Bondo om Modernisering­styrelsen: Vi har ikke brug for en stat i staten

Det giver ros fra fagbevægelsen, når S-regeringen har valgt at flytte arbejdsgiveransvaret ud af Finansministeriet og væk fra Moderniseringsstyrelsen.
Det er et kirurgisk indgreb tæt på hjertet, når Mette Frederiksen i forbindelse med udnævnelse af den nye Socialdemokratiske regering i den Kongelige resolution, valgte at flytte ressortansvaret for overenskomstforhandlinger, løn og ledelse væk fra Finansministeriet og over i Skatteministeriet.

Mens de fleste medier har kastet fascination på de mange nye navne i ministerier, så har de færreste stillet skarpt på konsekveserne af, at kerneopgaven i den magtfulde Moderniseringsstyrelse under Finansministeriet bliver forflyttet.

Kvælende for det politiske engagement

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, hæfter sig ved formuleringerne i det nye forståelsespapir, som handler om at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel. Heri ligger det nye regeringsflertal netop op til at overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked skal organiseres anderledes og bedre end i dag, ligesom respekt og dialog skal fylde mere.

Vores aftalemodel har aldrig været tænkt som en boksekamp

Her er flytningen af arbejdsgiveransvaret væk fra Finansministeriet og Moderniseringsstyrelse et vigtigt skridt i den rigtige retning for Anders Bondo:

”Regeringen vil jo genskabe grundlaget for den danske model. Det er vigtigt, at man vil gøre noget ved det. Når man kigger tilbage, så kan man jo se at OK18 ikke var god for nogen som helst. Vores aftalemodel har aldrig været tænkt som en boksekamp. Når mange af os, under de seneste forhandlinger, sagde at ’nok er nok’, så handlede det jo netop om at partssystemet er sandet til. Det kræver nye rammer for de fremtidige forhandlinger”, siger Anders Bondo til Netavisen Pio.

Men hvad betyder for landets lærer at man flytter arbejdsgiverpolitikken ud af Finansministeriet?

”Det er i høj grad en positiv ting at begrænse magten i Finansministeriet. Folkeskolen og lærerne har været meget hårdt ramt. Selv den mindste titlag skulle godkendes i Finansministeriet og hele den såkaldte folkeskolereform udsprang netop der. Vi har ikke brug for nogen stat i staten. Finansministeriet og Moderniseringsstyrelse har været kvælende for det politiske engagement", lyder fra lærerforeningsformanden.

Vi har ikke brug for nogen stat i staten

Anders Bondo fortsætter ved at påpege, at det flytningen af arbejdsgiveransvaret også kan få betydning for hans nærmeste samarbejdspartner i Undervisningsministeriet:  

”Og her kunne jeg godt have været nervøs for en ny undervisningsminister, som Pernille Rosenkrantz-Theil, der har noget på hjerte og brænder for noget. Hun kunne godt være blevet kvalt af Finansministeriet, hvis man ikke havde valgt at tage hånd om problemerne”

Ekspert: Historisk nybrud at flytte personaleansvaret væk

På Aalborg Universitet har lektor og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl også fulgt regeringens arbejde med den offentlige aftalemodel tæt. Høgedahl har forsket i offentlige overenskomstforhandlinger og nærstuderet udviklingen af aftalemodellerne i Norge og Sverige. Selvom det var ventet at S-regeringen vil tage handling på den danske model, så mener han alligevel, at der er tale om et nybrud.

Det er en stor ting

”Det er en stor ting. Det er første gang, at man flytter personaleansvaret ud af Finansministeriet. Så på den måde, gør man op med en lang tradition i den danske centraladministration. Flytningen af ressortansvaret er et nybrud, selvom der fortsat er mange ubekendte i forhold til, hvordan man vil løse opgaven, når den nu skal placeret i skatteministeriet”

Laust Høgedahl henviser til den Kongelige resolution, og påpeger at vi endnu ikke ved, hvordan man har tænkt sig at indrette sig med arbejdsgiveransvaret i Skatteministeriet. Men der er erfaringer, som man kan trække fra de øvrige nordiske lande.

Det kan være med til at genskabe noget af den tillid, som man har mistet de senere år

”Det er noget, som man har gjort meget ud af i Norge, hvor man har flyttet arbejdsgiveransvaret rundt mellem ministerierne flere gange. Her har man villet gøre op med den tætte kobling mellem arbejdsgiverpolitik og udgiftspolitik, hvilket er noget af det samme, som man nu vil opnå herhjemme. Det er et klart signal til arbejdsmarkedsparter og det kan være med til at genskabe noget af den tillid, som man har mistet de senere år. Og samtidig kan det også genindføre en større armslængde, så styrelsens hovedopgave ikke længere skal være at lede efter nye besparelser”, understreger Laust Høgedahl overfor Netavisen Pio.

Endelig peger lektor Laust Høgedahl på, at man samtidig kunne hente yderligere inspiration fra Sverige, hvor den statslige arbejdsgiver institution 'Arbejdsgiververket' også har forsøgt at demokratisere aftalemodellen ved at inddrage de offentlige ledere direkte i forhandlingerne.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook