Mænd ordner økonomi, kvinder tager sig af velfærd

Centraladministrationen

Mænd ordner økonomi, kvinder tager sig af velfærd

I centraladministrationen sidder mændene på magten, når det handler finans-, udenrigs- og forsvarspolitik, mens kvinder kommer til tops, når det handler om sundhed, omsorg og undervisning.

Kun to af landets 18 departementschefer er mænd, mens to tredjedele af ministersekretariaterne ledes af kvinder.  Det viser en opgørelse af landets ledende embedsmænd som Netavisen Pio har lavet.

Kun i Justitsministeriet og Kulturministeriet er departementscheferne kvinder. Og ser man på niveauet under departementschefer, altså på departementsråd, direktører, afdelingschefer og centerchefer (det hedder noget forskelligt, afhængigt af hvilket ministerium der er tale om), så er knap en tredjedel (28 procent) kvinder.

På afdelingschefniveau - altså det næsthøjeste niveau - ser der bedst ud for kvinderne i Børne- og Socialministeriet hvor alle tre afdelingschefer er kvinder. I den modsatte ende har man finans-, erhvervs- og økonomiministeriet, hvor der ikke sidder

Afdelingschefer

Mænd passer på pengene, kvinder på sundhed
Først i tredje lag er der nærmest ligestilling mellem mænd og kvinder. 45 procent af kontorcheferne i centraladministrationen er kvinder.

Selv om der overordnet set er nogenlunde ligestilling mellem kønnene på kontorchef-niveau, så er der dog meget stor forskel fra ministerium til ministerium. Tallene viser, at mens mænd i høj grad kommer til tops i finans- og udenrigsministeriet, så er der en overvægt af kvinder i ministerier der beskæftiger sig med børn, undervisning og sundhed.

Kontorchefer

Det står især skidt til med ligestillingen i Finansministeriet. Her er både departementschef, samtlige 6 afdelingschefer og 10 kontorchefer er mænd. Kun i Kristian Jensens ministersekretariat sidder der en kvinde for bordenden. Heller ikke i Forsvarsministeriet har kvinder endnu ikke fået sat sig i chefstolene. Her er en ud af fem afdelingschefer kvinder og det samme er kun 3 ud af 16 kontorchefer.

Der særligt et ministerium som retter gevaldigt op på ligestillingsregnskabet. Det er Sundheds- og Ældreministeriet. Her er 2 ud af 3 afdelingschefer kvinder og det samme gør sig gældende på kontorchef-niveau hvor 12 ud af 13 er kvinder.

I Undervisningsministeriet er 8 ud af 10 kontorchefer kvinder og i Børne- og Socialministeriet er det 6 ud af 8 kontorchefer der af kvinder.

Kvinderne passer ministersekretariaterne
På et felt giver kvinderne dog mændene baghjul og det er i spidsen for ministersekretariaterne. Her viser vores opgørelse at 2/3 af cheferne er kvinder. Måske er kvinder særligt genetisk disponeret for at holde styr på aftaler og papirer?

 

Sådan gjorde vi
Optællingen af embedsmændene i centraladministrationen er foretaget på baggrund af de offentligt tilgængelige oplysninger som ministerierne selv har lagt ud på deres hjemmesider. Der er derfor også kun taget medarbejdere med i departementerne og ikke i styrelser og andre tilknyttede organisationer. Vi tager forbehold for eventuelle jobskifter i perioden.

David Troels Garby-Holm

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.