Børsens svenske studie giver ingen ny viden om topskat

Svensk studie af liberal cheføkonom har ikke forsket i effekterne af lavere topskat, hverken i Danmark eller andre europæiske lande.
Sæt topskatten ned og få flere penge til velfærd. Det kunne man forleden læse i dagbladet Børsen. Avisen refererede til ”ny forskning”, som viser, at det slet ikke koster penge at sætte topskatten ned, sådan som Finansministeriet ellers mener. Tværtimod vil lavere topskat få os til at arbejde mere og være mere produktive, så danskerne faktisk ender med at betale endnu mere i skat.

Den nye forskning, der refereres til, er en afhandling af fra cheføkonomen i den svenske, liberale tænketank Timbro, Jacob Lundberg, som i oktober måned blev forsvaret ved Uppsala Universitet i Sverige. Lundberg kommer frem til, at en nedsættelse af topskatten på fem procent kan øge de danske skatteindtægter med én milliard kroner.

Men der er en række problemer med det studie, mener analysechef AE-Rådet Jonas Schytz Juul: ”Der er ikke tale om ny forskning i den forstand, at man har været ude at indsamle ny viden om hvordan vi påvirkes af skattelettelser. Der er tale om en regnearksøvelse, hvor man har gjort nogle antagelser, som betyder, at man når frem til nogle andre resultater end dem, Finansministeriet er kommet frem til. Og der er jo ikke så meget overraskende i, at man får andre resultater, hvis man laver nogle andre antagelser”.

Det fremgår ikke af Børsens artikel, at Lundbergs ’nye forskning’ bygger på antagelser og ikke ny viden. Det fremgår heller ikke, at Jacob Lundberg er cheføkonomen i den liberale tænketank Timbro.

Danmark har selvfinansieringsgrad på 119 procent”
Jacob Lundberg har undersøgt den såkaldte Laffer-kurve for 27 OECD-lande. Laffer-kurven viser sammenhæng mellem skatteprocenten og skatteindtægterne, og antagelsen er, at skatteindtægterne kun vil stige op til et vist punkt, hvorefter de igen vil falde, fordi en meget høj skat vil gøre det mindre attraktivt for folk at arbejde.

Ifølge Lundbergs forskning er skatten på den sidst tjente krone i Danmark så høj, at vi ved at sænke skatten faktisk kan øge skatteindtægterne, fordi danskerne så får lyst til at arbejde og uddanne sig mere og dermed tjene flere penge. Det skyldes, at vi i Danmark dels har en relativt høj marginalskat på arbejdsindkomst (66 procent når afgifter indregnes), dels har en høj grad af indkomstlighed.

Konkret finder Lundberg frem til en selvfinansieringsgrad for Danmark på 119 procent. Det betyder, at når vi letter skatten med 100 kroner, vil der komme 119 kroner tilbage i statskassen som følge af, at danskerne vil tjene flere penge og betale mere i skat. Også Østrig, Belgien, Finland og Sverige har ifølge Lundbergs studie en selvfinansieringsgrad over 100 procent, mens den i Tyskland kun er på 44 procent.

Antagelse bygger ikke på ny viden
Til sammenligning antager Finansministeriet, at det vil koste 8,6 milliarder kroner at afskaffe topskatten. Når de to når frem til forskellige resultater, så skyldes det, at de gør brug af forskellige ’elasticiteter’. ’Elasticitet’ er et teknisk begreb for, hvor meget folks adfærd ændres, når de får flere penge mellem hænderne.

Finansministeriet regner med en elasticitet på cirka 0,1 procent, det vil sige at en fremgang i indkomsten efter skat på 1 procent vil få folk til at arbejde 0,1 procent mere. Der er stor usikkerhed om den elasticitet, idet den stammer helt tilbage fra en stikprøveundersøgelse fra 1996.

Lundberg arbejder med en elasticitet på 0,2 procent for alle de lande, han har med i sin undersøgelse. Lundberg anerkender i rapporten, at elasticiteten kan variere på tværs af både lande og indkomstgrupper, men i mangel på tilstrækkelige med empiri vælger Lundberg i stedet at antage en ens elasticitet for alle lande, som han baserer på en række tidligere studier. ”Jeg antager at elasticiteten på skattepligtig indkomst er 0,2”, skriver Lundberg.

”Det er jo ikke tale om, at han har været ude at måle, hvad elasticiteten er for Danmark eller de andre lande. Han vælger bare at antage, at den er 0,2. Havde han antaget en elasticitet på 0,4 procent, så havde han fået en større selvfinansieringsgrad, og havde han antaget en elasticitet på 0,05, så havde han fået en mindre selvfinansieringsgrad. Det er der sådan set ikke noget nyt eller overraskende i”, forklarer Jonas Schytz Juul.

Glemte at tage højde for højere offentlige udgifter
Jonas Schytz Juul gør også opmærksom på, at studiet måler elasticiteten af den skattepligtige indkomst, og ikke, som Finansministeriet, kun elasticiteten på arbejdsudbud. Når det er væsentligt at skelne, så skyldes det, at såfremt en del af stigningen i den skattepligtige indkomst skyldes højere timeløn i den private sektor, så skal både de lønningerne i den offentlige sektor og indkomstoverførslerne kompenseres.

Det medfører højere offentlige udgifter, hvilket igen svækker graden af selvfinansiering. Denne mekanisme, som er særlig for Danmark, er der heller ikke taget højde for i Lundbergs studie.

Tilbage i 2014 fik de tre fremtrædende økonomer med daværende overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen stor opmærksomhed for en undersøgelse om, at det ville være ”gratis” at fjerne topskatten. Det kom økonomerne frem til, på baggrund en af elasticitet på skattepligtig indkomst på 0,3 procent. Senere erkendte de imidlertid, at regnestykket netop ikke tog højde for øgede offentlige udgifter som følge af højere timeløn.

Dengang vurderede Finansministeriet, at det ville koste 6,8 milliarder kroner at fjerne topskatten. Siden har Finansministeriet faktisk ændret sin vurdering af, hvad det koster at fjerne topskatten. I et svar fra sidste år til Liberal Alliances Joachim B. Olsen skriver Finansministeriet, at ”den samlede virkning på de offentlige finanser af en afskaffelse topskatten udgør dermed 8,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.”.

Forsker er cheføkonom i liberal tænketank
Manden bag forskningen, Jacob Lundberg, er i øvrigt ikke en gennemsnitlig svensk forsker. Han har siden maj 2017 været cheføkonom i den liberale svenske tænketank Timbro, der skriver om sig selv, at de er ”Nordens største markedsøkonomiske tankegang med det langsigtede mål at vinde stemningen for markedsøkonomi, frit iværksætteri, individuel frihed og et åbent samfund.”

Det fremgår videre, at ”Da Timbro blev grundlagt i 1978, var målet at vinde nye generationer for liberalismens ideer. Det arbejde varer evigt.” Tænketanken udgiver blander sig i den offentlige debat, udgiver rapporter, arrangerer konferencer og driver et akademi, Stureakademiet. Tænketanken kan altså på flere felter sammenlignes med danske Cepos.

 


Kommentarer fra Facebook