Annonce

Borgmestre vil have forbud mod gamle dieselbiler i byerne

Fremover skal de mest forurenede dieselbiler ud af bymidten, lyder meldingen fra borgmestrene i landets fire største byer.
Det skal være slut med gamle, dieseldrevne klimasyndere i byerne.

Sådan lyder det fredag i en fælles udmelding fra Frank Jensen (S), Jacob Bundsgaard (S), Peter Rahbæk Juel (S) og Thomas Kastrup Larsen (S), det skriver DR.

Borgmestrene fra henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg opfordrer derfor regeringen til at indføre et forbud mod de mest forurenede dieselbiler.

Hvis forbuddet bliver en realitet, så vil de fire byer følge i kølvandet på en lang rækker byer som Athen, Bruxelles, Madrid, Paris og Rom, som alle har planlagt at indføre forbud mod dieselbiler.

Vil reducere antallet af sundhedsskadelige partikler

Dieselbiler indregistreret før 2012 skal have forbud mod at køre i de miljøzoner, der i dag dækker store centrum i de fire største byer, lyder borgmestrenes forslag.

Når det lige er 2012, der er valgt som skæringsår, skyldes det, at der blev indført nye, strengere krav fra EU til dieselbilernes udledninger i 2011.

der kommer rigtig meget partikeludledning fra dieselbiler

Forbuddet skal træde i kraft i 2022, med det formål at reducere udledningen af sundhedsskadelige partikler i de mest befolkede områder, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel:

”Vi ved, at der kommer rigtig meget partikeludledning fra dieselbiler, og at det er sundhedsskadeligt. Hvert år er der 4.200 dødsfald relateret til partikeludledning, og det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor vil vi gerne stille nogle krav til dieselbiler og have dem, der udleder mest, ud af bymidten,” siger han til DR Nyheder.

det [skal] være slut med at køre gamle, osende dieselbiler ind i byen

Samme toner kommer der fra Københavns overborgmester Frank Jensen i et Facebook-opslag fredag morgen:

”Vi vil have ren luft i byerne, og derfor skal det være slut med at køre gamle, osende dieselbiler ind i byen”, skriver han.

 

placeholder

 

En udstrakt arm til regeringen

Frank Jensen uddyber sit ønske om et forbud mod de meget forurenede dieselbiler:

”Vi vil gerne i dialog med den nye regering, som jo er ambitiøs med den grønne dagsorden," siger han og fortsætter:

Vi vil gerne i dialog med den nye regering, som jo er ambitiøs med den grønne dagsorden

"Vi vil indfase, at i hvert fald de ældste dieselbiler ikke længere kan køre i vores byer, for det er ikke nogen ret at ødelægge luften for de mange mennesker, som bor i byen,” lyder det fra overborgmesteren.

Forslaget fra de fire borgmestre der alle sammen er socialdemokrater, kommer forud for Socialdemokratiets kongres i weekenden og vil ifølge Danmarks Statistisk omfatte cirka 380.000 af de i alt lidt over 800.000 dieselbiler i Danmark.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet