Borgmester: Det offentlige skal droppe praktik og tilskudsjob til flygtninge

Udspil vil skaffe job til næsten 10.000 flygtninge. Men det skal ske gennem forløb i private virksomheder, siger S-borgmester.
Skal flere flygtninge i job, skal det offentlige lade være med selv at oprette praktik og tilskudsjob. Det er en blindgyde, der ikke fører til arbejde og er spild af ressourcer. For jobbene til flygtninge opstår ikke i det offentlige, når flygtninge har afsluttet deres forløb. Sats i stedet ressourcer og økonomi på at få flygtninge i private virksomhedsrettede forløb, for det er det, der virker.

Sådan lyder det fra en af den københavnske vestegns markante borgmestre, Thomas Gyldal Petersen, der er socialdemokratisk borgmester i Herlev.

Thomas Gyldal Petersen vil have gjort op med tankegangen om, at det offentlige kan løfte opgaven med skabe job til de mange nytilkomne flygtninge ved at oprette offentlige tilskudsforløb. Til gengæld skal det private erhvervsliv på banen og hjælpes langt mere af det offentlige, end tilfældet er i dag, til at oprette jobforløb, lyder det.

”Lige nu står 19.000 flygtninge på integrationsydelse og skal ind på arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til målrettet at bruge de redskaber, vi ved virker, for at få dem i job: Virksomhedsrettet tilbud som IGU, løntilskud og praktik. Og gør vi det, bør op mod halvdelen af dem kunne komme i arbejde,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Kommuner skal sadle om
Thomas Gyldal Petersen er også formand for en arbejdsgruppe nedsat af Axcelfuture med politikere fra begge sider i Folketingssalen, erhvervsfolk, repræsentanter fra kommunerne og Røde Kors som medlemmer.

Vi bliver nødt til målrettet at bruge de redskaber, vi ved virker, for at få dem i job

Arbejdsgruppen har netop barslet med 17 forslag til, hvordan det offentlige kan medvirke til at parre flygtninge og private virksomheder – og dermed ifølge arbejdsgruppen skaffe næsten 10.000 flere flygtninge i job. Lykkes det vil det kunne spare kommunerne og staten for cirka 1,5 milliarder kroner om året.

Men det forudsætter blandt andet, at kommunerne fordobler den virksomhedsrettede indsats.

”I dag er kun cirka 30 procent af integrationsydelses-modtagerne i integrationsprogrammet i en virksomhedsrettet indsats som privat praktik, privat løntilskud eller IGU. Men der er store forskelle hos kommunerne. Men bliver den dårligste halvdel af kommunerne ligeså god som den bedste fjerdedel, kommer vi fra 30 til 40 procent. Det er et godt skridt på vejen, men vores samlede mål er, at 60 procent af flygtningene kommer i virksomhedsrettede tilbud,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Data fra rapporten fra Advisory Board, Axcelfuture: Kommunernes virksomhedsrettede indsats for flygtninge

Bedre kommunal service, gulerod og pisk
Ifølge arbejdsgruppen skal kommunerne opprioritere arbejdet med at opsøge, vejlede og hjælpe private virksomheder igennem bureaukratiet af regler og tilskud. Især små- og mellemstore virksomheder, der ofte ikke selv har ressourcerne, skal hjælpes. Kommunerne skal også være bedre til at finde og matche flygtninge med det behov, den enkelte virksomhed har. Og så skal det være muligt at belønne flygtninge, der gør en ekstra indsats og blandt andet mindske modregningen i integrationsydelsen, når der er en lønindkomst.

Vi skal have et mere smidigt system

Kommunerne skal endvidere have særskilt fokus på kvinderne. Kun 15 procent af kvinderne i kommer i dag i et virksomhedsrettet tilbud. Det tal skal løftes markant,

”Vi skal have et mere smidigt system, hvor kommunernes service overfor virksomhederne og en økonomisk gulerod for den enkelte flygtninge går hånd i hånd. Til gengæld skal kommunerne være mere konsekvente end i dag og anvende sanktioner mod de flygtninge, der ikke står til rådighed,” mener Thomas Gyldal Petersen.

