Borgmester om finansiering af Løkkes sundhedshuse: Jeg bliver harm

En fjerdedel af regningen for Løkkes sundhedshuse lander ude i kommunerne, der i tider med stigende udgifter skal medfinansiere reformens nye mursten
Næsten halvdelen af Løkkes milliarder til sundhedsreformen skal bruges på at bygge nye sundhedshuse. Regeringen og Dansk Folkeparti har med aftalen afsat fire milliarder kroner til at bygge 35 nye, moderne sundhedshuse ude i kommunerne.  

Men regningen for de mange nye sundhedshuse, som blå blok har aftalt at bygge, bliver på mere end de 4 milliarder kroner.

Den samlede pris for de nye faciliteter lyder på 5,3 milliarder kroner, og ekstraregningen på 1,3 milliarder kroner lander hos kommunerne. Det viser aftaleteksten, der bærer titlen ‘Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig’.

Når jeg ser ordet medfinansiering, så bliver jeg temmelig harm

Kommunerne skal betale en såkaldt medfinansiering på 25 procent af de samlede udgifter, hvilket svarer til et beløb på 1,3 milliarder.

Svarer til et pænt antal hjemmehjælpere

Udsigten til medfinansiering vækker harme i dele af det kommunale Danmark.

”Når jeg ser ordet medfinansiering, så bliver jeg temmelig harm. 1,3 milliarder, det svarer sådan cirka til 13 millioner kroner for vores kommune. Det svarer til et pænt antal hjemmehjælpere, og vi vil skulle skære ned andre steder,” siger borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke (S), til Netavisen Pio.

Det demografiske pres, det er et voldsomt pres på kommunerne. Det gør, at de penge, vi har til at kunne medfinansiere sundhedshuse, de er meget små

I Aalborg har man allerede etableret en del sundhedshuse, som kommunen har været med til at finansiere. Udfordringen ved medfinansieringen opstår, for Aalborgs borgmester at se, fordi man samtidig kigger ind i en fremtid med flere ældre og børn.

”Det demografiske pres, det er et voldsomt pres på kommunerne. Det gør, at de penge, vi har til at kunne medfinansiere sundhedshuse, de er meget små. Vi står overfor, at man simpelthen fra regeringen side ikke vil honorere det pres, og derfor står vi overfor store besparelser på velfærden i kommunerne,” siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Begge borgmestre var i sidste uge medunderskrivere af en opsigtsvækkende kronik, hvor 22 blå og røde borgmestre landet over, var gået sammen i et opråb til Christiansborg om det stigende antal børn og ældre, som presser den kommunale velfærd.
 

Mennesker frem for mursten

I regeringen og Dansk Folkepartis aftale står der, at kommunernes medfinansiering skal “sikre ejerskab til projekterne”. Videre skriver man, at medfinansieringen på 25 procent “er holdt på et lavt niveau for at undgå, at medfinansieringen bremser konkrete projekter”.

For mig at se, giver det aldrig mening at vælge mursten frem for mennesker

Køges borgmester ser dog ikke meget kommunal ejerskab i at tvinge kommunerne til at betale en fjerdedel af de nye bygninger, som man ønsker fra Christiansborg, når man kunne bruge pengene på flere hænder.

”For mig at se, giver det aldrig mening at vælge mursten frem for mennesker. Vi er i Køge ved at få et super flot universitetshospital. Så der er rigeligt med mursten – lad os da bruge pengene på flere hænder,” lyder det fra Marie Stærke.

Det gør, at alt skal vokse - både infrastruktur og institutioner

Aalborg Kommunes borgmester mener, at man i det nordjyske ville være tvunget til at tage pengene til medfinansiering af sundhedshuse fra kommunes anlægsbudget, der også er presset af befolkningsudviklingen.

“Det vil betyde, at vi vil have færre penge til at renovere skole og bygge børnehaver, og vi har i forvejen et meget stort pres på vores anlægsbudget i Aalborg Kommune. Bare inden for de sidste syv år er der blevet 15.000 flere indbyggere. Det gør, at alt skal vokse - både infrastruktur og institutioner,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

S: Det rammer skævt

Også på Christiansborg er Socialdemokratiet yderst kritiske overfor, at kommunerne skal diske op med penge til nye sundhedshuse i en tid med stramme budgetter.

"Kommunerne kæmper i forvejen med stramme budgetter og alvorlige nedskæringer. Hvis de også skal til at finansiere nye sundhedshuse, så må der alt andet lige blive færre penge til renovering af daginstitutioner, skoler og plejehjem. Det er ikke lykkedes regeringen at fremlægge et konkret regnestykke, det viser, at reformen er finansieret. Når vi spørger til økonomien, siger finansministeren, at det kommer senere. Det er der grund til at være særdeles bekymret over," siger kommunalordfører Magnus Heunike (S) til Netavisen Pio.    

Selvom regeringen og DF skriver i aftalen, at dårligt stillede kommuner kan få en rabat, så frygter man, at medfinansieringen stadig kommer til at ramme geografisk skævt.

”Det er igen et eksempel på, at Lars Løkkes sundhedsreform rammer geografisk skævt. Det her betyder, at regeringen udskriver en regning til nogle af de mest økonomisk trængte kommuner, vi har, nemlig dem i yderområderne. Hvilke opgaver er, de nu skal til at skære ned på, når regeringen kommer med den her ekstra regning? Er det ældreplejen, børneområdet, skoleområdet eller det sociale område?,” lyder det fra sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) til Netavisen Pio.

Kan blive en spareøvelse

Borgmesteren i Køge frygter, at regeringen tror, at kommunerne kan finde de mange millioner til medfinansieringen gennem effektiviseringer i forbindelse med strukturændringen. I så fald mener Marie Stærke, at det hele risikerer at ende som en spareøvelse.

Vi har flere gange oplevet at skulle lave en spareøvelse, samtidig med at vi skal ændre vores arbejdsgange

”Hvis regeringen siger, at pengene vil kunne findes i bedre sundhed og færre udgifter til sundhedsvæsenet centralt, så synes jeg, at det er et for let svar. Det skal bevises, før de tager pengene til nye bygninger. Vi har flere gange oplevet at skulle lave en spareøvelse, samtidig med at vi skal ændre vores arbejdsgange,” siger hun.

Kortet nedenfor er en såkaldt “retningsangivende fordeling” af Nærhedsfondens 4 milliarder mellem de forskellige områder i landet. Her er den kommunale medfinansieringen på 25 procent ikke regnet med. Det fremgår af aftalen, at finansieringen fra Nærhedsfonden “gøres særlig fordelagtigt for økonomisk svagt stillede kommuner”.

Fordeling af Nærhedsfondens fire milliarder

Kilde: Regeringens faktaark om sundhedsreformen

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook