Annonce

Borgerlige debattører efter Spies-dokumentar: Det er 68’ernes skyld

Spies’ udnyttelse af unge kvinder var en konsekvens af venstrefløjen og den seksuelle revolution, lyder det fra borgerlige stemmer. Vrøvl, lyder svaret. Så sent som i 2013 blev rejsekongen fremstillet som borgerlig frihedskæmper.
Foto: DR / Grafiker Thea Sloth Jørgensen
Spies og morgenbolledamerne
DR’s dokumentar-programmer om rejsekongen Simon Spies og hans såkaldte “morgenbolledamer” får en række markante borgerlige debattører til at udpege venstrefløjen, hippie-bevægelsen og nutidens woke-aktivister, som medansvarlige for Spies’ udnyttelse af unge kvinder fra midten af 1960erne og frem til begyndelsen af 1980erne.

I en kommentar i Weekendavisen tager forfatter Kristian Ditlev Jensen de såkaldte “progressive” ved vingebenet.

“Er det egentlig ikke ret interessant, at det er de samme woke kræfter (...) på den yderste venstrefløj, som i 1968 var med til at stille alle værdier lige og få hele den moderne vestlige verden til at gå op i limningen, som nu skriger i forargelse over det, de faktisk selv skabte?,” spørger Kristian Ditlev Jensen, som efterlyser et “opgør” med den aktuelle woke-bølge.

Skriger i forargelse over det, de faktisk selv skabte

Han skyder blandt andet på dagbladet Politiken, som sammen med mange andre har fordømt Simon Spies eskapader. Men det er ifølge Kristian Ditlev Jensen hykleri.

De progressives skyld

“(...) Politiken har da altid vidst, hvad der foregik. Og hele systemet Politiken har selv været en del af problemet. Her har man lige siden 1968 - sammen med Ekstra Bladet i samme hus - hyldet den totale udskejelse. Men fordi det foregik på den progressive venstrefløj, var der ingen, der kunne drømme om at tage notits af det,” skriver Kristian Ditlev Jensen.

Det var de progressive, der forlenede hans tvivlsomme moral med progressivitet

I Jyllands-Posten slår debattøren Mikael Jalving samme tone an. Mikael Jalving erkender dog, at uden Simon Spies mange penge havde det ikke været muligt at ansætte og udvælge de meget unge kvinder som piccoliner og i mange tilfælde lade dem avancere til “Morgenbolledamer” i Spies-koncernen.

“Det var muligvis Simon Spies’ penge, der gjorde de seksuelle krumspring og “morgenbolledamer” mulige. Men det var de progressive, der forlenede hans tvivlsomme moral med progressivitet,” lyder det fra Mikael Jalving.

Systematisk udnyttelse

Også i Berlingske har DR’s dokumentarudsendelser sat gang i en eftersøgning af Simon Spies’ åndelige ophav.

Avisens debatredaktør Pierre Collignon glæder sig i en kommentar over, at vi nu diskuterer, “hvorfor hele Danmark i 1970erne og 1980erne spillede med på, at en excentrisk rigmand udstillede sin systematiske udnyttelse af piger nær den seksuelle lavalder.”

Spies blev dyrket som en modkulturel helteskikkelse

Men også Berlingskes debatredaktør ender sin gennemgang af sagen med at rette lyset mod ved “venstreorienterede kulturelle avantgarde”, som han udtrykker det.

“Spies blev dyrket som en modkulturel helteskikkelse, han var den ultimative normstormer,” skriver Pierre Collignon, som dog erkender, at nutidens opgør også indeholder en “nødvendighed”.

“I dag er nye stormløb mod normerne i gang med #metoo-opgør og krav om anerkendelse af mange forskellig seksuelle identiteter. Det er en bevægelse, som både indeholder en intolerant form for ekstremisme og en nødvendighed,” skriver Pierre Collignon.

I 2013 var Spies en borgerlig helt

Sammenkædningen af Simon Spies' person og venstrefløjens kamp for frigørelse er af nyere dato.

