Britisk fagbevægelse lancerer kampagne mod ny strejkelov

Nyt britisk lovforslag lægger op til at indskrænke fagbevægelsens mulighed for at bruge strejker som et effektivt våben over for arbejdsgiverne. Forslaget møder omfattende kritik fra både fagbevægelsen og menneskerettighedsorganisation.
Et voldsomt angreb på de britiske arbejderes strejkeret. Sådan lyder meldingen fra TUC, det britiske svar på LO, som reaktion på den nye fagforeningslov, David Camerouns konservative regering har fremlagt.

Det nye lovforslag, kendt som The Trade Union Bill, vil ifølge kritikkerne stække fagbevægelsens muligheder for at lave strejker, og den vil samtidig levere et hårdt økonomisk slag i hovedet på Labourpartiet, som må se frem til mindre støtte fra fagbevægelsen i fremtiden. TUC har derfor Iværksat kampagnen ”Protect the right to strike” (”Beskyt strejkeretten”), for at mobilisere offentlighed og politikere mod loven:

I ethvert moderne demokrati er det vigtigt at beskytte strejkeretten. Hvis vi ikke har strejkeretten, så ligger al magten i arbejdsgivernes hænder. Og det her lovforslag er designet til at gøre lige præcis det – at tippe balancen til skade for almindelige menneskerforklarer TUC’s generalsekretær Frances O’Grady på organisationens hjemmeside.

Arbejdsgiverne må ansatte vikarer under strejker
TUC, eller Trades Union Congress som det fulde navn lyder, er paraplyorganisation for 52 fagfagforeninger og repræsenterer ifølge egne oplysninger seks millioner britiske arbejdere. Organisationen fremhæver en række kritiske forhold i den nye lov:

For det første, at reglerne for hvornår fagbevægelsen kan indlede en strejke, bliver ændret. I dag er der blot krav om et almindeligt, simpelt flertal blandt medlemmerne, for at der kan indledes en strejke. Men i en række brancher inden for det, regeringen kalder ”vigtig offentlig services”, vil det fremover desuden være et krav, at mindst halvdelen af de stemmeberettiget har deltaget i afstemningen, og at mindst 40 procent af alle stemmeberettigede har stemt ja. Fagbevægelsen har foreslået at indføre mulighed for elektronisk afstemning for at få stemmeprocenten op, men det har regeringen afvist.

For det andet, at regeringen vil tillade strejkeramte virksomheder at hyre vikaransatte til at varetage de strejkende medarbejderes opgaver. Det har ellers ikke været tilladt Storbritannien siden 1973. Samtidig skal strejker fremover varsles 14 dage i forvejen, mod i dag 7. Det betyder ifølge TUC, at arbejdsgiverne får bedre mulighed for at rekruttere vikarer inden strejken starter.

For det tredje, at fagforeningerne skal offentliggøre deres planer under strejken, så ikke bare myndighederne, men også arbejdsgiverne får indsigt i dem. Det gælder ifølge TUC gælder det også eksempelvis opdateringer på Facebook og Twitter. Under demonstrationer skal der være udpeget ansvarspersoner, som skal bære armbånd. Overtræder fagbevægelsen reglerne, vanker der store bøder.

Angriber Labourpartiets pengekanaler
Derudover lægger forslaget op til, at hvert enkelt fagforeningsmedlem hvert femte år skal tage stilling til, hvorvidt medlemmets penge kan gå til politiske kampagner. I dag skal man aktivt framelde sig, men fremover lægges der op til, at man aktivt skal tilmelde sig. Det ses som et direkte angreb på Labourpartiet, som får en stor del af sine indtægter gennem støtte fra fagbevægelsen.

Ifølge avisen The Guardian bruger de britiske fagforeninger hvert år 25 millioner pund, næsten en kvart milliard kroner, på politiske aktiviteter. Det beløb, og dermed også støtten til Labour, forventes alt andet lige at falde som konsekvens af forslaget.

Den britiske Labourleder Jeremy Corbyn har taget kraftigt afstand fra forslaget og har lovet at rulle det tilbage, hvis han bliver ny premierminister:

Vi vil ikke blot ophæve fagforeningsloven, når vi kommer til magten i 2020, vi vil også udvide folks rettigheder på arbejdspladsen” (…) Det betyder selvfølgelig nye frihedsrettigheder for fagforeningerne og nye kollektive rettigheder for arbejderne, for det er kun gennem kollektiv repræsentation, at arbejdstagerne har stemmen og styrken til at vende kapløbet mod bunden når det gælder løn og arbejdsvilkår”.

Også det skotske nationalistparti, SNP, har vendt sig kraftigt mod lovforslaget. Ifølge avisen The Independent er også det liberale parti kritisk over for dele af loven, blandt andet spørgsmålet om støtte til politiske aktiviteter. Selvom de konservative har haft absolut flertal i det britiske parlament siden valget i maj sidste år, kan mindretallet dog vise sig at være stort nok til, at dele af loven i hvert fald midlertidigt kan blive blokeret.

Kritik fra menneskerettighedsvagthund
Ifølge den britiske erhvervsminister Sajid Javid skal loven sikre en mere rimelig balance på det britiske arbejdsmarked:

"Fagforeningerne har en konstruktiv rolle at spille ved at repræsentere deres medlemmers interesser, men vores one-nation regering vil balancere deres rettigheder med det arbejdende folks og erhvervslivets rettigheder. Derfor indfører vi nu ændringer, så strejker kun finder sted, når et klart flertal af de stemmeberettigede har afgivet deres stemme, og når alle andre muligheder er udtømte”, sagde Javid ifølge The Guardian.

Det er dog ikke kun fagbevægelsen og oppositionen, som mener, at loven går alt for langt i forhold til at styrke arbejdsgiverne. Equality and Human Rights Commission, en offentlig institution der blandt andet har til opgave at overvåge ligestilling og menneskerettigheder i den britiske lovgivning, har offentligt advaret om, at lovgivningen kan være i strid med menneskerettighederne.

Som det ser ud nu, er der en reel fare for, at fagforeningsloven lægger ulovlige restriktioner på alle borgeres grundlæggende menneskeret til at strejke. Det at være med i en fagforening og deltage i en fredelig blokade uden for en arbejdsplads er en rettighed, ikke et privilegium, og begrænsninger skal være behørigt begrundede og forholdsmæssige”, forklarer Loran McGregor fra EHRC ifølge The Mirror.

EHRC mener, at lovforslaget kan være et brud på forenings- og forsamlingsfriheden, som er garanteret i artikel 11 i den såkaldte Human Rights Act, der blev vedtaget i 1998 og som indarbejder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i britisk lovgivning.

Lovforslaget har netop været til andenbehandling i både det underhuset House of Commons og overhuset House of Lords.  I øjeblikket er lovforslaget sendt i udvalgsbehandling i begge kamre, inden det så skal til endelig afstemning ved tredjebehandlingen.


Flere artikler om emnet

Annonce