Brugen af isolation i fængslerne er steget voldsomt: “Det ødelægger mennesker”

Isolation som disciplinærstraf i fængslerne, er på få år steget eksplosivt. Enhedslisten vil have regeringen til at gribe ind.
Truslen om isolation, hvis man overtræder reglerne, bliver i stigende grad ført ud i livet i de danske fængsler.

Mens varetægtsisolation - hvor en person, der endnu ikke er dømt, sættes i isolation for at beskytte vidneforklaringer og politiets efterforskning - er blevet en sjældenhed i Danmark, så er isolation som disciplinærstraf for de indsatte inden for fængselsmurene, steget kraftigt i en årrække.

Der er sket en tæt på firedobling af brug af isolation af indsatte - i loven kaldt strafcelle - fra 2001 til 2018. Særligt i de seneste år er brugen af strafceller steget eksplosivt.

Hvor man i 2016 havde 2.995 ubetingede isolationsfængslinger inden for murene, var antallet i 2018 oppe på 4.752, viser tal fra Kriminalforsorgen. Samtidig sidder de indsatte længere tid i isolation.

Kilde: Tal fra kriminalforsorgen – januar 2019. 

I dag anvender man isolation af indsatte i strafceller 240 gange, for hver gang én person sættes i varetægtsisolation. Danmarks brug af varetægtsisolation har tidligere givet kritik fra blandt andre FN’s Torturkomité.

For det første, har man været igennem en periode med øget politisk fokus på sikkerhed og orden i fængslerne

Stramninger og mangel på personale 

Ifølge formand for Fængselsforbundet, der organiserer de danske fængselsbetjente, er der to hovedforklaringer på udviklingen.

“Det går på to ben. For det første, har man været igennem en periode med øget politisk fokus på sikkerhed og orden i fængslerne, blandt andet med nultolerance over for besiddelse hash og mobiltelefoner. For det andet, så mangler vi rigtig meget personale ude på gangene, og det betyder, at vi (fængselsbetjentene, red.) ikke længere har det samme forhold til de indsatte,” siger forbundsformand Bo Yde Sørensen til Netavisen Pio.

Det er udtryk for en straf-straf-straf-tankegang og en leflen for retsfølelsen

At de indsatte i de danske fængsler er blevet mere hårdkogte og tæller flere bandemedlemmer, spiller også en rolle for udviklingen. Men det er ikke den væsentligste forklaring, mener Bo Yde Sørensen.
 

“Borgerlig leflen for retsfølelsen”

Den stigende brug af isolation i fængslerne, har været drevet af en borgerlig “leflen for retsfølelsen”, mener retsordfører i Enhedslisten, Rosa Lund.

“Det er udtryk for en straf-straf-straf-tankegang og en leflen for retsfølelsen, hvor man ønsker, at der skal straffes meget hårdt,” siger hun til Netavisen Pio og fortsætter:

“Men det (isolationsfængsling, red.) ødelægger mennesker. Hvis man har siddet i isolationsfængsling i lang tid, så får man svært ved at indgå i fællesskaber, når man kommer ud på den anden side. Det er meget, meget skadeligt - ikke bare for den enkelte men for hele samfundet.”

Ifølge Institut for Menneskerettigheder anbefaler eksperter entydigt, at isolation kun anvendes i exceptionelle tilfælde og kun i begrænset tidsrum.

Man har fået strammet skruen, at hvad den kan

Politisk nultolerance

Der har været brug for stramninger i fængslerne. Særligt når det handler om vold og trusler mod de ansatte, mener Bo Yde Sørensen. Men brugen af isolation i forbindelse med besiddelse af stoffer eller mobiltelefoner, er mange steder uhensigtsmæssig.

“I forhold til straffene for besiddelse af hash og mobiltelefon, er det min opfattelse, at der man har fået strammet skruen, at hvad den kan. Der er der for mange uhensigtsmæssighed, når man på øverste politiske niveau har lavet regler, der detailstyrer hverdagen i fængslerne,” siger Bo Yde Sørensen.  

Der er ikke nogen, der bliver bedre med mennesker af at sidde i en isolation strafcelle bag en låst dør

I 2004 blev der indført en nultolerance over for narkotika, samtidig med at der bevilliget otte millioner til nye isolationsceller i fængslerne. I 2016 strammede man reglerne for ulovlig indsmugling og besiddelse af mobiltelefoner og andre elektroniske kommunikationsmidler. Her indførte man en automatisk disciplinærstraf for besiddelse af mobiltelefoner og en tredobling af isolations-straffen for førstegangsovertrædelser.

“Der er ikke nogen, der bliver bedre med mennesker af at sidde i en isolation strafcelle bag en låst dør, og det vil i yderste konsekvens være en risiko for fængselspersonalets sikkerhed. Det fornuftige ville være, hvis vi havde noget mere personale, som kunne påvirke de indsatse i en positiv retning,” siger forbundsformanden.
 

Enhedslisten vil have ny linje

I en kronik i Information opfordrer Rosa Lund - sammen med kriminalist og tidligere fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo - det nye folketingsflertal til at lægge en ny retning i retspolitikken og komme brugen af isolation i fængslerne til livs.

Al forskning på området viser, at isolationsfængsel ikke virker

“Vi bør rulle de stramninger og den nultolerance, som er indført, tilbage. Al forskning på området viser, at isolationsfængsel ikke virker, og vi skal simpelthen have en ny retning i retspolitikken med fokus på resocialisering,” siger hun til Netavisen Pio.

Faktisk ønsker Enhedslisten isolation helt afskaffet som disciplinærstraf, ligesom det i dag er tilfældet i Norge og Sverige.
 

Massive rekrutteringsproblemer

Det er Rosa Lunds opfattelse, at den øgede brug af strafceller også handler om mangel på ressourcer.

“Vi har set, at isolationsfængsling bliver brugt i stedet for at ansætte mere personale i fængslerne. I stedet for at give Kriminalforsorgen nogle flere penge, så de kan ansætte noget mere personale, så putter man dem, der laver ballade, i isolationsfængsel,” lyder det fra Enhedslistens retsordfører.

Det allervigtigste, er at få stoppet den afstrømning fra faget

Spørger man fængselsbetjentenes forbundsformand, Bo Yde Sørensen, er det dog ikke der, hunden ligger begravet. For mens det er svært at finde nye folk, der har lyst til at arbejde i landets fængsler, så gør pressede arbejdsforhold og psykiske reaktioner på grund af vold og trusler, at folk søger væk fra jobbet som fængselsbetjent.

“Det allervigtigste, er at få stoppet den afstrømning fra faget, som vi har set i en årrække,” understreger han.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

@Bent Mench Andersen- Ganske rigtigt. Ofrene skal ydes al den hjælp som sagen kræver. de kriminelle har selv valgt retning. Når virkeligheden går op for dem, ynker de, og føler ser sig selv som forurettede. De tager kun sjældent ansvar for deres handlinger. Hvis der ikke fandtes isolation i den indledende fase af en efterforskning, vil den kriminelle være den første til at ødelægge bevis og påvirke vidner. Det har jeg set i rigtig mange tilfælde. I mange sager med isolation, har den indsatte selv skyld i en lang isolation. De tager ikke ansvar, men forsøger at skjule sandheden mm. og dermed trækker sagen i langdrag. Men igen ganske rigtigt, der skal bruges mange kræfter og tiltag til et offer./ sofia