Annonce

Boligminister vil bremse Blackstone: Kapitalfonde skal ikke styre boligmarkedet

Det skal være slut med lukrativ ordning, som presser mennesker med almindelige indkomster ud af storbyerne, mener regeringen.
Udenlandske kapitalfonde som amerikanske Blackstone skal ikke styre det danske boligmarked.

Det er i hvert fald ambitionen for regeringen, som tirsdag præsenterer en ny rapport fra Transport- og Boligministeriet, hvor en ekspertgruppe giver fire løsningsmodeller.

Det er en alt for lukrativ forretning for udenlandske kapitalfonde

"Der er brug for, at vi finder en løsning. Det er en alt for lukrativ forretning for udenlandske kapitalfonde at opkøbe danske udlejningsejendomme," siger boligminister Kaare Dybvad (S) på pressemødet og fortsætter:

"Regeringen er fast besluttet på et politisk indgreb. Vi ønsker os ikke en situation, hvor det er internationale kapitalfonde, der bestemmer udviklingen på det danske boligmarked".

Udfordringen, som boligministeren vil løse, er, at udenlandske kapitalfonde i stigende omfang har købt ældre ejendomme i København og Aarhus. Dernæst renoveret dem efter en paragraf i lejeloven, der hedder §5,2, og så skruet gevaldigt op for huslejen, så mennesker med almindelige indkomster har fået svært ved at få råd til en bolig.

Den mest aggressive opkøber har været amerikanske Blackstone

Den mest aggressive opkøber har været amerikanske Blackstone, som beskyldes af flere for at presse eksisterende lejere ud af deres lejemål for efterfølgende at renovere dem, skrue huslejen op og så sælge ejendommen videre.

Boligministeren frygter, at huslejestigningerne vil gøre det umuligt for folk med almindelige indkomster at bo i de store byer:

"Vi ønsker os slet ikke en situation, hvor almindelige borgere bliver udelukket fra at bo i vores større byer, bare fordi man ikke har en indkomst, der er højere end normalt".

 

Vil forhandle konkret model

Hvordan løsningen skal se ud, vil ministeren nu drøfte med Folketingets partier. Udgangspunktet er fire modeller fra en ekspertgruppe, som blev nedsat i foråret.

"Vi har fra regeringens side ikke lagt os fast på en model endnu, men det er det som vi skal forhandle om," siger Kaare Dybvad og fortsætter: 

"Vi vil sikre os en langsigtet løsning, ikke mindst en løsning der sætter en stopper for de kortsigtede investeringer og spekulationer."
 

Risikerer at ramme andelsboliger

En særlig udfordring med et indgreb overfor de udenlandske kapitalfonde er, at der er en risiko for, at man rammer andelsboliger.

Det kan komme til at koste andelshaverne et værditab på mellem 26 og 48 procent

Ekspertgruppen har opstillet forskellige scenarier for, hvor store tab en afskaffelse af paragraffen kan medføre for andelsboligforeninger.

Her vurderes det, at det kan komme til at koste andelshaverne et værditab på mellem 26 og 48 procent.

Derfor afviser Kaare Dybvad også en model, hvor andelsboligerne bliver ramt.

"Vi er ikke interesserede i at ramme andelsboligerne unødigt og vi prøver at finde en løsning, der også tager højde for det," siger han på pressemødet.
 

Håber på en bred aftale

SF og Enhedslisten har allerede meldt ud, at de to partier ønsker §5,2 afskaffet. Men Kaare Dybvad håber på en bred politisk aftale, hvor også de borgerlige er med.

"Jeg håber bestemt på et bredt forlig, og jeg synes da også, det er oplagt, at der for mange borgerlige er en interesse i at værne om vores hovedstad," siger boligministeren, men understreger samtidig at det for regeringen er vigtigt at finde en model, der løser udfordringen.

"Jeg er interesseret i at lave noget, der virker, og som gør, at vi undgår nogle af de her tendenser og eksempler, som vi set det sidste halvandet år. Det er det vigtigste, men jeg håber, vi kan gøre det bredt," siger han.

Det er regeringens ambition at lande en aftale inden sommerferien.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja, leje huslejer skal være til at betale for almindelige mennesker, med almindelige indkomster. Hvor skal vi ellers bo? Noget der chokerer almindelige mennesker er hvor høje huslejerne er i såkaldte almennyttige - sociale - andels - boliger. her rækker to almindelige indtægter heller ikke langt i city. Der er ikke noget alternativ til at bo dyrt. Vores boligmarked er låst fast i byerne. Der trænger til de-regulering på bestemte områder - måder at kunne bo - billigt- alternativt på i faser af ens liv - i byerne. Og regulering på, hvor meget boligspekulanter på tjene på at leje ud i byer.