Borgerforslag om abort opnår over en million underskrifter: “Det er en værdipolitisk og rettighedspolitisk pointe"

Kvindernes Europa

Borgerforslag om abort opnår over en million underskrifter: “Det er en værdipolitisk og rettighedspolitisk pointe"

Et nyt borgerforslag skal gøre vejen til abort nemmere for europæiske kvinder uden ret til abort i deres hjemland. Det er ifølge europaparlamentsmedlem for SF Kira Marie Peter-Hansen en værdipolitisk pointe, der er vigtig at vise

Kira Marie Peter Hansen, SF
Billedtekst
Kira Marie Peter Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF
Foto: Mathieu CUGNOT/© European Union 2025 - Source : EP

Imens Trump tidligere på året annullerede to dekreter om retten til abort, samler kræfter sig for at skabe bedre adgang til abort i Europa. 

Om få måneder kan personer i Danmark vælge at få en abort i op til 18. uge af graviditeten i stedet for 12 uge.

For nylig har kampagnen “My Voice, My Choice” samlet 1,2 millioner underskrifter til borgerinitiativet om bedre adgang til abort for europæiske kvinder. 

“Det her forslag har flere vigtige mål. Det primære handler om at sikre retten til at træffe frie valg om graviditet og om at sikre sikker og tilgængelig abortydelser,” udtaler Nika Kovač, kampagnekoordinator for My voice, My Choice, i et skriftligt svar til Netavisen Pio.  

I Danmark har 20.065 valgt at støtte forslaget, der skal give europæiske kvinder uden ret til abort muligheden i andre EU-lande. Eksempelvis er abort begrænset i Polen og på Færøerne, imens Malta og Andorra har totaltforbud mod abort, skriver Dansk Kvindesamfund.

Forslaget, er med til at vise, at det her er noget, der er vigtigt for os

Ifølge to danske medlemmer af Europa-Parlamentet viser opbakningen til forslaget, at det er vigtigt at bakke op om retten til fri abort. 

“Forslaget, er med til at vise, at det her er noget, der er vigtigt for os. Det er en værdipolitisk og rettighedspolitik pointe,” siger Kira Marie Peter-Hansen fra SF til Netavisen Pio. 

Frivillig ordning  

Med forslaget opfordrer bevælgelsen ‘My Voice, My Choice’ Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag om økonomisk støtte til de lande, som tilbyder sikker abort til alle i Europa, der ikke har adgang til sikker og lovlig abort. 

Det skal ske gennem en frivillig ordning, som EU’s lande selv kan tilvælge. 

Formålet med ordningen er blandt andre sikre, at færre kvinder i Europa gennemgår usikre aborter. 

Ifølge Bibliotek for Læger får gravide i lande med stramme abortregler alligevel foretaget aborter, og samtidig kunne undersøgelsen ikke vise et lavere antal aborter i lande med en restriktiv abortlovgivning. 

Læs også:Det er på tide, EU anerkender, at abort er en menneskeret

Samtidig fremhæver kampagnen “My Voice, My Choice” på de gravides risiko for at blive udsat for et økonomisk og metalt pres. Kvinder uden adgang til sikker abort kan eksempelvis stå med udgifter til betaling for en ulovlig behandling og rejseomkostninger.  

Et realistisk forslag

Kira Marie Peter-Hansen glad for, at forslaget har opnået 1,2 millioner underskrifter. Det er hun, fordi forslaget i hendes øjne er “realistisk” at få igennem.  

“Forslaget handler om finansiering af abort og ikke om landenes lovgivning om abort, som kan være svær at diskutere i EU,” siger Kira Marie Peter-Hansen. 

EU har klare begrænsninger for lovgivning af seksuelle og reproduktive rettigheder. Og med forslaget ønsker bevægelsen da heller ikke at ændre i EU-landenes lovgivning, men derimod at være en støtte til nogle af landenes abortpolitikker.    

Læs også:“EU-debatten kan jo ofte blive så sort-hvid”

Ifølge Kira Marie Peter-Hansen kan en økonomisk støtte til landene øge mulighederne for, at flere lande vil åbne muligheden for abort, og samtidig at andre lande kan tilbyde abort billigere eller helt gratis.

“Jeg tror, det er vigtigt at lade de enkelte lande og dem, der er tæt på de mennesker, der skal bruge aborten, vurdere, hvad der giver bedst mening,” siger Kira Marie Peter Hansen.  

Kommer i en tid med fald i abortrettigheder 

Ifølge Venstres medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen er det “afgørende”, at man i Europa har ret til abort på tværs af alle lande. Han peger på, at timingen kan hænge sammen med den opbakning, forslaget har modtaget fra en lang række europæere. 

“My Voice, My Choice har nu over en million underskrifter. Og det forstår jeg godt, i en tid hvor nogle dele af Europa indskrænker abortrettighederne,” skriver Asger Christensen (V) i et skriftligt svar til Netavisen Pio.

Ifølge Amnesty International har en afgørelse i Polen fra 2020 betydet, at abort udelukkende er tilladt i sager om voldtægt, incest, eller hvis den gravides liv er i fare.  

Ikke alle er lige begejstrede

Det er dog ikke alle danske medlemmer, der er tilhænger af forslaget fra ‘My Voice, My Choice’. 

Jeg er stor tilhænger af retten til fri abort. Men jeg mener ikke, at det er en EU kompetence at lovgive om det

Danmarksdemokraternes medlem af parlamentet, Kristoffer Storm, ser ikke positivt på EU’s indblanding i området. 

“Jeg er stor tilhænger af retten til fri abort. Men jeg mener ikke, at det er en EU kompetence at lovgive om det,” skriver Kristoffer Storm (DD) i et svar til Netavisen Pio. 

Læs også:Emma Holten: Det rammer kvinder hårdt i hele Europa, at lønnen i omsorgsfag er så lav

“My Voice, My Choice” er lige nu ved at få bekræftet bunken af underskrifter, der samlet skal lyde på 1 million. Hvis det lykkes, skal Europa-Kommissionen tage stilling til initiativet og give et offentligt svar. 

“Fordi der kan opstå potentielle fejl i nogle af underskrifterne, besluttede vi at samle 200,000 ekstra. Det er vi lykkedes med, og i skrivende stund har vi samlet 1,205,306 underskrifter og opnået minimumsgrænsen i 19 lande, lyder det fra Nika Kovač, kampagnekoordinator for ‘My Voice, My Choice’. 

 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Ida Svantemann

Freelancejournalist

Kommentarer

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Søndag den 06.04.2025 - 11:12

Tak til Peter-Hansen for opdatering. Selvfølgelig er det vigtigt at tilbyde adgang til sikker abort for de kvinder, hvis rettigheder bliver nægtet dem i hjemlandet.

*Det skal ske gennem en frivillig ordning, som EU’s lande selv kan tilvælge.*
Det må betyde, at andre EU-lande kan stille sig til rådighed for de uheldige kvinder. Hvad kan Kristoffer Storm/DD dog have imod det? Og har mænd overhovedet taleret i sager, der alene omhandler kvinders liv og fremtidsudsigter?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.