Annonce

Borgerlige kommentatorer: Vanopslagh leverer ren trumpisme

Mere end antyder i tweet at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er politisk styret af Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen
Foto: LA
Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance
Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, mere end antyder, at  Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er styret politisk af Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og statsminister Mette Frederiksen (S).

Statsministeriet oplyste i en pressemeddelelse kl. 15.41 onsdag, at statsminister Mette Frederiksen har fulgt en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og tildelt Statsministeriets departementschef en advarsel for hendes rolle i mink-forløbet.

Den melding tændte i den grad LA-formanden af. På Twitter skrev han kl. 15.56:

Det indstiller den super uafhængige Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

“Barbara slipper med en advarsel. Det indstiller den super uafhængige Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som har Barbara som chef og Mette F som minister. Monty Python-agtig farce det her. Lad være med at genvælge Mette Frederiksen, hvis du ikke ønsker et klovnedemokrati.”

placeholder

 

Professor: “Skræmmende udmelding”

Straks efter blev Vanopslagh mødt med heftig kritik fra S-minstre og andre politikere på Christiansborg, men også fra eksperter og borgerlige kommentatorer.

Tidligere justitsminister og Venstre-veteran, Søren Pind, skriver på Twitter:

“Skamløst. Men Trumpismen har taget sit livtag også her.”

Den borgerligere kommentator, medlem af Venstre, Jarl Cordua, samme sted:

“Gudfaderbevarmigvel et lavt niveau. Mistænker embedsmænd for at være partiske. Pinligt!”

Konsulent hos Liberal Alliance, Anders Madsen, kaster sig ind i Twitter-debatten, men det får blot Cordua endnu mere op i det røde felt:

“I har helt tabt sutten i LA og fremmaner den dybe stat.”

Professor emeritus ved Aarhus Universitet, ekspert i statsforfatningsret, Jørgen Albæk Jensen, mener også, at Vanopslags fremfærd er udtryk for ren trumpisme:

Det, han siger, er efter min mening den rene trumpisme

“Det, han siger, er efter min mening den rene trumpisme. Han siger, at styrelsen er i lommen på Mette Frederiksen. Det, synes jeg godt nok, er en skræmmende udmelding fra en ellers normalt rimelig fornuftig partileder,” siger Jørgen Albæk Jensen til Berlingske.

"Nu stopper det altså Alex"

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er onsdag hurtigt ude på Vanopslaghs twittertråd, hvor hun beder Vanopslagsh om at stoppe sine angreb på de neutrale embedsmænd:

"Nu stopper det altså Alex. Det angreb på en neutral embedsmandsstyrelse og Kammeradvokaten er uhørt og groft! Lad være med at politisere embedsmændene."

placeholder

 

Finansminister Nicolai Wammen (S) betegner i et tweet LA-formandens angreb på embedsmændene i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for "helt uhørt":

"Helt uhørt angreb og politisering af Mederarbejder- og Kompetencestyrelsens og Kammeradvokatens uafhængighed, integritet og rådgivning. Ekstremt lavpunkt. Dybt skadeligt for respekten og tilliden til embedsværket. Nu må politiseringen og angrebene stoppe."

placeholder

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er også oprørt. Han skriver i et tweet:

"Jeg er ærlig talt rystet over det her angreb fra en partileder fra oppositionen. En uhørt politisering og kritik af den danske embedsstand, af en styrelse og af Kammeradvokaten. Venner, de her angreb og den her måde at være uenige på, kan ingen være tjent med."

Indenrigs- og boligminister Chr. Rabjerg Madsen (S) kommenterer på Vanopslags twitter-debattråd:

"Beskæmmende det er hverdagskost, at blå partiledere kaster om sig med uhørt hårde og usaglige angreb på folkestyre og uafhængigt embedsværk. Uforståeligt de borgerlige ik har blik for, hvor skadeligt det er for folkestyre & forvaltning i et af de mest succesrige samfund i verden."

S-minister: Konspirationsteorierne står i kø

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) konstaterer i samme debattråd, at konspirationsteorierne står i kø hos de blå:

"Konspirationsteorierne vil ingen ende tage. Der var engang, hvor borgerlige partier troede på samfundets bærende søjler. Tror du seriøst på, at det ikke er retskafne mennesker, der arbejder hos hhv Kammeradvokaten og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen?"

Skatteminister Jeppe Bruus (S) betegner også Vanopslags-meldingen som en konspirationsteori:

"Der har ikke været pol. indblanding eller pres ift indstillingen, der i øvrigt er lavet efter rådgivning fra kammeradvokaten. Den form for konspirationsteori og mistro til embedsværket, du giver udtryk for, udstiller vist mest dig selv."

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) betegner i et tweet Vanopslags angreb på embedsmændene for "vildt giftigt":

"Det her er vildt giftigt. Vanopslagh høvler likes ind på at antænde mistillid til myndigheder og kammeradvokaten. Det ordentlige og korrekte har været at følge procedurer, regler og rådgivning. Alex er totalt ligeglad - bare han kan sværte statsministeren. Dybt skadeligt."

Klimaminister Dan Jørgensen (S) skriver i et tweet, at han faktisk troede Alex Vanopslagh var mere seriøs:

"Nyt lavmål i dansk politik. Er styrelsen og kammeradvokaten ikke uafhængige? Troede faktisk du var mere seriøst en det Alex!"

Vil Vanopslagh ikke benytte Kammeradvokaten?

Torsdag morgen istemmer forsvarsminister Morten Bødskov (S) med et tweet, og spørger, Om Vanopslagh som mulig minister vil afstå fra at benytte Kammeradvokaten, som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har rådført sig med i forhold til at fastlægge sanktionerne mod de ti embedsmænd, der har modtaget kritik i Minkkommissionens beretning:

" Pænt sagt forståelig undren! Hvis Alex Vanopslagh⁩ bliver minister, og hans ministerium har brug for uvildig juridisk rådgivning fra Kammeradvokaten, vil ⁦han så også af princip tilsidesætte den? Forstår han, hvad han angriber her?"

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Alex har faktisk ret, medarbejder-og kompetencestyrelsen er inhabile i denne sag.
Det lugter også ganske fælt at barbara bertelsen samtidig med hun får en kraftig advarsel bliver tildelt
10.000 kr. om måneden i bonus, det skal man vist socialdemokrat for at forstå.

Vi forventer ikke andet eller mere af dig. Til gengæld har du nemt ved at leve op til forventningerne, for de er godt nok ikke ret høje.

Thor, din kommentar er under dit sædvanlige niveau!
.

Jeg vil godt set i bakspejlet erkende, at den kommentar var unødigt aggressiv.

Undskyld Bent ;-)

Thor, din kommentar til Bent Hansen ramte lige i plet, så det skal du ikke undskylde, den var velfortjent.

Bent, DIN kommentar er til gengæld slet ikke på Thors niveau
Hatten af for Thor 👍- til dig 👎
.

Undskyld der mangler et være i ovenstående.

Alex Varmomschlag er sikkert et begavet hoved, men han virker temmelig umoden. Han virker som en forvokset studenterpolitiker.

Alex: Tyv tror hver mand stjæler!!!

Der tegner sig mere og mere et billede af Vanopslagh som en forvokset umoden teenager, der desperat prøver at lyde som en voksen. Ministerevnerne er meget langt væk, og skulle det lykkes ham at presse sig ind i en regering, så bliver det helt sikkert pinligt underholdende.