Børsen bruger forskellige regneregler

Det er to meget forskellige regneregler Børsens Anders Krab-Johansen tager i brug, alt efter om han skal udregne prisen på dagpengesystemet eller prisen på at afskaffe topskatten.
Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen bruger vidt forskellige regneregler, alt efter om han skal udregne prisen for at afskaffe topskatten eller prisen på dagpengesystemet. Det fremgår af to ledere i Børsen, som Anders Krab-Johansen har skrevet inden for de seneste uger.

Når vi taler topskat, så mener Krab-Johansen ikke man kan opgøre prisen ved at se isoleret på statens indtægt. Men når vi taler udgifter til dagpengesystemet, så mener Krab-Johansen til gengæld godt, at man kan opgøres prisen ved at se isoleret på statens udgift. Og det har store konsekvenser for de resultater, Krab-Johansen kommer frem til.

Lad os se nærmere på de to påstande:

Påstand 1: Afskaffelse af topskat koster syv milliarder
Under overskriften ”Stop hysteriet om lavere topskat” skriver Krab-Johansen den 6. oktober, at en afskaffelse af topskatten vil koste statskassen langt mindre, end kritikkerne ellers hævder. Ganske vist fremgår det af statsfinanserne, at topskatten hvert år indbringer statskassen 15 milliarder kroner. Men det kan man ikke bruge, mener Krab-Johansen.

Hvis man fjernede topskatten helt, ville statskassen kun tabe halvdelen af pengene. Resten ville komme igen via højere økonomisk aktivitet”, skriver Krab-Johansen.

Han henviser formentlig til de såkaldte dynamiske effekter, hvor det antages, at lavere skatter vil få folk til at arbejde mere, hvilket igen vil øge skatteindtægterne, så en del af det tabte provenu kommer tilbage i statskassen. Der er dog omstridt, hvorvidt halvdelen af pengene reelt vil komme tilbage i statskassen, da sådanne beregninger selvsagt bygger på antagelser om hvordan folk vil reagere på en eventuel, fremtidig skattenedsættelse.

Påstand 2: Dagpengesystemet koster 19 milliarder
Helt anderledes var logikken i Anders Krab-Johansens leder ”Fagbevægelsen satser på egoisme frem for job” fra 20. oktober. Her skriver Krab-Johansen, at ”Ordningen koster 19 milliarder om året til glæde for medlemmerne af en fagforening med a-kasse”.

Men som dagpengekommissionen skriver i arbejdspapiret ”Nuværende finansieringskilder for dagpengesystemet”, så er den reelle omkostning langt lavere: ”I de senere år har udgifterne til dagpenge udgjort mellem 17 og 19 mia. kr., eller ca. 9-10 mia.kr. efter tilbageløb af skatter og afgifter”.

Dertil kommer, at størstedelen af de dagpengeordningen finansieres af a-kassemedlemmerne selv gennem de månedlige kontingentindbetalinger. Den reelle udgift for staten ligger på en 4-5 milliarder kroner – eller omkring en fjerdel af de beløb, som Krab-Johansen opgiver. Det er derfor noget misvisende, når Krab Johansen skriver, at ordningen ”koster” 19 milliarder kroner.

Stor forskel på regneregler
Anders Krab-Johansen opererer altså med forskellige kriterier, alt efter om det gælder prisen på at afskaffe topskatten eller prisen på dagpengesystemet. Ved det ene giver det ikke mening at se på den rene indtægt, mens det ved det andet giver fuldt ud mening kun at se på den rene udbetaling.

Det er naturligvis en legitim politisk holdning, at topskatten skal fjernes og dagpengene sættes ned. Men hvis Anders Krab-Johansen selv mener, at han har en god sag, kan det undre, at han på den måde er nødt til at opgøre ”prisen” på de forskellige ordninger ud fra forskellige standarder.


Kommentarer fra Facebook