Finanslovsforhandlingerne er i gang og en af knasterne hedder minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Regeringen er under pres - for den seneste dokumentar slog fast med syvtommersøm, at børnene ikke kan vente på mærkbare forbedringer til 2025.

Jeg selv talte med en af vores lokale byrådspolitikere den anden dag. Hun spurgte med henvisning til den ophedede debat omkring de dårlige normeringer i daginstitutionerne: ”Har forældrene ikke bare fået større forventninger end tidligere?” Mit svar kom prompte: ”Nej.”

Det handler om, at vi år efter år, som samfund, har udsultet de rammer, vi byder vores børn

For det er ikke større forventninger, det her handler om. Det handler om, at vi år efter år, som samfund, har udsultet de rammer, vi byder vores børn i vuggestuer og børnehaver. Så det er bare logisk, hvis forældrene er mere bekymrede end tidligere.

Jeg så endog en anden byrådspolitiker, der som reaktion på en demonstration inden han skulle til 2. behandlingen af kommunens budget, skrev på facebook. ”Det handler jo ikke bare om normeringer – det handler også om ledelse og uddannet personale.”

Og det har han ret i, når vi under ét ser på kvaliteten i de danske dagtilbud.

Men det overhængende problem er ikke på ledelse - og selvom vi med fordel kunne højne pædagogandelen i de fleste kommuner - er det heller ikke det problem, som i år er blevet slået fast af den ene TV-dokumentar efter den anden.

Det er normeringerne i daginstitutionerne, som er det altoverskyggende problem. Og så hjælper det ikke, at politikerne forsøger at bortforklare det med andre parametre, som kan tage ansvaret af deres skuldre. Der er brug handling nu!

Ikke ny viden – men kommunerne sparer stadig!

Der er ikke tale om ny viden – heller ikke for politikerne. I 2006 nedlagde jeg og mine kolleger i Viborg Kommunes daginstitutioner arbejdet i protest mod nedskæringerne på vores område. Det samme gjorde pædagoger i flere andre kommuner.

Vi demonstrerede og skrev læserbreve. Vi havde dialog med politikerne og forklarede, hvad konsekvenserne ville blive for børnene, hvis udviklingen blev ved.

Nedskæringerne blev ikke taget af bordet

Politikerne argumenterede med at ”daginstitutionerne kunne gøres mere effektive” og henviste til f.eks. bedre ledelse. Men nedskæringerne blev ikke taget af bordet.

Med jævne mellemrum har pædagogerne siden råbt op og demonstreret. BUPL, pædagogernes fagforening, har igen og igen argumenteret, fremlagt forskning og dokumenteret, hvordan dårlige normeringer skaber dårlige forudsætninger for børnene. Men udviklingen er kun gået den forkerte vej…

Mere end hver fjerde kommune op til nedskæringer igen til næste år

Her 13 år efter ligger daginstitutionerne, børnene og pædagogerne, som politikerne har redt. Og fire dokumentarer har sat spot på vilkårene og tvunget politikerne til at forholde sig til området. Alligevel lægger mere end hver fjerde kommune op til nedskæringer igen til næste år.

Der skal et milliardløft til allerede næste år

TV-optagelserne fra årets dokumentarer bekræfter blot, hvad vi allerede ved fra pædagogerne og forskningen. Nemlig at gode normeringer er en grundforudsætning for høj kvalitet i børnenes hverdag i daginstitutionen.

Efter den sidste dokumentar kan der ikke være politikere, som stadig tvivler på, hvorfor det er så vigtigt, at vi får indført minimumsnormeringer, som sikrer et minimum af pædagoger til børnene. Og at problemet er normeringen og ikke kan undskyldes med dårlig ledelse eller øgede forældreforventninger.

Hvis regeringen ønsker at gøre alvor af ambitionen om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i og skal vi tro på, at vi har børnenes statsminister - så er der brug for et milliardløft i daginstitutionerne allerede næste år.

Der er brug for et milliardløft i daginstitutionerne allerede næste år

Børnene kan ikke vente på forbedringer og minimumsnormeringer til 2025.