Lær dansk på jobbet
Thomas Gyldal Petersen gør opmærksom på, at der kan frigøres store beløb ved at prioritere indsatsen og økonomien anderledes.

Data fra rapporten fra Advisory Board, Axcelfuture: De fleste penge i integrationsprogrammet går til danskundervisning

”Som det er i dag, går de fleste penge under integrationsprogrammet til danskundervisning – knap 800 millioner kroner.  For det første bør danskundervisningen være mere rettet mod at den enkelte kan fungere på arbejdsmarkedet – for det andet er der jo ofte intet til hinder for, at man kan arbejde, selv om man måske ikke er så god til dansk,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Sidste år brugte Danmark 2,6 mia. kr. på integrationsydelsen. Der til kom 1,1 mia. kr. på diverse integrationsprogrammer. Kun lige godt 100 millioner kroner var løntilskud og praktik.

Holdningerne er skiftet
Arbejdsgruppens rapport blev forleden overrakt til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ved en konference på Borups Højskole. Men Thomas Gyldal Petersen vil samtidig bruge sin indflydelse i Kommunernes Landsforening og hos partifællerne i Socialdemokratiet og  presse på for, at der sker en holdningsskift i indsatsen for at få flygtninge integreret i Danmark.

En plads på arbejdsmarkedet er afgørende for, at man bliver en integreret del af de danske samfund

"Som vores rapport viser, så er det muligt at få flere nyankomne flygtninge i private job. Alle undersøgelser viser, at en plads på arbejdsmarkedet er afgørende for, at man bliver en integreret del af de danske samfund. Vi må for alt i verden ikke gentage fejlene fra fortiden med den nye tilstrømning af flygtninge, vi har oplevet de seneste få år. Og jeg tror, at holdningen generelt i dag også er markant anderledes til integration end tidligere," siger Thomas Gyldal Petersen.

Fakta: Arbejdsgruppens 17 anbefalinger

1 Kommunen skal rådgive virksomheder bedre med administration og dokumentation og haverådgiveransvar
2 Der skal være klare og fælles mål for den virksomhedsrettede indsats
3 Kommuner skal håndhæve sanktionsreglerne
4 Virksomhederne skal gives bedre mulighed for frivilligt at betale løn for få timer eller tilbyde en kontant belønning ved vellykkede praktikforløb
5 Der skal tilbydes en større økonomisk gevinst gennem mindre modregning i integrationsprogrammets første år
6 Sprogundervisningen skal være mere erhvervsrettet
7 Virksomhedskonsulenter skal sikre det bedste match mellem flygtninge og virksomheder
8 Der skal sættes mere fokus på kvinder i den kommunale indsats
9 Der bør etableres en frivillig mentorordning
10 Kommunernes indsats skal synliggøres, hvad angår redskaber og jobsucces
11 Følg eller forklar-princippet bør anvendes over for kommuner, der bruger de rette tilbud i begrænset omfang
12 Branchers særlige karakteristika bør kortlægges, så de let kan matches med flygtningeskompetenceprofiler
13 Der skal skabes bedre evidens for effekten af virksomhedsrettede tilbud og sprogundervisning
14 Det bør undersøges, om kommunerne har de rette økonomiske incitamenter
15 Erhvervsforhold skal i højere grad spille ind på geografisk placering
16 Hurtig og effektiv kompetenceafklaring af flygtninge skal begynde allerede i asylfasen
17 Der skal stå en praktikplads klar ved flygtningens ankomst til kommunen

Fakta: Axcelfuture
Axcelfuture er en forening stiftet i maj 2012 med det formål at tilvejebringe mere viden om investeringsklimaet i Danmark og komme med forslag til, hvordan man kan forbedre rammerne for investeringer i Danmark. Målet er ”Danmark som fremtidens investering”.

 

 

 

 

 

 


Kommentarer fra Facebook