Så sent som i 2013 blev Spies i filmen “Spies & Glistrup” fremstillet som borgerlig frihedskæmper.

I 2013 og var der dog ingen borgerlige debattører, der reagerede.

I filmen var Simon Spies brug og især misbrug af unge kvinder et centralt element, som ifølge et interview med instruktøren Christoffer Boe skulle formidle den oprørske tid omkring 1970 fra en “borgerlig-liberal synsvinkel”.

I 2013 og var der dog ingen borgerlige debattører, der reagerede.

Playboy og Hustler

Påstanden om, at det er kultureliten, hippierne, 68’erne og den progressive venstrefløj, der har leveret den ideologisk ammunition til Simon Spies' udskejelser udløser hovedrysten fra Netavisen Pios kulturanmelder Freddy Hagen.

Hvis man endelige skal lede efter Simon Spies’ politiske og moralske rødder, mener han, at man snarere finder dem i den ny-konservative bølge, som prægede USA fra slutningen af 1960erne og frem.

Spies havde også et samarbejde med Mogens Glistrup

“Historisk set er det folk som Hugh Hefner og Larry Flint, der i USA udgiver de halvpornogafiske magasiner Playboy og Hustler. De skabte en virksomhedskultur med bunny-piger, luksus og stoffer, der i høj grad mindede om det, Simon Spies gjorde i Danmark med udnyttelse af unge kvinder både forretningsmæssigt og seksuelt,” siger Freddy Hagen.

“Spies havde også et samarbejde med Mogens Glistrup (stifter af Fremskridtspartiet, red.), som agiterede for nul stat og nul skat. Det minder meget meget mere om de nykonservative i slut-60’ernes USA, end det minder om hippie-bevægelsen,” siger Freddy Hagen, som samtidig peger på, at Mikael Jalving og Kristian Ditlev Jensen har flere blinde punkter, når de fortæller historien om de samfundsomvæltninger, der er sket siden 1960’erne.

Pornoens frigivelse

“De glemmer meget bekvemt, at legaliseringen af billedpornografien i 1969 var et forslag fra en konservativ justitsminister (Knud Thestrup, red.),” siger Freddy Hagen.

“Jalving og Ditlev Jensen ønsker også et opgør med kultureliten som det Richard Nixon startede i 60’erne og som Trump kører videre. De prøver kort sagt, at give kultureliten skylden,” siger han.

Jalving og Ditlev Jensen ønsker også et opgør med kultureliten

“I dag er det folk som Lars Seier og Lars Tvede, der står for en liberalisme, der minder ekstremt meget om det, der startede i midt-60erne og 70erne med ønsket om nul stat, nul skat, nul politisk regulering og frihed for det enkelte individ. Det er i høj grad det, der var med til at skabe en Simon Spies og andre magtmænd.”

Underklassens børn var legetøj

Også journalist og forfatter Ditte Giese har blandet sig i diskussionen om, hvordan Simon Spies’ overgreb kunne lade sig gøre, og hvor ansvaret skal placeres.

På Twitter skriver hun blandt andet i en længere tråd:

“Det var ikke de venstreorienterede og 68'erne, der skrev hyldester af manden i ugebladene eller formiddagsbladene. (...) Simon Spies var et sygt menneske, der købte underklassens børn som legetøj, som rigmænd altid har gjort,” skriver Ditte Giese, som slutter med at konstatere, at “der vil altid være klamme, rige, perverse undertrykkere med smag for ungdom og magt.”

placeholder

 

Skandaløs reaktion

Netavisen Pios kulturanmelder Freddy Hagen anerkender dog, at venstrefløjen i perioder har været på afveje - eksempelvis i holdningen til pædofili.

“Det er jo sandt nok, at den progressive venstrefløj og deres kulturrevolution i begyndelsen af 70erne grundlæggende var med til at legitimere og forsvare pædofili. Det kom stærkt i fokus for nogle år siden, da journalist Søren Villemoes på Weekendavisen og Danmarks Radio bragte et utal af historier om det,” siger Freddy Hagen.

Det var, ærlig talt, skandaløst

“Dengang reagerede en hel del af den nuværende venstrefløj med forargelse over, at der blev sat fokus på denne bagside. Det var, ærlig talt, skandaløst. Det er det samme, som højrefløjen gør i dag, når de ikke vil erkende, at deres frihedskampe i sluttresserne og halvfjerdserne også havde mørke bagsider. Og det er præcis lige så skandaløs en reaktion,” siger Freddy Hagen.

 

 

 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvornår fordømmer Freddy Hagen ideologien islam, der tilbeder en pædofil pædofet, der som voksen var tvangsgift med en 9-årig sexslave? Hvornår bliver muslimsk indhold fjernet fra offentligheden, indtil muslimer tager afstand fra deres pædofile profet? Nåh nej, når krokodillen bider, er det ikke sjovt at drille. Så hellere tryne forsvarsløse begravede danskere.

Så, der er du igen med dine fordrejninger af fakta og din xenofobi, det kan man få behandling for. Dine udtalelser er usmagelige.

Guderne skal vide, at der kom mange besynderlige og og tossede ting ud af hippiebevægelsens tåger, men ideen om, at Simon Spies skulle være en venstrefløjsfigur, kan sagtens konkurrere med selv det mest syrede af 68ernes tankegods.

Her nedenfor er et link til en række kendte Spies-citater. Underholdende var han absolut, men tjek lige #3 på listen:

- Tag fra de fattige og giv til de rige – og landet bliver rigere. Tag fra de rige og giv til fattige – og landet bliver fattigere. De fattige har det jo med at klatte pengene væk.

Selv hvis det muligvis er sat på spidsen og sagt for at provokere, må jeg stadig sige, at hvis det er venstreorienteret, så er min pik en vandflyver.

https://amtsavisen.dk/artikel/store-simon-spies-citater-2009-4-15(2)

Fy Thor
Du må ikke skrive vandflyver !!!

Spies er prikken over i’et i al den frihed Danmark og danskerne i København har higet efter i snart fem årtier.

Fri porno
Fri sex
Fri abort
Fri fly
Frie grænser

Frie som fugle!

Indtil alle fugle-influenzaerne blev fløjet ind!

Først den ene!
Så den anden!
Så den tredje!

Så den globaliserede pandemi!

Så fik damen en anden lyd!

Slut med minkpelse!
Slut med flyrejser!
Slut med varme offentlige bade!

Og i Kina havde de et-barns-politikken!
Og i Kina havde de 10%-årlig vækst!
Og i Kina fik de verdens største koncentration af CO2!

Og i Kina startede de en pandemi!

Tænk alt det Danmark og danskerne har lært lige siden!

50 års tornerosesøvn vækket af BB og MF!

En verden til forskel!

Fra fri sex til abekopper!

Og snart må “vi” kun flyve langdistance, så kun pakistanere og indere og afghanere kan flyve på sommerferie til familien!

Slut med Spies og Mallorca!

Så jeg gemmer mine tyve tønder land!

Mine tyve tønder land: Osvald Helmut

Den gang jeg var lille, var landbruget stort
og vi såede rug, byg og hvede
men nu bliver der udstykket alt sælges bort
til byboer, de bygger allerede
Men jeg gemmer mine tyve tønder land
skønt jeg er så godt som på falittens rand
jeg har tid nok til at vente
hvert sekund gir' renters rente
Så jeg gemmer mine tyve tønder land

Der bygges og køves og huslejen stiger
for vi bliver jo fledre og fledre
des større at nøden på boliger blir,
des mere kan jeg stå og profilere
så jeg gemmer mine tyve tønder land
man når længst når bare man bruger sin forstand
hvorfor fa'n sku jeg sælg' man
det er det sidste jord på sjælland
så jeg gemmer mine tyve tønder land

