Bruce-hyldest: Springsteen opsummerer finanskrisen

Arbejderikonet Bruce Springsteen fylder 70 år den 23. september. Peter Hummelgaard hylder ham for sine evigt relevante tekster om problemstillinger.
Han er et stykke sprællevende musikhistorie. I nu snart et halvt århundrede har Bossen, Springsteen, Brooooce! – en elsket kunstner har mange navne – tryllebundet publikum med en blanding af rock, country og folk.

Den 23. september runder Bruce Springsteen et skarpt hjørne med sin 70-års fødselsdag.

I den forbindelse sætter Netavisen Pio ord på, hvad Bruce Springsteen og hans musik betyder for den moderne arbejderbevægelse.
Vi tuner ind på hans danske fans for at forstå fødselarens betydning.

Den næste i rækken er med både egne og andres ord ”født på bagagebåndet” i lufthavnen.
Søn af en ekspeditionsarbejder og en rengøringsassistent. En arbejdersøn fra Kastrup.
Han er uddannet jurist, forhenværende forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og har været folketingsmedlem siden 2015.

I slutningen af sidste år udkom han med bogen Den syge kapitalisme.
Før sommerferien blev han udnævnt som Danmarks nye beskæftigelsesminister.

Det kan naturligvis ikke være andre end Peter Hummelgaard.
Og han er kæmpe Bruce Springsteen-fan!

Poesi i de spæde teenageår

Det begyndte faktisk allerede inden teenagerårene, fortæller Hummelgaard.

”Jeg har vel været en 10-11 år, da jeg begyndte at høre hans musik. Jeg havde været i USA og var med til en 4. juli-fejring (Independence Day). Det var selvfølgelig ’Born in the USA’ og sådan noget, og det var jo et vældig godt nummer, som fangede ind i hele stemningen.”

Han fortsatte med at høre Springsteen-musik i sine teenageår.

”Jo mere jeg begyndte at høre ham, desto mere følte jeg også, at det jo var poesi. Han satte i virkeligheden ord på den virkelighed og den lille verden, som jeg i hvert fald selv syntes, jeg levede i. Altså, han synger om ting, der er svære, især for den amerikanske arbejderklasse.”

placeholder

Et album om finanskrisen

Spørger man Peter Hummelgaard, er Bruce Springsteen i den grad politisk relevant i verden anno 2019. Det er han på grund af de tekster, han skriver og bliver ved med at skrive, mener beskæftigelsesministeren.

Hele Wrecking Ball-pladen var jo sådan lidt et finanskrise-album

”Hele Wrecking Ball-pladen var jo sådan lidt et finanskrise-album, hvor han skrev om grådige banker, der har gjort det før, og nu har gjort det igen, og de vil formentlig også gøre det endnu en gang. Et opgør mod ansvarligheden og grådigheden. Nogle af numrene på den plade handler også om, hvordan lokalsamfund blev lagt døde, og hvordan arbejdsløshed rammer,” siger han og tilføjer:

”I øvrigt indeholder mange af teksterne – selvom både 80’erne og 90’erne var en anden tid – nogle problemstillinger, som er evigt relevant.”

placeholder

Netop Wrecking Ball nævner han også, når han skal fortælle om sin største oplevelse med Bruce Springsteen.

”Det var, da jeg så ham på sin ’Wrecking Ball Tour’ i 2012 på MetLife Stadium i New Jersey. Det var bare fantastisk stort og en fed koncert. Det var hans ultimative hjemmebane. Og det var sommer. Alt var ligesom bare perfekt.”

Bruce bidrog til bog om den syge kapitalisme

I det hele taget kan Peter Hummelgaard godt lide at referere til Bruce Springsteens tekster.

For eksempel indledte han et debatindlæg bragt i Politiken den 17. september 2018 – ti år efter finanskrisen – med citatet ”The banker man grows fatter. The working man grows thin. It's all happened before and it’ll happen again” fra sangen ”Jack of All Trades”.

”Så kort, enkelt og præcist kan historien om finanskrisen årti, som vi har gennemlevet, opsummeres,” skrev Peter Hummelgaard.

Tak til Bruce Springsteen for at lægge soundtrack til indignationen

Få måneder senere – ved udgangen af 2018 – var han aktuel med sin bog med titlen Den syge kapitalisme. Dermed udkom bogen i jubilæumsåret for den verdensomspændende finanskrise. Den timing var ikke tilfældig.

På bogens sidste side retter Peter Hummelgaard en tak til sit amerikanske rockidol.

”Til allersidst en tak til Bruce Springsteen for hele skriveprocessen igennem at lægge soundtrack til indignationen.”


Peter Hummelgaard med sin bog, "Den syge kapitalisme". Bemærk Bruce Springsteen-plakaten i baggrunden.

Humør afgør sang

Hvilken Bruce Springsteen-sang, der har størst betydning for ham, har han straks sværere ved at udpege, for han har med egne ord ”rigtig, rigtig, rigtig mange… rigtig mange yndlingsnumre.”

Han fortæller, at det skifter meget og er periodevis. Han ender dog alligevel med at kæmpe sig frem til en favorit ved at afgrænse sig til det nummer, han kommer i bedst humør af at høre.

”Det er ubestridt ”Dancing in the Dark”. Det er peppy, og man får grundlæggende lyst til at danse af det. Det bringer mig i godt humør,” siger han og fortsætter:

”Så kan der være andre tidspunkter, hvor jeg mere hører Darkness on the Edge of Town-pladen. Jeg elsker også ”Born to Run”-nummeret. Nogle gange kan jeg også finde på at gå på opdagelse i nogle af de plader, som ikke er dem, man oftest hører i radioen. Så det afhænger meget af, hvad mit humør er, og hvor jeg er i mit liv.”

Den største og eneste, men ikke den sidste

Peter Hummelgaard håber ikke, at Bruce Springsteen er musikkens sidste store arbejderhelt. Men han kan heller ikke nævne nogen, der umiddelbart har potentiale til at blive det.

For mig er han den ubestridt største – stadigvæk

”Jeg håber da i meget høj grad, at der når at komme flere. Men for mig er han i hvert fald den ubestridt største – stadigvæk. Og pt. også den eneste. Men jeg håber ikke, han bliver den sidste,” siger han og tilføjer:

Problemet er, at der jo ikke er så meget af det. Der er nogle, der prøver i både dansk og international sammenhæng, men der er ikke rigtig noget, der når på højde af det. Men det kan jo nås endnu.”

placeholder

Politisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce