Byrådsmedlem forlader S i protest, finansministeren præsenterer mandag forslag til finansloven 2021, og Forsvarsministeriet opretter nu en whistleblowerordning.

Velkommen til dagens Aktuelt!

Byrådsmedlem forlader S i protest

Mahad Yussuf, som siden 2018 har siddet i Aarhus Byråd for Socialdemokratiet, skifter nu til Radikale Venstre i protest mod Socialdemokratiets kurs i udlændingepolitikken. Derved mister Socialdemokratiet og SF sit flertal.

Det skriver Altinget.

Socialdemokratiet mister nu et af sine 12 medlemmer i Aarhus Byråd, efter at Mahad Yussuf på grund af regeringens retorik om udlændinge under coronakrisen har valgt at forlade partiet til fordel for Radikale Venstre.

“Det, der har skuffet mig mest, er, at etnicitet pludselig er blevet en faktor i alle de problemstillinger, vi taler om,” siger Mahad Yussuf til Altinget.

Mette Frederiksens udtalelse om, at indvandrerdrenge skaber utryghed i hovedstadens S-tog, var også rystende ifølge Mahad Yussuf.

“Vi har været generelt været alt for hårde og højreorienterede i forhold til de værdier, som partiet ellers er gået efter de mange år, jeg har været med ombord. Helt oplagt kan jeg nævne smykkeloven, paradigmeskiftet og stoppet for kvoteflygtninge," siger Mahad Yussuf.

Yussufs partiskift betyder, at Socialdemokratiet og SF mister det flertal, som de to partier fik, da byrådsmedlem Liv Gro Jensen skiftede fra Alternativet til SF tilbage i juni.

Sammen med Radikale har de to partier nu flertal med 18 mandater.

Det er fjerde gang, at Socialdemokratiet mister et byrådsmedlem siden Folketingsvalget sidste år.

Læs mere her.

Forslag til finanslov præsenteres mandag

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer på mandag den 31. august regeringens forslag til finansloven for 2021.

Derudover præsenterer han også “Økonomisk Redegørelse” og rammen for finanspolitikken frem til 2025.

Det skriver Finansministeriet på Twitter.

Forsvarsministeriet etablerer nu en whistleblowerordning

Ifølge Forsvarsministeriet vil der nu blive oprettet en whistleblowerordning, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne har anbefalet.

Forsvarsministeriet bekræfter over for Politiken, at der “nu etableres en whistleblowerordning” for Forsvarets Efterretningstjeneste, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne anbefalede tidligere i denne uge.

Tilsynets anbefaling kom mandag i en fire sider lang gennemgang af kritisable forhold i den hemmelige tjeneste.

Kort om sagen

• Tilsynet med Efterretningstjenesterne har fået henvendelser fra whistleblowere, som indikerer, at Forsvarets Efterretningstjeneste har brudt loven.

• Den mistænkes for at have indhentet og videregivet “en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere” og for at have givet tilsynsmyndigheden forkerte oplysninger. Samtidig har den - tilsyneladende uberettiget - behandlet oplysninger om en ansat fra tilsynet.

• Den 24. august 2020 fritages FE-chefen, Lars Findsen, samt to ledende medarbejdere for tjeneste. En tidligere chef, Thomas Ahrenkilde, skulle egentlig tiltræde som ambassadør i Tyskland, men bliver også fritstillet.

Læs mere her.

Skattestyrelsen forhindrer 2.700 virksomheder i at svindle

En effektiv kontrolindsats stopper registreringen af mere end 2.700 virksomheder grundet mistanke om svindel.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Fra 2015 til 2019 har Skattestyrelsen forhindret registrering af mere end 2.700 virksomheder, som mistænkes for at ville snyde i skat.

Virksomhederne bliver kontrolleret, allerede når de anmoder om at blive registreret for skatter, moms og afgifter, så svindlen stoppes, inden den finder sted.

Hvert år modtager Skattestyrelsen mere end 80.000 anmodninger fra virksomheder, som ønsker at blive registreret, så de kan indberette skatter, moms og afgifter. Flere af virksomhederne bliver desværre udelukkende oprettet med det formål at svindle.

I en nyligt offentliggjort publikation fra Skattestyrelsen fremgår det, at styrelsen fra 2015 til 2019 har foretaget i alt 4.487 kontroller af virksomheder, som har anmodet om at blive registreret for at kunne indberette skatter, moms og afgifter.

Heraf blev 2.721 virksomheder nægtet registrering, da det blev vurderet, at virksomhederne udelukkende skulle bruges som middel til skatte-og momsunddragelse.  

”Det er nu engang bedst at forhindre skaden, før den sker, og derfor er jeg også rigtig glad for at kunne konstatere, at kontrolindsatsen på området er så effektiv. Det er helt afgørende, at vi beskytter fællesskabets pengekasse, og her er forebyggelse absolut et af de mest effektive værn”, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Regeringen ønsker en samlet reform af skattekontrollen frem mod 2023 (læs mere her).

Reformen vil styrke skatteområdet med i alt 1.000 ekstra skattefaglige medarbejdere.

Samtidig skal reformen sikre, at kontrolarbejdet bliver understøttet af effektive og tidssvarende værktøjer, analyseredskaber og IT-løsninger.

Læs mere her.

Udligningsreform får kommuner til at hæve skatten

I alt 15 kommuner sætter skatten op svarende til skatteindtægter for 236 millioner kroner.

Det skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget kunne i maj præsentere en aftale om en udligningsreform, der omfordeler penge mellem landets kommuner.

Bag aftalen om en omfordeling af 19,3 milliarder kroner mellem rige og fattige kommuner står regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og Alternativet.

De kommuner, der taber på udligningsreformen, kan hæve indkomstskatten og selv beholde de ekstra skatteindtægter. Det har 15 af landets kommuner nu valgt at gøre.

I alt svarer det til skatteindtægter for 236 millioner kroner, som er reserveret af kommunerne ud af den samlede ramme på 430 millioner kroner.

12 kommuner har derudover ansøgt Social- og Indenrigsministeriet om at få ret til at hæve skatten ud over de fastsatte rammer i udligningsreformen

De 12 kommuner er: Hillerød, Vallensbæk, Gentofte, Hørsholm, Greve, Lyngby-Taarbæk, Helsingør, Rudersdal, Fanø, Dragør, Hjørring og Lolland.

Herunder er en oversigt over de 15 kommuner, der har valgt at hæve skatten, samt hvor mange penge de vil hente på skattestigningerne:

1. Aarhus: 67,9 millioner kroner.

2. Gentofte: 32,8 millioner kroner.

3. Rudersdal: 23,1 millioner kroner.

4. Roskilde: 18,6 millioner.

5. Horsens: 16,1 millioner kroner.

6. Helsingør: 14,3 millioner kroner.

7. Skanderborg: 12,4 millioner kroner.

8. Hillerød: 11,7 millioner kroner.

9. Greve: 11,3 millioner kroner.

10. Hørsholm: 9 millioner kroner.

11. Lejre: 6 millioner kroner.

12. Solrød: 5,4 millioner kroner.

13. Vallensbæk: 3,5 millioner kroner.

14. Lyngby-Taarbæk: 2,8 millioner kroner.

15. Fanø: 0,8 millioner kroner.

Læs mere her.