Byrådsmedlem: "Strik er ikke hærværk. Det er en påmindelse"
Byrådsmedlem: "Strik er ikke hærværk. Det er en påmindelse"
Debatten om strikkeaktionen har tjent et formål i ligestillingens navn: den har forstyrret vores vanetænkning, skriver byrådsmedlem i Gladsaxe (S) Katrine Skov
Midt i en iskold dansk vinter står hun der – nøgen, navnløs og støbt i bronze. Hun har stået der i årtier uden at vække nævneværdig debat.
Men da nogen for nylig gav hende en strikket kjole og en hue på, blev der pludselig politisk røre.
Liberal Alliances kulturordfører, Katrine Daugaard, har kaldt aktionen beskæmmende og spurgt kulturministeren, om der er tale om hærværk.
Kulturministeren har siden svaret, at filt og garn næppe er hærværk – og at han i virkeligheden er mere forarget over den måde, kvinder fremstilles på i vores monumenter.
Velfærdsstaten blev ikke kun bygget af mænd
Men hvad er det egentlig, der forarger? Et stykke garn – eller den ulighed, det peger på?
En kortlægning fra MAPS – Museum of Art in Public Spaces viser, at 120 statuer i Danmark forestiller nøgne og navnløse kvinder. Kun 43 forestiller kendte, historiske kvinder – og de er typisk påklædte.
Kvinder står langt oftere som krop end som kraft
Af landets 1.538 statuer er langt de fleste mænd: navngivne mænd, hædret for deres indsats, magt og betydning.
Kvinder står langt oftere som krop end som kraft.
Det er ikke nøgenhed i sig selv, der er problemet. Det er systematikken. Den sejlivede fortælling om, at mænd former historien, mens kvinder udsmykker den.
Det offentlige rum er ikke natur. Det er politik støbt i bronze. Når vi rejser en statue, vælger vi, hvem der fortjener at blive husket. Når andre forbliver fraværende, træffer vi også et valg. Det er ikke neutralt – det er magt.
Som socialdemokrat tror jeg på, at fællesskabet skal kunne spejle sig selv i det rum, vi deler.
Velfærdsstaten blev ikke bygget af mænd alene. Den blev også skabt af arbejderkvinder, fagforeningskvinder, sygeplejersker, pædagoger, modstandsfolk, kunstnere og politikere, der tog ansvar for mere end sig selv. Alligevel er de næsten fraværende i vores monumenter.
Når piger går gennem vores byer, bør de ikke kun møde kvinden som form – men som forandring. Som den, der organiserede, kæmpede, skrev, opfandt og ledte.
Ligestilling opstår ikke af stilhed
Strikkeaktionen har ikke ødelagt kunsten. Den har ikke skadet bronzen og garnet kan fjernes igen. Men den har gjort noget andet: Den har forstyrret vores vanetænkning.
At den forstyrrelse udløser mere vrede end selve skævheden, afslører en velkendt borgerlig refleks: Den symbolske orden skal beskyttes – også når den bygger på historisk ulighed.
Men ligestilling opstår ikke af stilhed. Den opstår, når nogen tør pege på det, vi har vænnet os til.
For det handler ikke om at fjerne historien, det handler om at udvide den
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har taget et skridt ved at nedsætte et udvalg om flere historiske kvinder på sokkel.
Men hvis vi mener alvor, må vi gøre repræsentation til en del af kulturpolitikken – ikke en parentes.
Vi bør sætte en national ambition om bedre kønsbalance i fremtidige statuer. Vi bør opfordre kommuner til aktivt at forholde sig til repræsentation, når de investerer i offentlig kunst – blandt andet dér, hvor man arbejder med 1 %-modeller. Og vi bør insistere på gennemsigtighed, så vi ved, hvem der hædres i vores fælles rum.
Læs også:Velfærd kræver fælles ansvar – ikke kun fælles forventninger
For det handler ikke om at fjerne historien, det handler om at udvide den.
Strik er ikke hærværk. Det er en påmindelse.
Og hvis hjemmestrik kan få os til at diskutere, hvem der fortjener en plads i historien, så er det ikke garnet, der forstyrrer. Det er uligheden.
Katrine Skov
Medlem af Gladsaxe Byråd (S) og stifter af Helga Netværk, Socialdemokratiets ligestillingsnetværk.
Kommentarer
Det er direkte grimt og…
Det er direkte grimt og dårlig stil at overdænge smukke kunstværker med hjemmestrikket makværk af noget garn, der alligevel stod til udsmidning.
Og det er langt over stregen for moralsk anstændighed at være så krænkelsesparate og forarget på alle kvinders vegne, når disse såkaldte kvindelige kvindesagsforkæmpere
ikke kan se en skulptur af en smuk nøgen kvinde uden straks at tillægge det lumre motiver hos mænd og overføre det til manglende ligeberettigelse.
