – ikke mindst – samarbejde på tværs af politik, sundhed, skole og civilsamfund
Ja til bedre aldersverificering, ansvarlig forældrekontrol og digitale platforme, hvor der tages hånd om børn og unges trivsel – ikke kun bundlinjen.
Digitale tjenester skal være trygge, ikke fælder. Det kræver politisk vilje, regulering og – ikke mindst – samarbejde på tværs af politik, sundhed, skole og civilsamfund.
For vores alle sammens skyld
Vi skal tale åbent med børn og unge om deres digitale liv, tage forældrenes bekymringer alvorligt – og stille klare krav til tech-giganterne.
Læs også:Kan Europa-Parlamentet enes om at tæmme techgiganterne?
Men det vigtigste er, at vi sætter fællesskabet først. Ulighed i sundhed vokser, hvis nogle børn og unge har ressourcerne og støtten til at navigere i den digitale verden, mens andre bliver tabt.
Det må vi som samfund aldrig acceptere. Vi har et fælles ansvar for, at alle børn og unge får lige muligheder for at trives – uanset baggrund og postnummer.
For børns skyld. For fællesskabets skyld. For vores alles fremtid
Det kræver solidaritet, politisk mod og vilje til at prioritere fællesskabets styrke over tech-industriens interesser.
Derfor fortjener Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og næstformand for Europa-Parlamentet, og Europa-Parlamentet stor ros for at tage dette initiativ.
Læs også:Ulighed i sundhed splitter vores fællesskab – nu skal vi handle
Nu er det tid til, at både Danmark og EU sætter handling bag ordene og prioriterer børns sundhed over profit.
For børns skyld. For fællesskabets skyld. For vores alles fremtid.
Kommentarer
Og alligevel for det lov til…
Og alligevel for det lov til at fortsætte. Ingen gør noget. Fremskridtet kan jo ikke stoppes. Vel. Og så er der jo ytringsfriheden. Frihed til at ødelægge generationer.
Fortsæt I bare, I inkompetente politikere.
Børnene betaler prisen for…
Børnene betaler prisen for politikerne kan ikke finde ud af at bremse den her absurde udvikling.
Tilføj kommentar