Borgmester-jubel i Holbæk og Holstebro

Stor skepsis hos De Radikale over for S-regeringens planer om stor udflytning af uddannelser: "Giver ingen mening," mener partiets uddannelsesordfører
Reaktionerne på S-regeringens “Tættere På”-udspil, som flytter en række studiepladser på lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne væk fra de fire store universitetsbyer til en række provinsbyer modtages med glæde af borgmestre, der med udspillet har udsigt til at få tilført nye uddannelser til deres kommune.

Til gengæld modtages udspillet med skepsis fra støttepartiet De Radikale.

Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen melder på Twitter, at der med S-udspillet kommer en pædagoguddannelse til Holkbæk Kommune. Det får hende til at sende en glad hilsen til de tre ministre, der præsenterer regeringsudspillet kl. 13 torsdag - statsminister Mette Frederiksen, uddannelsesforskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek:

“Pædagoguddannelsen til Holbæk! Jeg er mega glad!!," skriver Holbæks borgmester.

placeholder

 

I endnu et tweet skriver Christina Krzyrosiak Hansen, at hun straks har givet beskeden om at pædagoguddannelse nu måske lander i Holbæk videre til to af hendes tidligere erhvervspraktikanter, som også glæder sig:

placeholder

 

Også borgmesterglæde i Holstebro

I Holstebro er der borgmesterglæde over udsigten til 60 nye studeipladser på universitetsniveau.

30 studiepladser skal nemlig flyttes fra København til en ny musikuddannelse i Holstebro, og yderligere 30 studiepladser skal flyttes samme vej fra Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelser - også i København.

Det glæder Holstebros borgmester, H. C. Østerby:

"Det er uddannelser, der passer godt ind i vores kultur-profil. Ikke mindst i forhold til Dansk Talent Akademi," siger borgmester H.C. Østerby (S) til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Han ser placeringen i Holstebro som et skulderklap for at fastholde byen som et kulturrelt fyrtårn i det Vestjylland:

Nu kan vi udvikle os endnu mere

"Jeg ser det som et skulderklap til det arbejde, som er blevet lavet på den kulturelle front i mange år. Nu kan vi udvikle os endnu mere. Der var da mange andre uddannelser, som vi også gerne ville have - men når det handler om også at støtte op om lokale profiler, så synes jeg, at man har ramt det fint i forhold til Holstebro."

"Vi har lige revet et uddannelsesloft ned"

I den radikale lejr er der derimod stor skepsis over for S-udspillet.

Partiets forskningsordfører Stinus Lindgreen skriver på Twitter:

“De bedste forskere søger til stærke forskningsmiljøer. Studerende tiltrækkes af stærke studiemiljøer. Hvis man ødelægger det, mister vi både forskere, studerende og viden.”

placeholder

 

Partiets uddannelsesordfører, Katrine Robsøe, skriver på Twitter, at S-regeringens udspil ikke giver mening:

“Vi har lige revet uddannelsesloftet ned. Nu vil socialdemokraterne så bygge et nyt over unges uddannelsesmuligheder. Giver ingen mening, når uddannelse er, hvad vi skal leve af i fremtiden.”

placeholder

 

Opdateres

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Selvfølgelig er de finkulturelle Radikale modstandere af at bevæge sig ud blandt pøblen i provinsen.
Der er trods alt længere mellem cafeerne og en ægte Cappuccino eller Caffè Latte.
Og man risikerer, at komme til at sidde ved siden af en alm. arbejder eller bonderøv.

Engang var de radikale husmænd. De blev udkonkurreret af gårdejerne, som havde råd til mekanisering og opkøb til stordrift.

Husmændene børn flyttede til storbyerne og måtte finde anden beskæftigelse.

Mekaniseringen af landbruget blev så effektivt og lønsomt at de radikale unge ville have lov til at studere hvad som helst!

Strukturelt arbejdsløshed blev resultatet!

De samme radikale ønskede at børn fra andre lande, der var blevet til overs på landet, ligeledes kunne komme til Danmark.

Nu forsørger gårdmændenes mekanisering både husmændene børn og deres efterfølgende generationer samt en stor gruppe indvandrere inviteret af de radikale.

Nu er de gode tider slut!

Landbruget får brug for håndværkere, maskiningeniører,osv. Og ingen af husmændene efterkommere gider flytte fra København til Jylland for at opfylde de behov som erhvervslivet og den offentlige sektor har i alle regioner.

Samfundsperspektivet bliver afgørende i fremtiden.

SUen må følge behovet for uddannelser.

Hele landet betaler skat.

Skatteyderne betaler uddannelserne.

Skatteyderne bestemmer hvilke uddannelser og studerende der skal have den største økonomiske støtte.

Differentieret SU er fremtiden.

Styrelsesmekanismen der kan give Danmarks regioner hvad de mangler.

Læger, ingeniører, lærere, sosuer, osv.

Det er slut med at tigge og be de radikale.

Regeringen tager ansvar.

Mangler vi læger uddanner vi læger.
Mangler vi lærere uddanner vi lærere.
Mangler vi sygeplejersker uddanner vi sygeplejersker.

Lokalt, regionalt, landsdækkende. Hvis behovet er der!

Hvad de radikale vil studere i fremtiden, må de selv betale.

Gårdmændenes kasser er tomme. Nu opkøber de radikale med skatteydernes penge lavbundsjorde, kulturskove, overdrev, minkfarme i biodiversiteten og klimaets navne.

Uddannelsessteder opstår på arbejderklassens foranledning overalt i landet.

Giv en forhøjet SU til arbejderbørnene, så de også bliver i lokalområdet.

De radikale vil betale alt for at deres børn kan læse i København!

Det startede med landbrugets støtteordninger fra EF i 1972.

EU stiller nu økonomiske krav til alle medlemslande.

Kassen er tom. Pandemien skal betales.

De radikales filosoferen betalt af skatteyderne er slut.

Danmark mangler lærere, sosuer, sygeplejersker, håndværkere.

Det spændende er om selv radikale med et mindre luksuriøst cv melder sig under de nye landsdækkende nationale uddannelsestilbud.

Tilbage til naturen. Det grønne. Det bæredygtige.

Radikale ramt af egne slagord!

Tilbage hvor forfædrene kom fra! Med et stænk gylle i næsen!

Burde give god mening! Især for en grøn radikal!

Selv Holstebro skal nu være noget ved musikken!
Og kejserens nye klæder kan danses selv uden for Kjøbenhavn!

Med en radikal viceborgmester!

Annonce