Det burde takseret med bøde, når disse me-too kvinder klæder nøgne kvindeskulpturer på med gammel aflagt tøj eller ubehjælpsomme strikkerier.
Vi mænd ved godt, hvordan kvinder ser ud uden tøj på, og vi erkender også gerne, at kvinder er betydelig mere velskabte end os, hvis de vel at mærke ikke forsumper foran deres computer dagen lang med alt for meget fastfood og cola. Og vi har så meget forstand på kunst, at vi nød at se på de pgl statuer, sådan som kunstneren bag har formet dem.
Måske er det netop der, problemet ligger; man
klæder simpelthen statuer af smukke kvinder på med hæslige klædninger, fordi man er misundelig over, at man ikke selv kan leve op til samme standard, og så undskylder man sig bagefter med, at det sker ligeberettigelsens navn.
Så længe de ikke ødelægger…
Så længe de ikke ødelægger noget, lever vi jo nok fint med det.
Det er som man ta'r det. For…
Det er som man ta'r det.
For ca 10 år siden boede jeg i et område, hvor den nærmeste by til indkøb blev over"pyntet" med strikkerier på næsten alt. Ikke et eneste gelænder og stander til vejskilte, gadebelysning mv gik ram forbi. Selv gadebænkene blev klædt på. Og der fik jeg sgu nok. Det er en tåbelig ide at indhylle alt i strikketøj, og at klæde statuer på med strik.
Og så er det tilmed grimt.
Forstår godt ideen med, at der rundt omkring sikkert mangler statuer af kvinder, der har haft stor betydning for vores samfund, men det er et helt andet anliggende.
Ole Høj: Det lyder da ellers…
Ole Høj: Det lyder da ellers som en meget skæg idé at pynte grimme skilte og andet i en kedelig grå by med farvet strik.
Er du måske lidt misundelig over, at du ikke kan strikke?
Frisk mod - man skal lære så længe man lever.
Jeg er meget enig i, at vi…
Jeg er meget enig i, at vi trænger til en debat om (kendte) kvinder som statuer.
Jeg kan dog ikke se hvorfor statuer af (ukendte) nøgne kvinder skal blandes ind i den debat.
For mig at se, betyder det at man vender tilbage til fortidens udskamning af kvindens krop, som ikke må udstilles.
Hellere bruge strikke /…
Hellere bruge strikke / hækletøj når et standpunkt skal markeres. End de grimme overmalinger med forskellige budskaber, som virkelig skæmmer byens offentlige rum mange steder.
Ingen tager skade af lidt gimmick der kan live hverdagen op, og skabe lidt debat .
Der findes faktisk flere af den slags påfund sted rundt omkring i byen - Tag nu kærlighedslåsene der bliver ophængt rundt omkring på byens broer , som et symbol på evig kærlighed -
Eller Suttetræet i Frederiksberg have hvor byens småbørnsforældre har gjort det til en fast tradition , at barnets sidste sut bliver ophængt i træet , for at markere et stop med at bruge sutten
Det er da søde og helt harmløse handlinger , som der bør være plads til .
Lige som lidt lokumspoesi på et af byens offentlige toiletter kan få smilet frem hos de fleste , med mindre man lider af mavekneb 🤭
Et kunstværk skal ikke…
Et kunstværk skal ikke besudles, og dette uanset, om det er let at fjerne besudlingen.
Vil man markere en bestemt holdning, så skal det ikke ske ved forvanske andres værker men via sine egne kreationer. Om det så er i ord, handling eller andet.
Det svarer i princippet til at ændre et vers i en af Grundtvigs salmer, det kan også let fjernes, men alligevel tror jeg nok, at han gerne ville have sig det frabedt.
Kort sagt; det originale kunstværk skal henstå originalt, den respekt skylder man kunstneren, og dette helt uanset ens eventuelle egen liberale holdning.
Hvis vi ikke har større…
Hvis vi ikke har større problemer end statuer og strikketøj, kan vi da sikkert få tiden til at gå med sådan en snak, men sagen er:
VI HAR LANGT STØRRE PROBLEMER - KÆMPESTORE FAKTISK - SÅ STORE, at ingen tør tage fat på dem og få gjort noget ved det, og DET er et problem.
Problemerne står i kø: Vores truede drikkevand, miljøgifte overalt, gylle, døde fjorde, dødt hav, forgiftet jord, forgiftet mad, et dybt kriminelt landbrug, der hverken respekterer vedtaget lovgivning eller den øvrige befolknings rettigheder - og en regering og et statsapparat, der åbenbart ikke ander deres levende råd og fægter i blinde, i stedet for at tage fat om ondets rod og skære ned på den animalske overproduktion og hvad deraf følger.
Hvad er det, I ikke har forstået?
Tilføj kommentar