Borgmestre i oprør over håndtrykskrav: Det giver ikke mening

“Kaldte det symbolpolitik – fordi det var det," lyder det fra Holbæks socialdemokratiske borgmester om håndtrykskravet til nye statsborgere
Foto: DR3
Christina Krzyrosiak (S), borgmester i Holbæk Kommune
Flere borgmestre har kun hovedrysten tilovers for, at nye statsborgere fremover skal trykke hånd med dem.

Kravet skyldes, at regeringen sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance netop har skærpet kravene til at få dansk statsborgerskab.

Hvor reglen hidtil har været, at der skal gives hånd til en “repræsentant for kommunalbestyrelsen” - hvilket kan være borgmesteren, et byrådsmedlem eller en embedsmand - så skal det fremover være førstnævnte, som stikker på næven.

Når altså coronakrisen er overstået, og Sundhedsstyrelsen ikke længere fraråder folk at give håndtryk og kram.

S var imod

Holbæks socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, henviser til, at hendes parti oprindeligt var imod den såkaldte håndtrykslov, da den blev vedtaget i 2018 og dansk statsborgerskab blev gjort betinget af, at ansøgeren deltog i en ceremoni og gav hånd til en kommunal repræsentant.

“Kaldte det symbolpolitik – fordi det var det,” skriver Christina Krzyrosiak Hansen i dag  på Facebook.

“Forslaget blev vedtaget og vi blev i kommunerne pålagt at lave årlige arrangementer, hvor borgerne for at få deres statsborgerskab skal give hånd. Arrangementerne i sig selv giver god mening, og vi er faktisk gået hen og blevet rigtig glade for dem her i Holbæk Kommune. Det der ikke giver mening, er lovgivning om at give hånd.”

En stram politik på indvandrerområdet

Borgmesteren understreger, at hun ikke har noget imod “en stram politik på indvandrerområdet”. Det er Christina Krzyrosiak Hansen selv tilhænger af.

“Men jeg har noget imod, når den ikke giver mening,” skriver borgmesteren.

“Selvfølgelig skal mennesker (når der altså ikke er corona) give hånd og hilse pænt på hinanden. Selvfølgelig skal vi vise hinanden den respekt. Ved jeg, at det ikke altid sker? Ja. Er problemet stor nok til at lovgive om det? Nej.”

Smuk dag

Christina Krzyrosiak Hansen kalder grundlovscermonierne en “smuk dag”, hvor borgerne kommer ind med deres familier på rådhuset. Hilser og træder ind i lokalet, hvor der er arrangeret musik, sat flag op, arrangeret lidt at spise, og hvor der bliver holdt taler.

Det er en festdag, og derfor har Holbæk Kommune forsøgt at gøre dagen så festlig som muligt.

Kommer til at virke mistroisk

“Jeg skulle desuden hilse og sige, at det ikke er spor rart, at være hende, der skal udføre en handling, der lige meget hvordan eller hvorledes man vender det, kommer til at virke mistroisk,” skriver borgmesteren efterfulgt af en sur smiley.

“Jeg tror desuden heller ikke, at det for alle de mennesker, som helt naturligt giver hånd i respekt for andre, er særlig fedt. For det der var meningen med det hele, nemlig at vise at vi har respekt for hinanden, forsvinder lidt, når spørgsmålet pludselig hænger i luften, om håndtrykket sker fordi nogen har sagt vi skal, eller fordi vi vil.

“Lad os bevare grundlovscermonierne, men droppe unødvendig lovgivning om noget, der kun virker mistillidsskabende. Jeg håber, at folketinget vil have tillid til, at vi i kommunerne godt kan finde ud af, at give hånd og have respekt for hinanden.”

Tidligere har også Frederikshavns socialdemokratiske borgmester, Birgit S. Hansen, kritiseret det nye krav, som ryger over i den pose, hun kalder “symbolpolitik”.

V-borgmester imod

I Aabenraa har Venstres borgmester Thomas Andresen ikke selv givet hånd, men overladt det til de byrådsmedlemmer, der gladeligt meldte sig til opgaven. Det er nyt for ham, at det fremover skal være ham.

“Det vil jeg have det meget svært ved,” siger Thomas Andresen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Begyndt at miste logik

“Min grundholdning er, at hvis man har bestået indfødsretsprøven og tror på danske værdier, skal et håndtryk ikke være afgørende. Men jeg er jo en lovlydig borger, så hvis loven siger, at borgmesteren giver hånd, så er det jo sådan. Men vi er altså begyndt at miste logik i lovgivningen, når vi er nede og styre i den detaljegrad.”

Sat på pause

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at Socialdemokratiet betragtede det som “lige lovligt detaljeorienteret ting at lovgive om”, da kravet om et håndtryk blev indført.

“Men regeringen har længe ment, at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab,” siger Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten og henviser til et coronapressemøde fra marts 2020.

“Vores holdning er jo meget klar, at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab,” lød det ved den lejlighed fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Kort efter blev håndtrykket sat på pause på grund af coronapandemien.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Kommentar:

Selvfølgelig skal der være regler, hvis man vil være dansk statsborger, men symbolpolitik, som at man kun kan blive dansk statsborger ved at trykke en Borgmester i hånden, er efter min mening en tosset tankegang, men nu er der så Lovgivet på området, og udgangspunktet er jo, at Love/Regler, som er vedtaget på Christiansborg; skal overholdes...

Så i den henseende, kommer man jo til at tænke på Statsminister Mette Frederiksen og Mink-Sagen, hvor Mink uden for aflivnings-zonerne blev aflivet uden lovhjellem, så i den henseende, skal Love/Regler jo gælde for såvel Loke som Thor...

God Middag,
Erling Drews...

Jeg troede ellers, at man skulle undgå at give håndtryk her under Corona-krisen, for at mindske risikoen for at vi smitter hinanden. Men det er åbenbart vigtigere at genere visse befolkningsgrupper end det er at sikre folkesundheden?

Jeg forstår overhovedet ikke at S borgmestre vil bruge tid på en sag, som de selv kalder en bagatel og symbol-politik. Der må da være vigtigere ting at tage sig af ude i kommunerne. Hvis borgmestrene hellere vil gå ind i landspolitik, så må de stille op til Folketinget i stedet. At begynde at udstille en intern uenighed er direkte ubegavet, som vælgerne vil straffe om ½ år.

Problemet er vel dybest set at man fortsat giver dansk indfødsret til mennesker der på deres Facebook-sider gerne hylder Islamistisk Stat, Palæstina, Kurdistan, Tyrkiets Erdogan, Hizb-ut-Tahrir eller lignende. De burde aldrig tildeles statsborgerskab - der er intet dansk i deres sindelag.

Enig., Derfor undrer det mig utroligt meget, at S-borgmestrer blander sig i denne debat i et valg-år. Jeg er ret sikker på at det kun er en taber-sag for dem. Ikke særlig politisk intelligent.

Jeg har aldrig forstået hvad meningen med kommuner i Danmark er. Hvad er det, de laver? Nedlæg alle danske kommuner.

I enevældens tid og lidt til var det kirkerne, dvs. den lokale præst eller provst, der bestemte. Senere kom sognerådene til, så præsten ikke skulle være alene. I købstæderne blev borgmestrene henad vejen enerådende - de var bl.a. både anklagere, politimestre og dommere. Senere afløstes sognene af de større kommuner. I dag har vi få kommuner tilbage, 98 i alt, til at varetage lokale interesser - kommunernes opgaver.
Om de helt skal afskaffes, er da en mulighed, men først skal vi af med regionerne. Til gengæld bliver statsapparatet så større.

Drop den detailstyring...

Det står jo de utilfredse borgmestre frit for at forlade politik, her og nu eller ved næste kommunalvalg, hvis det er SÅ stort et problem for dem.
Det ender jo med, at de der ønsker at få dansk statsborgerskab anser håndtrykket for et mindre problem en borgmestrene.

Men lur mig om ikke tjansen er så givtig at de bliver.

Annonce