Annonce

Brexit er trådt nærmere og hver anden klagesag til Arbejdstilsynet omgøres

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Det er blevet torsdag og weekenden nærmere sig.
Det samme gør Brexit, for den britiske premierminister Theresa May meldte i går aftes ud, at hendes regering stiller sig bag skilsmisseaftalen med EU.

Hjemme i Danmark er LO utilfredse med seniorførtidspensionensordningen, fordi alt for få nedslidte har kendskab til den.

Velkommen til Aktuelt.
 

Lizette Risgaard: Seniorførtidspensionen virker ikke efter hensigten

Seniorførtidspensionen, der skulle give nedslidte seniorer mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, fungerer ikke efter hensigten.
Ganske få lønmodtagere har i dag glæde af ordningen og en ny undersøgelse fra LO viser, at 77 procent af de nedslidte seniorer ikke har hørt om muligheden for seniorførtidspension.

“Jeg vil gå så langt som til at sige, at ordningen om seniorførtidspension i sin nuværende form har spillet fallit.
De lønmodtagere som i dag nedslides inden, de når pensionsalderen, har rigtigt dårlige muligheder for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet,”
siger Lizette Risgaard til Avisen.dk.

Læs mere her.
 

Brexit: Endnu et skridt nærmere skilsmissen

Efter fem timers benhårde forhandlinger i går meldte den britiske premierminister Theresa May ud, at hendes regeringskabinet stiller sig bag den skilsmisseaftale med EU, som blev færdiggjort i Bruxelles tidligere på ugen.

”Valget, vi har foran os, er klart. Denne aftale, som giver os kontrollen over vores penge, love og grænser, sætter en stopper for den frie bevægelighed og beskytter arbejdspladser, sikkerhed og vores union. Eller at gå uden nogen aftale, eller slet ikke få nogen Brexit,” sagde statsminister Theresa May,
da hun trådte ud foran  Downing Street nummer 10.

Læs mere her.
 

Hver anden klagesag til Arbejdstilsynet omgøres

Mange danske virksomheder får ret, når de klager over Arbejdstilsynet.
Samlet er det mere end hvert andet påbud, forbud eller anden afgørelse, der ændres efter en klage.

Det viser en ny opgørelse fra Arbejdstilsynet. I gennemsnit kommer der en ny klage hver dag året rundt - i alt 368.

I opgørelsen af tallene peger Arbejdstilsynet også på, at Arbejdsmiljøklagenævnet over de senere år har omgjort stadig færre afgørelser.
I 2014 dumpede tilsynet i hver tredje sag hos nævnet, nu er det kun i hver femte, skriver Fagbladet 3F.

Læs mere her.

Hvis det står til mig, skal vi da have en folkeafstemning

Ny strategi for Danmarks udenrigspolitik

Regeringen vil undersøge, hvad forsvarsforbeholdet betyder for Danmark, og sætte gang i en debat om at afskaffe det.
Og så bliver der udnævnt en særlig dansk klimaambassadør, som en del af en ny udenrigspolitisk strategi.

"Hvis det står til mig, skal vi da have en folkeafstemning," sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) på regeringens pressemøde torsdag om forsvarsforbeholdet.
 

Læs mere her.

placeholder

Stor forskel på landets jobcentre

Der er stor forskel på, hvor effektive landets jobcentre er til at få ledige og sygemeldte i arbejde. Hvis de mindst effektive kommuner lærer af de mest effektive, kan man få langt flere ud af offentlig forsørgelse, uden at det koster mere for samfundet. Det viser en ny benchmarkinganalyse, som VIVE har udarbejdet for Rigsrevisionen.

Undersøgelsen viser, at der er betydelige forskelle i jobcentrenes resultater og i deres effektivitet i forhold til at få de bedst mulige resultater ud af udgifterne til beskæftigelsesindsatsen – selv når der tages hensyn til deres forskellige rammevilkår.
 

Læs mere her.
 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet