Det står kommunerne frit for, at de politisk prioriterer at ligge langt over minimumsnormeringerne. Det håber jeg så sandelig også, at de vil gøre, hvis vi får indført minimumsnormeringer. Det betaler sig nemlig at investere i vores børn.

Vi venter stadig på regeringens børneudspil. Det har vi gjort, siden statsminister Helle Thorning-Schmidt for over fire måneder siden sagde i nytårstalen, at det var ”Lille Holgers” tur. Men jeg er optimistisk og tror, at ventetiden bærer frugt. At regeringen fremlægger et børneudspil med fokus på kvalitet i daginstitutionerne – og det sikres kun ved at skabe bedre normeringer.

Nødsaget til at berolige Herlevs borgmester
Herlevs borgmester Thomas Gyldal skriver i et debatindlæg her på Netavisen Pio, at han er bange for, at de gode normeringer skal sikres med såkaldte minimumsnormeringer. At Christiansborgpolitikerne vil bevæge sig ind og pille ved det kommunale selvstyre og sætte en standard, som alle kommuner skal følge. Et angreb på det kommunale beslutningsrum og en mistillid til det lokale demokrati.

Jeg føler mig derfor nødsaget til at berolige Herlevs borgmester. Minimumsnormeringer er det, som det hedder. Et minimum. En absolut bundgrænse. En bundprop. Der sættes en grænse for, hvor mange børn der må være pr. pædagog i daginstitutionerne. Det står kommunerne frit for, at de politisk prioriterer at ligge langt over minimumsnormeringerne. Det håber jeg så sandelig også, at de vil gøre, hvis vi får indført minimumsnormeringer. Det betaler sig nemlig at investere i vores børn.

Enorme forskelle mellem top- og bundnormeringer
Der er i dag enorme forskelle på normeringer i landets kommuner. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) lavede sidste år en opgørelse på normeringer fordelt på kommuner med enorme forskelle mellem top og bund. Det er netop et argument for at indføre en bundgrænse, så det ikke er postnummeret, der er afgørende for, om børn får lige muligheder i livet.

Thomas Gyldal langer også ud efter venstrefløjen fra Enhedslisten og SF, der ifølge borgmesteren ikke har nok tillid til lokalpolitikerne, fordi de ønsker minimumsnormeringer. Thomas Gyldal glemmer vist, at et flertal i hans eget bagland faktisk ønsker minimumsnormeringer. En rundspørge i Kommunernes Landsforenings blad ”Danske Kommuner” blandt de socialdemokratiske lokalpolitikere i byrådene viste for nylig, at flertallet er åbent for minimumsnormeringer. Det sker i kølvandet på, at Radikale på sit landsmøde vedtog en resolution, der arbejder for minimumsnormeringer. Så ønskes om minimumsnormeringer er ikke kun på ”venstrefløjen”.

Der mangler 4.400 pædagoger på landsplan
På skoleområdet er der i dag både klasseloft, minimumstimetal og vejledende timetal. Lærerne bliver altså ikke sat til at undervise 50 børn af gangen og give dem fri fra skole klokken 11.00. Men ude i vuggestuer og børnehaver er der i princippet ingen grænser. Det er også derfor, at vi oplever kommuner, der skærer virkelig voldsomt i normeringerne. Hvis man måler normeringerne i daginstitutionerne i 2013 op imod niveauet i 2009, så mangler der hele 4.400 pædagoger på landsplan, viser tal fra Danmarks Statistik.

Tiden er kommet til en minimumsnormering. Professor Dion Sommer og lektor Grethe Kragh-Müller fra Aarhus Universitet har forsket i daginstitutioner i årevis og anbefaler, at der højest må være tre børn pr. pædagog i vuggestuerne og seks i børnehaverne. Enhedslisten og SF går ind til forhandlingerne om børnepakken med samme udgangspunkt, og BUPL og Forældrenes Landsforening FOLA er helt enige. Gode normeringer er en investering i vores børn.

Derfor håber jeg også, at Thomas Gyldal og hans kolleger vil stræbe efter at ligge langt over en minimumsnormering. Det kan de nemlig selv bestemme – med deres kommunale selvstyre.

 

Mette Aagaard Larsen er uddannet pædagog og faglig sekretær i BUPL.