Brexit-aftale, støttepartier vil rydde op og tavshed hos fagbevægelsen

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Så blev det torsdag, og Netavisen Pio giver dig atter dagens nyhedsoverblik.

Torsdagens helt store historie er, at EU og Storbritannien omsider er blevet enige om en aftale for Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union. Aftalen skal dog også godkendes i det britiske parlament, hvilket tidligere har vist sig særdeles vanskeligt.

SF og Radikale Venstre vil fritage landets politikredse for måltal og tidsfrister efter, at betjente kunne fortælle, at politiet udskyder sigtelser for at overholde tidsfristerne for sagsbehandling.

Mens de borgerlige partier og erhvervsorganisationer har kritiseret regeringens planer i debatten om arveafgiften, er der anderledes tavshed hos to af Danmarks store fagforeninger.

Og så nærmer besparelserne på DSB sig nu en milliard kroner om året. Den tidligere SR-regering indgik i 2014 en ti-års-kontrakt med DSB, der lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Men siden da har den borgerlige regering – med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – beskåret flere hundrede millioner kroner af det årlige statstilskud til DSB.

Velkommen til dagens Aktuelt.

Støttepartier vil rydde op i politiets måltal og tidsfrister

To af regeringens støtteparter mener, at de tidsfrister og måltal, som landets politikredse er underlagt, skal kigges efter i sømmene.

Mens SF vil fritage politikredsene for færre tidsfrister og måltal, fordi det i nogle tilfælde arbejder imod hensigten, så vil Radikale Venstre skrotte det helt.

Meldingen fra de to partier kommer efter en artikel i Berlingske onsdag, hvor betjente kunne fortælle, at de udskyder sigtelser for at overholde tidsfristerne for sagsbehandlinger.

Når der rejses en sigtelse, skal politi og anklagemyndighed inden for et bestemt antal dage rejse tiltale ifølge deres egne tidsfrister.

I sager, der omhandler vold og våben, er fristen på 30 dage, mens fristen som udgangspunkt er 60 dage i voldtægtssager, medmindre en mentalundersøgelse er involveret.

Det betyder ifølge Berlingskes artikel, at når betjente modtager en anmeldelse, så venter de med at rejse sigtelse, indtil de har tilstrækkelige ressourcer til at indsamle beviser nok til en tiltale, der kan gå i retten.

Hos regeringspartiet mener man ikke, at det er selve tidsfristerne, der udgør problemet. I stedet mener Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, at det er et spørgsmål om ressourcer og påpeger, at regeringen har lagt op til at tilføre flere ressourcer til politiet.

”Vi har lavet de her måltal på volds- og voldtægtssager, fordi vi vil have, at de bliver prioriteret først. Det skal man forstå at prioritere og eksekvere,” siger han til Ritzau ifølge Berlingske.

Fagbevægelsen tavs om arveafgift

Før valget meldte Socialdemokratiet ud, at man gik til valg på, at arveafgiften på familieejede virksomheder skulle stige fra de nuværende 6 til 15 procent i forbindelse med generationsskifte.

Efter folketingsvalget har erhvervsminister Simon Kollerup (S) og regeringen holdt fast i, at den såkaldte bo- og gaveafgift for virksomhedsarvinger skal hæves til 15 pct., som også var niveauet frem til 2016.

Mens de borgerlige partier og erhvervsorganisationer har kritiseret regeringens planer, har det været mere tavst med reaktionerne fra fagbevægelsen.

Hverken Claus Jensen, som er forbundsformand i Dansk Metal, eller Per Christensen, der er forbundsformand i 3F, har ønsket at udtale sig om, hvorvidt de bakker op om at hæve arveafgiften. Det skriver Dagbladet Børsen.

I 2015 blev den daværende Venstre-regering, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti enige om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsskifte af virksomheder fra 15 til 5 pct.

Det skulle indfases gradvist, så afgiften ifølge planen skulle ramme 5 pct. næste år (2020). I 2019 er den 6 pct.

Socialdemokratiet gik til valg på at tilbagerulle den borgerlige regerings afgiftslettelse. Det ønske har regeringen gentaget, så arveafgiften kommer tilbage på det niveau, den lå på frem til 2016.

EU og Storbritannien enige om Brexit-aftale

EU og Storbritannien ser nu ud til at være nået til enighed om en Brexit-aftale.

”Where there is will, there is a #dead – we have one!” (oversat ”Hvor der er vilje, er der en aftale – vi har én!”), skriver Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, i et opslag på det sociale medie Twitter.

I sit ’tweet’ kalder Juncker det for en fair og balanceret aftale og opfordrer EU’s stats- og regeringschefer til at stå bag aftalen.

Også Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, bekræftede på Twitter, at der var indgået en aftale.

Han kalder det en fremragende ny aftale, der tager kontrollen tilbage. Han opfordrer samtidig det britiske parlament til at gøre ’Brexit’ færdigt på lørdag, så Storbritannien kan komme videre og prioritere andre politikområder.

Ifølge planen står Storbrittanien til at forlade EU den 31. oktober, men Brexit-aftalen skal først godkendes i det britiske parlament.

Boris Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, forsøgte tre gange at få en aftale godkendt i parlamentet, men blev stemt ned hver gang, hvorefter hun endte med at trække sig fra posten som premierminister.

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Det årlige tilskud fra staten til DSB er reduceret med over 700 mio. kr., siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024.

Men et usikkert årti venter forude, skriver Altinget.

Under overskriften ”Fremtidens tog” står DSB over for en storstilet investeringsoffensiv i de kommende år. Det er bl.a. jernbanens efterhånden godt slidte dieseltog, der skal udskiftes med nye elektriske modeller i takt med, at banestrækningerne bliver elektrificeret.

Men alene frem til 2020 skal DSB klare den pålagte opgave med en bevilling, der årligt er blevet beskåret med over 700 mio. kr. ift. det, der oprindeligt blev fastlagt i forbindelse med den 10-års-kontrakt, som den daværende SR-regering indgik med DSB i 2014.

Det fremgår af den nuværende regerings finanslovsforslag, at beløbet nærmer sig 900 mio. kr. i 2023.

Omkring 75 pct. af reduktionen skyldes besparelser gennemført af den tidligere V-regering og efterfølgende VLAK-regering. I finanslovsforslaget for 2016 besluttede V-regeringen at skære 300 mio. kr. af statens årlige tilskud til DSB. Og i efteråret 2017 blev tilskuddet beskåret med yderligere 380 mio. kr. Det skete som en del af VLAK-regeringens erhvervs- og iværksætterpakke, som blev indgået Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Læs mere om den historie her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Andreas Petersson er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook