Annonce

Børnenes statsminister skal fortsætte kampen for misbrugsbørnene

Statsministerens løfte om altid at ”stå på børnenes side” gør det oplagt at satse massivt på organisationer som TUBA, der allerede hjælper tusindvis af børn.
”Vi har et særligt ansvar for de børn, der har det allersværest. Børn, der har oplevet misbrug, vold og svigt.”

Sådan sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale, og jeg kunne personligt ikke være mere enig.

Statsministeren løftede med sin tale socialpolitikken helt op i den politiske superliga

Statsministeren løftede med sin tale socialpolitikken helt op i den politiske superliga. Det er ikke just hverdag på landets medier, at der skrives spalte op og spalte ned om socialt udsatte. ”Taberne” taler vi jo helst ikke om.

Men vi har brug for at tage denne dagsorden seriøst og erkende at vores velfærdssamfund svigter, når der stadig er så mange børn, der vokser op med misbrug, vold og svigt.

Den aktive stat er tilbage

Talen vidner også om et skifte i Socialdemokratiets tilgang til politik, hvor fordums håndskyhed er droppet. Socialdemokratiet er ikke længere bange for at aktivere staten og skride til handling. Det så vi især med undskyldningen til Godhavnsdrengene og opgøret med kviklåns-gribbene.

Den slags viser, at regeringens tør bruge staten, som redskab ikke bare til at presse landets svageste med nye incitamenter – som især Venstreregeringerne har praktiseret i beskæftigelsespolitikken - men nu også til at hjælpe dem. Vi skal netop turde anvende en mere aktiv stat, der står på borgernes side overfor banker, multinationale selskaber og ikke mindst vores sociale udfordringer.  

Det står på side 1 i enhver socialdemokrats grønspætte bog, at den stærke stat aldrig må blive et mål i sig selv.

Men samtidig står det også på side 1 i enhver socialdemokrats grønspætte bog, at den stærke stat aldrig kan stå alene, og aldrig må blive et mål i sig selv. Statens begrænsninger træder tydeligt frem, når det handler om socialt udsatte børn og unge, hvor pårørende, frivillige og civilsamfund er alfaomega for at skabe løsninger.

Slå den åbne dør ind

Mette Frederiksen må derfor heller ikke glemme det civilsamfund og de mange frivillige, som hver dag kæmper en brav kamp. Hvis man vil have socialpolitisk valuta for skillingen – målt i både menneskelig og økonomisk forstand - så er det oplagt at slå ned på noget af det, som vi allerede ved virker.

Vi ved hvad opvækst i misbrug gør ved vores børn. Mange misbrugsbørn oplever ensomhed, de lukker af for deres følelser og risikerer at blive forfulgt af lavt selvværd i årevis. Mange føler sig anderledes og forkerte. Ifølge en opgørelse oplever 46 procent af de børn, der vokser op i misbrugshjem fysisk vold, og 21 procent oplever seksuelle krænkelser.

Her har Mette Frederiksen og regeringen faktisk mulighed for at slå en åben dør ind

Men her har Mette Frederiksen og regeringen faktisk mulighed for at slå en åben dør ind. Vi har allerede veletablerede organisationer, som TUBA, der med assistance fra frivillige terapeuter hvert år hjælper hundredvis af børn, der er vokset op med alkohol og stofmisbrugere. Men yderligere 1231 misbrugsbørn står aktuelt på TUBA’s venteliste og har brug for hjælp.

Sæt civilsamfundet frit

Når tilbud som TUBA er så afgørende en del af løsningen, hvorfor så ikke afskaffe denne venteliste og udbrede TUBAS tilbud til hele landet, så flere unge kan få hjælp. For et mindre beløb i størrelsesordenen 10-12 millioner ville vi kunne hjælpe hundredvis af børn og unge til en markant højere livskvalitet.

Hvorfor så ikke afskaffe denne venteliste og udbrede TUBAS tilbud til hele landet,

De mange socialpolitiske organisationer i Danmark har i årevis været overladt til tilfældigheder, puljetyranni, donorlotteri og bureaukratisk jernnæve. De har brug for et større spillerum og en mere stabil drift. Det kunne være frugtbart om den slags ideer også kunne indgå i fremtidens socialpolitik.    

Staten skal sætte aktivt ind, men staten skal også kende sine begrænsninger.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En STATSMINISTER BØR vel være ALLES statsminister. Og ikke kun børnenes. Der er meget der trænger. Udover dem.
Ikke at forglemme.

Annonce