Britta er fanget, erhvervsskolerne fredet og overdreven frygt for overophedning

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Svindelmistænkte Britta anholdt i Sydafrika

Flugten er forbi: Hovedmistænkt 64-årig er anholdt i svindelsag fra Socialstyrelsen. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet, SØIK, var til stede, da anholdelsen skete omkring klokken 05.30 i en lejlighed i Johannesburg, Sydafrika, skriver SØIK.

Anholdelsen af Britta Nielsen glædede blandt andet socialminister Mai Mercado (K):

”Jeg drømte, at jeg kom ind i et rum, hvor jeg vidste, hun var. Jeg fik lejlighed til at spørge hende, hvorfor hun havde taget de penge, men det ville hun ikke rigtigt svare på,” fortæller ministeren.

Britta Nielsen er anklaget for at have svindlet sig til over 100 millioner kroner fra satspuljen. Penge som hun har på dyre heste, dyre biler samt jordbesiddelser og safariejendomme i Sydafrika.

Læs hele historien her.

 

Regeringen og DF afskaffer omprioriteringsbidrag … for erhvervsuddannelserne

Omprioriteringsbidraget på 2 procent annulleres for erhvervsuddannelserne fra 2019. Det fremgår af en ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at annullere omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne allerede fra næste år. Det sker, for at understøtte målene om at flere skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

”Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der er behov for en ekstraordinær indsats for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Vi har behov for mennesker, der kan bruge både hovedet og hænderne. Det skaber vækst og nye job, som vi har brug for,” siger finansminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.

Læs hele historien her.

 

Chefredaktør ny socialdemokratisk folketingskandidat

Socialdemokratiet i Fredericia kunne i weekenden sætte navn på kredsens nye folketingskandidat, og uden modkandidater blev Jens Jonatan Steen, der er chefredaktør på nærværende netavis, valgt.

“I stedet for at stå og spille smart og kloge mig på sidelinjen, vil jeg nu gerne træde ind og selv gøre en forskel. Jeg har været i alle medier og kloget mig, sagt ‘hvorfor er de politikere så dumme?’ og nu er tiden kommet til at jeg træder ind og selv vil gøre en forskel” sagde den nyvalgte kandidat på generalforsamlingen, ifølge Fredericia Avisen.

placeholder

Læs hele historien her.

 

Erhvervsråd: Frygt for overophedning er overdrevet

Beskæftigelsen er i dag rekordhøj. Men når man følger debatten, sidder man nemt tilbage med et indtryk af, at det næsten går for godt, og at manglen på arbejdskraft er så stor, at vi står på randen til en overophedning.

Men frygten for overophedning er overdrevet, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Når man ser på de offentlige finanser, er der ikke nogen strukturelle ubalancer, som kalder på udbudsreformer. Vores offentlige finanser er kernesunde, og vi har allerede gennemført så mange udbudsreformer, at potentialet for yderligere reformer er begrænset. Hvis man nærmer sig en situation med decideret overophedning, hvor vores konkurrenceevne kan tage skade, er svaret ikke udbudsreformer, men derimod en stramning af finanspolitikken,” lyder det fra cheføkonom Erik Bjørsted og senioranalytiker Jon Nielsen.

Læs hele indlægget her.

 

Norges statsminister overlevede. Regeringsrokade på vej.

Fredag var der kongres i norske Kristligt Folkeparti, hvor formanden Knut Arild Hareide havde sat sin formandspost ind på spørgsmålet, om partiet skulle droppe at være støtteparti for den konservative statsminister Erna Solbergs regering, og i stedet skifte til rød blok.

Men med stemmetallene 98 mod 90 blev Hareides forslag forkastet, og det betyder, at han går af som partiformand.

I stedet bliver næstformand Kjell Ingolf Ropsted ny formand og det åbner op for at partiet kan indgå i regeringen sammen med Solbergs parti Høyre og Fremskridtspartiet.

Læs mere her.

 

Sverige skal ud i ny afstemning om statsminister

Imens Erna Solberg kunne glæde sig over, at hun fortsætter som statsminister i Norge, så leder politikerne i Sverige fortsat med lys og lygte efter en, som kan indtage statsministerposten i landet. Det skriver Altinget.

Efter næsten to måneder uden en ny statsminister, har Riksdagens talsmand Andreas Norlén har mandag meddelt, at den svenske Riksdag skal stemme om en ny svensk statsminister.

Det bliver Moderaternes formand Ulf Kristersson, der skal se, om han kan få et flertal blandt de svenske politikere.

"Den regering, som jeg gerne vil danne, kommer til at føre Alliancens politik i Alliancens ånd og på Alliancens vilkår," sagde han på et pressemøde mandag ifølge SVT.se.

Ulf Kristersson har allerede en gang forsøgt at danne en regering, men det lykkedes ikke, fordi to mindre borgerlige partier fortsat nægter at danne en regering, der bygger på Sverigedemokraternes mandater.

Læs hele historien her.

 

Seneste Pio Podcast: Pionerne - Episode 5: Den første Hjerter Dame

Kvindekamp er også arbejdskamp. Fagbevægelsen har været en central del af ligestillingskampen med eksempelvis KADs pres på LO for at støtte kravet om ligeløn. Nu har LO fået den første kvinde i spidsen for de knap 1 million medlemmer med den tidligere kontorassistent Lizette Risgaard.

Lizette blev kendt for selv at sætte sit hold efter valget til formand. Hvordan har ligestillingskampen udviklet sig i fagbevægelsen? Er man nødt til at være hård i filten for at sidde på toppen af dansk fagbevægelse, og hvilke ligestillingskampe er de vigtigste i dag?

Ligestillingspolitik er ikke ligefrem high politics på Christiansborg, men da #metoo sidste år eksploderede herhjemme åbnede det for en fornyet ligestillingsdebat. 80 procent af danske kvinder har på et tidspunkt været udsat for sexchikane. Er #metoo en mulighed for fagbevægelsen?

Hør hele podcasten med Lizette Riisgaard og Nina Groes her:

placeholder

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce