Annonce

Brian Mikkelsen: “Danmark skal kureres for velfærdsafhængighed"

Danmark har brug for et kulturchok, lyder det fra den konservative erhvervs- og vækstminister.
Hvis Danmark skal hænge sammen og kunne opretholde en velfærdsstat, så skal danskerne ville arbejde. Men det er ikke kun det. Der er brug for en kulturændring. Danskerne skal kureres af deres velfærdsafhængighed, og blive mere uafhængige og risikovillige. Sådan lyder det fra Erhvervsminister Brian Mikkelsen i et interview med det amerikanske medie Bloomberg Politics.

Interviewet kommer i kølvandet på regeringens tre udspil i denne uge, som blandt andet indeholdt omfattende planer for skattelettelser, men også udsigten til, at danskerne skal tilskyndes til at investere mere i aktier. Netop de øgede investeringer i aktier skal medvirke til at kurerer danskerne for deres velfærdsafhængighed og gøre dem villige til indidviduelt at kaste sig ud i større risici. Og hvis de så hellere vil købe en Lamborghini, så skal der selvfølgelig også være plads til det, som Erhvervsministeren sagde tidligere på ugen.

Mentalforandrig skal skabe vækst
Brian Mikkelsen vil have danskerne til at deltage aktivt i skabelsen af vækst. Derfor skal de penge, som danskerne sparer op, ud og arbejde på aktiemarkedet, hvis det står til den konservative minister.

“Reformens mål er at øge fordelene ved at arbejde sammenlignet med at stå udenfor arbejdsmarkedet.” “Tallene er alle meget kliniske, men vi tror også, at det kan medføre en mental forandring, ved at tilskyndelsen til at arbejde bliver større (oversat, red.).”

Farlig cocktail
Men ministerens - og regeringens - planer er en farlig cocktail, lyder det fra Jacob Graven, cheføkonom hos Sydbank til Bloomberg Politics. Han peger på, at økonomien lige nu står over for en overophedning, med negative renter, et boligmarked, der er ved at nå samme niveau, som før krisen og begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Derfor kan det være farligt at tilføre økonomien den stimulus, som et øget incitament til aktiehandel vil give.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet