Spørgsmålet om minimumsnormeringer i daginstitutioner tegner til at blive et vigtigt emne i valgkampen, efter at op imod 30.000 forældre var på gaden i 57 byer landet over lørdag den 6. april.

I rød blok er der pres på Socialdemokratiet for at indføre nationalt bestemte minimumsnormeringer, hvis man skulle vinde valget.

For SF er miniumsnormeringer, hvad man betegner som “et hovedkrav” til en socialdemokratisk ledet regeringen. Mens Radikale Venstre melder, at partiet går til valg på at få en national bund for normeringer i daginstitutioner.

De krav støtter pædagogernes fagforbund BUPL, der mener, at der bør være et krav om én voksne til tre børn i vuggestuerne og én voksen pr. seks børn i børnehaverne.  

De nationale minimumsnormeringer bliver kritiseret af både blå blok og Socialdemokratiet for at svække det kommunale selvstyre og øge bureaukratiet.

Samtidig er man i Socialdemokratiet bekymret for, at det vil betyde nedskæringer på kommunens øvrige velfærd.  

“Vi skal have flere penge til området. Vi har umiddelbart ikke lagt os fast på minimumsnormeringer, fordi vi er bange for, at det vil betyde nedskæringer på ældrepleje og folkeskole. Vi vil gerne finde en samlet løsning for vores offentlige sektor,” siger partiets børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Politiken.

Det et politisk ansvar at finde en model

I BUPL vil man ikke tage stilling til, hvordan kravet om minimumsnormeringer konkret skal implementeres. Formand Elisa Rimpler mener ikke, at det er BUPL’s opgave at komme med en konkret løsning for, hvordan bureaukratiet undgås og det kommunale selvstyre besvares.

“I virkeligheden, så skal vi ikke levere en løsning. Vi foreslår minimumsnormeringer som model, fordi vi har brug for at få sat en bundprop i de besparelser, der sker ude i daginstitutionerne. Vi synes ikke, at det skal være postnummeret, der afgører et barns trivsel og udvikling. Og så er det et politisk ansvar at finde en model,” siger Elisa Rimpler til Netavisen Pio.

Ikke blot en anbefaling

Selvom formand Elisa Rimpler ikke vil komme med BUPL’s bud på, hvordan nationale minimumsnormeringer skal blive til kommunal virkelighed, så slår hun fast over for Netavisen Pio, at der ikke blot er tale om en anbefaling fra fagforbundet til Christiansborg.

Vores princip om minimumsnormeringer er ikke en faglig anbefaling, men et absolut minimum

“Vores princip om minimumsnormeringer er ikke en faglig anbefaling, men et absolut minimum. Det tror jeg er meget vigtigt at sige til politikerne. Når jeg går til ministeren - som jeg gjorde den anden dag - så siger jeg, at der skal sættes en prop i besparelserne, og der skal laves en plan for genopretning,” siger Elisa Rimpler.

Formanden understreger, at man i BUPL ikke har lagt sig fast på, om minimumskravet skal gælde for den enkelte institution eller kommunalt niveau.

Vi skal passe på detailstyring

Skal det være tilladt at ligge under minimumsnormeringen i nogle institutioner eller i nogle tidsrum, hvis man ønsker at prioritere ressourcerne anderledes?

“Det er vigtigt, at der er et rum på faglige vurderinger. Vi skal passe på med at lave detailstyring og minuttyranni. Men det er klart, at der skal være en ressourcetildeling, der gør det muligt, at man kan arbejde på en fagligt forsvarlig måde,” svarer BUPL-formanden.

Det er nød til at være en bundgrænse, der kan stoppe blødningen

Elisa Rimpler mener, at minimumsnormeringer er svaret på, hvordan man stopper tendensen til, at aben sendes frem og tilbage mellem Christiansborg og kommuner.

“Det er nød til at være en bundgrænse, der kan stoppe blødningen. Det her er en stopklods, som skal stoppe det her abe-spil, hvor skylden skubbes frem og tilbage mellem kommunerne og Christiansborg. Det skal ikke være muligt, at give med den ene hånd og tage med den anden.”

Sanktion kan bygges ind

Når I ønsker, at minimumsnormeringer skal være et krav, så skal der vel være en kontrol med at kravet overholdes, hvad har I gjort jer af tanker om den kontrolinstans?

“Sådan er det jo med love og regler på hele velfærdsområdet. Man har et lovgrundlag og mulighed for, at hvis kommunerne ikke overholder reglerne, så kan der være økonomiske konsekvenser,” siger Elisa Rimpler.

Kunne det være muligt at bruge økonomiske sanktioner?

“Det kan man sagtens bygge ind i det. Der findes incitamentsystemer allerede i dag. Men det er klart, at der her kan være nogle modstridende interesser, men det er lovgivernes hovedpine. Vores ambition er, at man får en bundgrænse.”

Mange kommuner er langt fra målet

Kun få kommuner lever op til BUPL’s ønskede minimumsnormering.
 
Kun fem af landets knap 100 kommuner levede op BUPL’s ønskede minimumsnormeringer i vuggestuerne i 2017. De lavest normerede kommuner på omkring 4,2 vuggestuebørn og 8,4 børnehavebørn pr. voksne. 14 levede op til kravene for børnehaverne. Det viser BUPL’s opgørelse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Ud over kravet om flere voksne, så vil BUPL have kommunerne til at leve op til et krav om, at mindst 80 procent af personalet i daginstitutionerne er uddannede pædagoger.

Krav om flere voksne vigtigst

Det bliver en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt med pædagoger, når normeringerne skal op i størstedelen af landets kommuner, samtidig med at andelen af uddannede pædagoger skal stige, anerkender formand.  

Det kræver, at man får normeringen højere op og får et forbedret arbejdsmiljø, hvis man skal have flere pædagoger til at gå fra deltid til fuldtid

I dag er 60 procent af pædagogerne på deltid, og her kan man hente noget ved at få flere på fuldtid, mener Elisa Rimpler.

“Det kræver, at man får normeringen højere op og får et forbedret arbejdsmiljø, hvis man skal have flere pædagoger til at gå fra deltid til fuldtid. Med de dårlige normeringer kan mange ikke holde til at være der fuld tid. Så det er en nedadgående spiral, hvis ikke der bliver flere pædagoger.”

Hvordan er prioriteringen mellem kravene om flere voksne og flere uddannede pædagoger, hvis de krav viser sig at stå i vejen for hinanden?

“Med de dårlige normeringer, vi har mange steder i dag, er det klart det vigtigste at imødekomme det demografiske pres og sætte en prop i hullet. Så det er bedre, at vi beholder den nuværende fordeling mellem pædagoger og ikke uddannet personale, så vi kan være flere ansatte om opgaven. Men med de ambitioner politikerne har for børneområdet kan det umuligt være et enten eller,” siger Elisa Rimpler.