Boganmeldelse: Kan Obama stadig give håb om et andet Amerika?

Obamas egen fortælling om at være præsident er både væsentlig og nteressant, men til tider tung og belærende.
Foto: Matt Johnson, Flickr
Jeg er, som alle andre unge, vokset op med amerikansk kultur, men jeg har især identificeret mig med afro-amerikanerne, fordi jeg delte deres hudfarve.

Ikke at jeg så mig selv som sort, men jeg kunne relatere til de sortes følelse af være udenfor og fremmedgjort i en verden, hvor en hvid majoritet satte standarden for, hvad der var normalt.

Det var især rapmusikken, ghettoens CNN, som tiltalte mig. Så da Tupac i 1998 rappede ”even though it seems heaven sent – we ain’t ready to see a black president” i ”Changes”, så virkede det urealistisk og håbløst.

Obama gav håb

Men så dukkede Barack Obama op til Demokraternes konvnt i 2004 og blev landskendt med en tale, der appellerede til sammenhold i USA på tværs af race og politiske skel.

Som en ung og idealistisk dansk-tamilsk mand så jeg, at det kunne lade sig gøre at blive USA’s præsident og den frie verdens leder, selvom man var mørk i huden og havde et sært efternavn. Det gav håb.

I dag er det 12 år siden, at Obama blev præsident, og i dag ved vi, hvordan fortællingen om Obamas appel til samhørighed på tværs af race og politiske skel, løfter om håb og forandring blev afløst af frygt, stilstand og indadvendt nationalisme eksemplificeret ved slogans som ”America First” og ”Make America Great Again”.

Derfor var det med stor interesse, at jeg læste Obamas egen fortælling om rejsen op til og tiden som præsident og samtidig hans eget bud på sit politiske eftermæle.

Hvad vil Obama egentlig selv gerne huskes for? Ikke så lidt. Bogen er på ydmyge 862 sider - og det er blot første bind!

Striden om Amerika

Biografiens gammeltestamentlige title ”det forjættede land” referer både til USA som ”the promised land” og ideen om USA. Obamas ide om USA.

Som når Obama skriver, at han ikke er klar til opgive det ideal, som Amerika også er.

Ifølge ham står USA i en demokratisk krise splittet af en fundamental strid mellem to modsatrettede forestillinger om, hvad Amerika er, og hvad det burde være.

En strid, som er definerende for, hvad det vil sige at være amerikaner. Denne splittelse afspejles af Obamas personlige splittelse.

Den idealistiske Obama og den pragmatiske Obama er et gennemgående tema i bogen. Men ”det forjættede land” er også en henvisning til Martin Luther Kings drøm om et Amerika, hvor de sorte er ligestillede med hvide amerikanere.

Lidt for belærende

Obamas belærende professorale stil kommer til udtryk, når han eksempelvis beskriver keynesianisme og Franklin D. Roosevelts New Deal under 30’ernes Store Depression.

For nogle læsere vil det være relevant læsning, men for andre, som har kendskab til amerikansk historie, så vil det være unødvendig information.

Andre gange kommer Obamas belærende skrivestil læseren til gavn, som når han giver en kort opsummering af, hvad baggrunden for Israel-Palæstina-konflikten er.

Beskrivelserne af kendte statsoverhoveder er et kapitel for sig selv. Selvom de fleste af os nok ved, hvordan Angela Merkel, Vladimir Putin og Lars Løkke ser ud, så er det ret interessant at se dem beskrevet gennem Obamas øjne.

Det giver politikerne en vis menneskelighed. For tit glemmer borgerne, at personlighed og væremåde også spiller en rolle i storpolitik.

En væsentlig fortælling

Alt i alt er ”Et forjættede land” en væsentlig fortælling om amerikansk historie: Obama-æraen fortalt af hovedpersonen selv.

Læsere, der interesserer sig for USA, race, politik, historie og økonomi vil finde den interessant. Hvis man er fascineret af personen Obama, så er det bestemt også værd at læse bogen. Man skal dog ikke forvente en letlæselig bog.

Biografien er tung at komme igennem, og det havde ikke gjort det til en dårligere fortælling, hvis den indledende del om hans opvækst og ungdom var blevet skåret væk.

Obama vil gerne vise, at han er en god forfatter, så han beskriver selv blomsterne, træerne og dyrelivet i Det Hvide Hus’ have!

Han veksler til tider mellem en vidende akademikerstil og en ung forfatterspire, der vil imponere, og lix-tallet er højt. Desuden benytter han sig ofte af dramaturgiske tricks som cliffhangers, og især beskrivelsen af klimatopmødet er en opvisning i dramatisk fortællestil.

Savner refleksioner om årsagen til Trump

Erindringerne har en dyster undertone og peger ofte indirekte på modreaktionen på Obama-æraen: Trumps indtog i amerikansk politik.

Han er mest interessant, når han forholder sig til racespørgsmålet, hvide arbejdervælgere og Tea Party-bevægelsen.

Beskrivelserne af de personlige og familiemæssige omkostninger ved at være verdens mægtigste mand er absolut ikke uspændende. Det, jeg især savner, er refleksioner omkring identitetspolitik og Trumpismen. Det vil andet bind forhåbentlig rette op på.  

Barack Obama. “Et forjættet land”. 880 sider. Er udkommet på forlaget Lindhardt & Ringhof.

Edyson Rajanayagam (født 1984) er uddannet sociolog.


placeholder

Kommentarer

Obama misbrugte det håb, han opbyggede, til at udvide dronemordsprogrammet og undlade at løse de basale ulighedsproblemer, som USA er præget af. Mange mennesker husker Obama som en god præsident, mest fordi hans og den amerikanske stats propagandaapparat har fremstillet ham som en sådan, men i virkeligheden var han bare en præsident lige som alle de andre. Og selv om Trump var en stor idiot, startede han trods alt ingen nye krige. Givet Bidens baggrund som krigsretoriker skal vi nok forvente, at USA nu vender tilbage til Obamas (og de andre præsidenters) krigsliderlighed. Vort håb som danskere og europæere er, at USA vil geråde i økonomisk nedtur og intern splittelse, så amerikanerne ikke får tid og råd til igen at bombe et eller andet land i Mellemøsten eller Sydøstasien tilbage til stenalderen - som Obama fx gjorde ved Libyen..

Ja-ja, det er jo også en måde at omskrive historien på.

omskrive????

Annonce