Det betyder blandt andet 475 ekstra pædagoger i dagtilbud, og det glæder formanden for pædagogernes fagforening BUPL, Elisa Rimpler.

”475 pædagoger betyder noget, det gør det da. Vi ved, at det er 14 procent af de daginstitutioner med flest børn i udsatte positioner, så det betyder selvfølgelig rigtig meget. Og det er jo noget, som vi selv har bedt om og arbejdet for.”

Men den politiske aftale i finansloven tager kun hånd om et lille hjørne af de udfordringer, der er aktuelt på børneområdet, understreger Elisa Rimpler.

Når politikerne laver politiske udspil på børneområdet, så BUPL gerne, at der ikke kun blev slukket brande eller leveret et absolut minimumsniveau i børnehaver og vuggestuer.

Børneområdet skal være ’high politics’

”I et rigt samfund som Danmark, der burde det være en selvfølgelighed, at vi stiller det allerbedste til rådighed for børnene. Både for at skabe et godt børneliv, men også fordi vi ved, at det er godt for deres fremtid,” siger Elisa Rimpler til Netavisen Pio.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at karakterforskelle mellem sociale klasser allerede manifesterer sig tidligt i folkeskolen.

“Vi kan se, at forskellene allerede findes ved de nationale tests i 2. klasse - og kan ses helt frem til eksamen i 9. klasse. Det vil sige, at den sociale arv er er slået ind, allerede før børnene overhovedet starter i skole”, sagde Mads Jæger, der er professor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet med fokus på social arv, i den forbindelse til Netavisen Pio.

Konsekvensen for børn i deres videre færd gennem uddannelsessystemet, kræver fra BUPL’s side, at politikerne laver en omfattende og langsigtet plan for børneområdet. Fra Elisa Rimpler handler det om, at børneområdet bliver ’high politics’, når der skal investeres politisk, og dermed, at børnene kommer højere op på den politiske dagsorden.

”Det kommer ikke kun til at handle om normeringer. Det kommer også til at handle om at løfte kvaliteten med en ny læreplan, som betyder, at der er rigtig meget fokus på kvalitet. Og det betyder også, at der skal være fokus på den faglige kvalitet; altså blandt andet, hvor mange pædagoger, man er, og hvordan man hele tiden har fokus på, hvordan man opkvalificere området.”

Tidlig indsats på dagsordenen

”Vi ved, hvad der skaber kvalitet i daginstitutioner. Tidlig indsats handler i høj grad om, at der er pædagoger nok; at vi har gode normeringer, så der er tid til at have børnene i mindre grupper, og vi kan have én til én tid, især når vi taler om de mindste børn,” fortæller Elisa Rimpler.

Derfor er hun også positiv over det fokus, der over de seneste år er kommet på den tidlige indsats og de første 1000 dage. Senest på finansloven, og med Socialdemokratiets udspil ”På børnenes side” fra sensommeren 2018, hvor partiet fremlagde en omfattende plan for børn, unge og socialt udsatte.

Det socialdemokratiske udspil indeholdt blandt andet et forslag om obligatorisk opskrivning til dagtilbud for alle børn og en højere fast andel af faguddannede ansatte i børnehaver og vuggestuer.

”Det er rigtigt vigtigt, at vi får en bevægelse fra, at man før i tiden har tænkt, at børn først fødes som 6-årig, og det er først der, at de skal lære noget. Børn har brug for det allerbedste børneliv for at de kan udvikle sig sundt, og at alle børn kan få de bedste livschancer. Så det er helt klart, at starten er så vigtig for børn,” understreger Elisa Rimpler.

Økonomiske prioriteringer et lille skridt i den rigtige retning

Hvis normeringerne i dagtilbud skal tilbage på niveauet fra før den økonomiske krise, så viser BUPL’s egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at der lige nu mangler 4000 pædagoger på hele børneområdet. Derfor er midlerne fra finansloven kun et lille skridt i den rigtige retning.

”Regeringen mangler jo resten af dagtilbudsområdet, der er fastlåst på historisk dårlige normeringer, og vi står overfor et kæmpe-stigende børnetal, som allerede fra næste år betyder 6000 flere børn. Hvis vi skal beholde de samme normeringer, kræver det 400 ekstra pædagoger. Og når vi ser det over en 10-årig periode, så er det 70.000 flere børn. Det er 10.000 flere pædagoger i 2028.”

Tallene stammer fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose, som fremskriver børnetallet for de 0-5-årige med 70.073 frem mod 2028.

Derfor kræver en strategi, som dækker ikke kun normeringer, men også faglig kvalitet i dagtilbuddene, flere penge, og det er Elisa Rimpler godt klar over.

”Hvis vi skulle have en minimumsstandard, der ikke ligger på det, vi sådan set anbefaler, men hvor vi lukker de sorte huller i kommunerne, så ville det koste omkring 2 milliarder (for 4000 ekstra pædagoger, red.). Hvis vi så ser på udviklingen frem mod 2020, så vil der faktisk være så mange ekstra børn, at det kræver en milliard i sig selv. Så der kan vi jo se, at det her (aftalen, red.) er et skridt, men det er langt fra nok til, at vi kan sikre kvaliteten hele vejen rundt.”