Børnesafari er dybt uetisk

Kunne du se dig selv tage på en hyggelig søndagsudflugt til et dansk børnehjem? Og ville du sige ”fin ide” til et eventfirma, der tilbød guidede ture, hvor du kunne se på socialt udsatte børn? Nej vel?
I sidste uge kom det frem, at danske rejsebureauer arrangerer turistture til børnehjem i blandt andet Indien, Burma, Thailand og Cambodja. Her har danskere, som har råd til at bruge tusindvis af kroner på ferierejser, mulighed for at ”se virkeligheden”, som rejsearrangørerne kalder det. De beskriver det som en hjertevarmende oplevelse og fremhæver, at børnehjemmene får donationer, som giver dem større mulighed for at hjælpe de stakkels børn bedre.

Rejseselskaberne tjener ganske enkelt penge på at udstille børn, som ikke har nogen jordisk chance for at sige fra, når de får besked på at opføre sig som dresserede aber.

Begrebet ”Børnezoo” har hermed fået en helt ny betydning, og det klæder hverken arrangørerne eller de turister, der tager imod tilbuddet.

Rejseselskaberne tjener ganske enkelt penge på at udstille børn, som ikke har nogen jordisk chance for at sige fra, når de får besked på at opføre sig som dresserede aber. De er i forvejen fanget i den dybeste fattigdom, og har sjældent udsigt til et langt og lykkeligt liv. Det begrænsede privatliv, der i forvejen findes på et fattigt børnehjem forvinder helt – bare for at give turister en ”oplevelse af virkeligheden”.

Børnesafarierne er ikke blot dybt uetiske. De er også i klar strid med FN's Børnekonvention på mindst tre centrale områder.

Børnesafarierne er ikke blot dybt uetiske. De er også i klar strid med FN's Børnekonvention på mindst tre centrale områder: Artikel 3 om, at børnenes tarv altid skal komme først, artikel 16 om, at intet barn må udsættes for indblanding i sit privatliv og hjem og artikel 36 om, at barnet ikke må udnyttes.

Rejsearrangørernes praksis må ganske enkelt stoppes omgående. De har et ansvar, for den indstilling, vi møder fattigdommen med. Slumturisme må ikke blive en CSR-strategi, hvor børnene er ofre.

Verden er blevet mere tilgængelig, og danskere rejser i stigende grad til meget fattige områder. Det er en god ting, for det hjælper langt hen ad vejen de lande økonomisk. Men vi er nødt til at rejse med omtanke.

Hvis rejsearrangørerne vælger at fortsætte med deres uetiske og umoralske børnesafarier, må det være op til os selv at sige klart fra. Der er masser af andre muligheder for at hjælpe fattige børn økonomisk. Vi behøver ikke altid have en oplevelse med, før vi gider tage pungen op af lommen.

Kathrine Alexandrowiz (f. 1981) er ejer af rådgivningsvirksomheden kathalyst og kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Opvokset i Sønder Felding i Vestjylland og uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet. Tidligere programchef for international hjælpeorganisation i Sydøstasien, politisk assistent for Helle Thorning-Schmidt og næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.


Flere artikler om emnet

Annonce