Børsen overdriver sin bekymring for de velstillede

Børsens lederskribent raser mod de stigende skatter, som kan skræmme ”kapitalismens helte” ud af landet. Der er dog intet som tyder på, at de mest velstillede har fået det hårdere de seneste 30 år.
På lederplads skriver Børsens Lisbet Røge Jensen i dag om den stadig omsiggribende velfærdsstat og det dertil stigende skattetryk. ”Det er ikke kapitalismen, der holder os i en skruestik og kræver mere og mere af os. Det er tværtimod det ekspanderende velfærdskompleks, der omgiver velfærdsstaten” skriver Røbe Jensen blandt andet.

Hun henviser til den amerikanske forfatter Ayn Rand og ”kapitalismens helte”, som er alle de produktive samfundsborgere, der i bogen Og verden skælvede ender med at forlade landet og opbygge deres eget samfund, fordi politikkerne bliver ved med at beksatte dem så hårdt.

Vi er i det store hele frie og velstillede. Men en voksende del af vores velstand kan vi ikke selv disponere over, for den inddrages til et politisk bestemt formål”. Røge Jensen mener altså, at vi aflevere en stadig større del af vores velstand i skat, og at det særligt går ud over ’kapitalismens helte’, som vi risikerer snart vil tjekke ud og forlader os.

Skattetryk lavere i dag end for 30 år siden
Men er det egentlig rigtigt? Det kan man eksempelvis undersøge ved at se på skattetrykket, som måler skatter og afgifter i forhold til bruttonationalproduktet, der her bruges som mål for den generelle velstandsstigning i samfundet.

Lisbet Røbe Jensen forsøger at tegne et billede af, at det samlede danske skattetryk bare stiger og stiger. Det er indiskutabelt, at skattetrykket steg voldsomt fra 1930’erne og op til 1970’erne, da velfærdsstaten blev udbygget kraftigt.

Men det er en myte, at skattetrykket bare stiger og stiger. Siden midten af 1980’erne har skattetrykket bølget op og ned mellem 45 og 50 procent. Og faktisk er skattetrykket lavere i dag, end det var i 1986!

Man skal i øvrigt være varsom med at lægge alt for meget i de udsving, der ses undervejs. Eksempelvis ser det ud som om, at skattetrykket stiger voldsomt fra 2013 til 2014, for igen at falde voldsomt i 2015. Det skyldes imidlertid den midlertidig, fremrykket pensionsbeskatning, som fandt sted i 2014, og er derfor mere udtryk for teknik, end for at den samlede ”skattebyrde” er steget.

Figur 1: Skattetrykket i Danmark, 1986-2015
skattetryk8615
Kilde: Skatteministeriet, 2015

Indkomsterne efter skat er steget markant
En anden tilgang til spørgsmålet er at se på ud udviklingen i danskernes disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter der er betalt skat. Danmarks Statistik skriver i den netop offentliggjorte publikation Indkomster 2013 om udviklingen i den disponible indkomst for danske lønmodtagere:

Siden årtusindskiftet er den disponible indkomst for lønmodtagere steget ganske markant, efter der er korrigeret for prisudviklingen. Den var således på 222.400 kr. i 2000 og var på 278.600 kr. i 2013”.

Der er altså tale om, at lønfremgangen efter skat er steget med 25 procent på en 13-års periode. Til sammenligning kommer Danmarks Statistik frem til, at indkomsten for lønmodtagere som helhed, altså før skat, kun er steget med 11,6 procent i samme periode. Lønmodtagernes Indkomst efter skat er altså steget mere end dobbelt så meget som indkomsten inden skat.

Danmarks Statistik skriver også (side 62), at ”Alle indkomstgrupper betaler en mindre andel i indkomstskat i år 2013 i forhold til 2000. Progressionen i skattesystemet er dog blevet lidt mindre siden årtusindskiftet”. Det sidste betyder, at det især er de højtlønnede grupper, som betaler mindre i indkomstskat.

Ser man nærmere på udviklingen, så er det vanskeligt at se, at de mest velstillede, ”kapitalismens helte”, skulle have det så hårdt, som Børsen hævder. Ifølge en undersøgelse fra AE-Rådet, så er realindkomsten efter skat for de 10 procent rigeste i Danmark fordoblet de seneste 30 år! Det er langt mere end befolkningen i almindelighed.

Det hænger alt sammen dårligt sammen med, at ”en voksende del af vores velstand kan vi ikke selv disponere over, for den inddrages til et politisk bestemt formål”. Der er ikke meget som tyder på, at en voksende del af danskernes velstandsstigning bruges på skoler, plejehjem, hospitaler og andre fælles områder.


Kommentarer fra Facebook