De snuser omkring mæ hver eneste dag
de er alle sammen ude på at køv' mæ
så jeg kunne jo hurtigt få afgjort den sag
men man skal lade være med at forløfte sig
Så jeg gemmer mine tyve tønder land
folk de tror at det er muldjord - HA det er sand
de ka både få vand i knæerne
de ka også få sand i tæerne
så jeg gemmer mine tyve tønder land

Det vrimler med folk her, med penge kontant
og fleste er sommer turister
ja så er der dom som er ude for fjant, jeg tror
jeg tror de kalder sig nudeister
Men jeg gemmer mine tyve tønder land
jeg skal ikke ha bare røve her på min strand
de har ikke en trævl på kroppen
hverken hingsten eller hoppen
så jeg gemmer mine tyve tønder land

Så kom der en tysker fra Tyskland et sted
han sagde han hade været her i 40'rne
han havde madammen og afkommet med
og nu ville han altså købe gården til børnene
men jeg gemmer mine tyve tønder land,
skal han bade kan han sku gør'ed i Kølnervand
han var røget, jeg var speget, jeg sang marken den er mejet
mens jeg så på mine tyve tønder land.

Vi har jo en grundlov, der sir vi har lov
til at sælle en grund, altså når der er grund til det
jeg har sku grund nok men, venter for sjov
skønt de andre har så ondt ve-et
for jeg har de sidste tyve tønder land
så en dag blir jeg en meget holden mand
jeg har ikke salt til æggene, kun lidt ondt i læggene
af at stå på mine tyve tønder land

Dansken er igen blevet en holden mand!

Med holdninger!

Spies troede at alt kunne købes for penge!

Men ikke Osvald Helmut!

Han var dansk til benet og ramte plet, da han sang til Mette Frederiksens billede på sociale medier fra årets Roskildefestival (ses med fleste):

Når din hals er en hal' meter nedløbsrør,
og din tunge er som en galosche,
når din drøvel er stor som en briosche,
så'r det organet, der er løvet tør,
så'r det ølhunden, der glammer,
så'r det bajerens time, min ven,
så'r det derfra, det stammer,
hør nu gøer den og teer sig igen.
Stang den en bajer,
for' den ikke skal helt sygne hen,
mærk så, hvor den leger,
ja, nu logrer den fa'me me' halen.

Danske 15-årige er stadig europamestre i fuldskab og druk
De store danske skoleelever indtager igen en trist førsteplads i Europa, når det kommer til erfaringer med alkohol. Det viser en ny international WHO-rapport med deltagelse af unge fra 45 lande
Danske unge har i mange år haft en kedelig europarekord i fuldskab. Og det har de stadig.

Ny rapport med data fra 227.000 europæiske skoleelever i alderen 11, 13 og 15 år viser, at det stadig er danske 15-årige, der hyppigst drikker alkohol, og som oftest har prøvet at være fuld.

For eksempel har 82 procent af de danske 15-årige prøvet at drikke alkohol, mens det gælder 59 procent af deres europæiske jævnaldrende. Samtidig har 65 procent af de danske 15-årige drukket alkohol inden for den seneste måned, og 42 procent har prøvet at været fuld mindst to gange.

Det er cirka dobbelt så højt som gennemsnittet i Europa. I gennemsnit har 37 procent af de europæiske 15-årige drukket alkohol inden for den seneste måned, og 20 procent har været fuld mindst to gange.

Bidrag fra 3.660 danske elever!

Og Simon Spies som frihedskæmper!

Og Mette Frederiksen som børnenes statsminister.

En kvinde af folket!

Øl, makrel og hornmusik!

Simon Spies er yt!

"MAKE LOVE NOT WAR" lød parolerne fra papskilte som også børn traskede afsted med under forældrenes demonstrationer - omkvædet: ALL YOU NEED IS LOVE"...

Enkelte af teenagerne synes at have indfriet deres forældres demonstrative forlangender. Og hvornår har man dog sidst hørt om teenagere der hører efter..? ;-)

Annonce