Borgerlig avis i bog-fadæse: Fejllæste opslag fra S-minister

Borgerlig avis i bog-fadæse: Fejllæste opslag fra S-minister

Hænger på baggrund af opslag på de sociale medier beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ud som en politiker, der alene læser bøger i sommerferien, men journalisten har misforstået opslaget og beklager nu

Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
Billedtekst
Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
Foto: Jens Honoré

Den konservative Weekendavisen har på baggrund af et opslag, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for et par uger siden lagde op på de sociale medier, hængt ministeren ud som eksempel på en politiker, der alene læser bøger i sommerferien.

Forfatteren bag artiklen, Kristian Ditlev Jensen, sår i artiklen ‘Læseferie for amatører’, tvivl om, om Ane Halsboe-Jørgensen overhovedet kan overkomme at få læst den stak bøger, som hun fremviser i sit opslag:

Man tøver med at tro på, at bøgerne faktisk bliver nærlæst

”Man tøver med at tro på, at bøgerne faktisk bliver nærlæst,” hedder det i artiklen, der også revser Ane Halsboe-Jørgensen og andre politikere for kun at læse bøger i sommerferien. 

Bøger bør, forstår man på Weekendavisens skribent, nemlig læses hele året: 

“Det har i de senere år været på mode blandt politikere at vise feriens bogbunker frem. Som om man afslørede sin IQ med en stabel knitrende nye bøger. I virkeligheden viser man, at man aldrig læser.”

Minister havde allerede læst de viste bøger

Men Weekendavisens journalist har fejllæst Halsbos-Jørgensens opslag. Af hendes tekst fremgår nemlig, at den stak bøger, som hun fremviser, er bøger, som Halsbo-Jørgensen allerede har læst:

“Ferietid! Hvad skal jeg læse?”

Stakken her er de bøger, jeg senest har læst

“Stakken her er de bøger, jeg senest har læst. Nogle gode læseoplevelser, der kan anbefales.”

“Har du læst noget godt for nylig? Så send gerne en anbefaling min vej i kommentarfeltet.”

placeholder
 

I et nyt opslag på på de sociale medier undrer Ane Halsboe-Jørgensen sig over Weekendavisens artikel:

“Men måske er det også ferietid på Weekendavisen. I hvert fald skulle man bare have læst starten af mit opslag for at vide, at bøgerne var nogen, jeg allerede har læst. Ikke dem, jeg ville tage med mig ud i sommerlandet.”

Og:

“Alligevel er jeg ifølge Ditlev Jensen et eksempel på, at politikere generelt er “teknokrater uden hverken tone eller versefod i livet. For slet ikke at tale om karakter.” Umiddelbart virker det på humøret fra skribenten som om, at der også er brug for lidt sommerferie. Det under jeg ham bestemt også.”

placeholder

Undskylder og beklager

Artiklens forfatter, Kristian Ditlev Jensen, undskylder og beklager:

Så hun er med rette blevet fortørnet

”Det er til min rædsel gået op for mig, at jeg i den journalistiske højhastighed ikke fik læst beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens Instagram-opslag ordentligt. Så hun er med rette blevet fortørnet over at være blevet hængt ud som en af de politikere, der kun læser - og blærer sig med det - i ferien, som beskrevet i sidste uge af Weekendavisen,” skriver han i et mailsvar til fagbladet Journalisten.

Weekendavisen har tilføjet følgende rettelse til den oprindelige artikel:

“Rettelse: I en tidligere udgave af denne tekst fremgik det, at Ane Halsboe-Jørgensen skulle have planlagt at læse det, der svarer til 600 sider om ugen i sin sommerferie. Det var imidlertid forkert. Halsboe-Jørgensens opslag handlede om bøger, hun allerede havde læst. Vi beklager fejlen.”

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Knud rasmussen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 31.07.2025 - 07:11

Man kan sige: Dem på avisen, læset andres indslag. Som fanden læset biblen.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 31.07.2025 - 10:58

En "næse" til Weekendavisen, Kristian Ditlev Jensen, samt alle andre journalister, der render med en halv vind. Skam sig!

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 31.07.2025 - 21:03

Det blå segment er verdensmestre i at fordreje verden til deres fordel. Helt uden skrupler. Helt uden moral.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 31.07.2025 - 21:55

Jeg kan godt forstå at Ditlev Jensen er flov og er ude og beklage - Det må siges at være en skærpende omstændighed at han som litteraturkritiker og anmelder læser et opslag , som en vis herre læser Biblen .

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 02.08.2025 - 20:44

Det kan jo ikke undre at Kristian Ditlev Jensen udbreder forkerte oplysninger, han er jo præst og medlem af det konservative folkeparti, så alt hvad der kan skade socialdemokratiet skal bringes på banen.
Han har på 6-7 år nået at være præst i 3 forskellige kirker, noget som kunne tyde på at han ikke er så "vellidt" som han selv tror.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Manden, der har lagt navn til tidlig pension