Man kan 1) vælge at udfordre deres argumenter, 2) man stikke vat i ørerne eller 3) man kan forsøge at beklikke deres troværdig.

Den liberalistiske tænketank CEPOS – godt hjulpet af menighedsbladet Børsen – vælger konsekvent den sidste mulighed.

’Politiker’ som skældsord
De tør øjensynligt ikke sidde debatten overhørig, men har åbenbart heller ikke de faglige argumenter i deres magt, hvorfor de går direkte efter manden frem for bolden.

Det særlige trick er at beskylde samtlige mennesker og institutioner, som de er uenige med for at være ’politikere’.

Deres særlige trick er at beskylde samtlige mennesker, institutioner og myndigheder, som de er uenige med for at være ’politikere’.

Danmarks borgerlig-liberale tænketank CEPOS anvender begrebet ’politiker’ eller det, at noget er ’politisk’, som et skældsord. Givetvis fordi de dels har opfatter at politikernes status er i frit fald og dels fordi politikere er nogen, der ofte basere deres argumenter på personlige og ideologiske overbevisninger.

CEPOS’ sorte liste
Når man bliver anråbt og anmærket ’politiker’, så er det altså fordi CEPOS gerne vil vise, at den pågældende person eller myndighed ikke er fagligt funderet, ikke er troværdig og ikke lever op til samme høje standarder, som de selv gør.

Ser man hvem der står på CEPOS sorte liste over ’politikere’ og ’politiske institutioner’ bliver man dog noget overrasket over, at netop disse skulle være revolutionens fortropper:

- Danmarks Statistik, er en ”socialistisk tænketank”

- De tidligere overvismænd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen

- Nationalbanken og nationalbankdirektør Lars Rohde

- Økonomiprofessor og tidligere formand for Dagpengekommissionen Nina Smith

- Cheføkonom i Nykredit Tore Stramer

- Økonomiprofessor og nuværende overvismand Michael Svarer

- Tænketanken KRAKA

”Der er forskel på politiske standpunkter og økonomiske vurderinger”, lød det blandt andet fra CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby, når han forsøger at mistænkeliggøre for eksempel økonomiprofessor Nina Smith for at være uvederhæftig og ikke-fagligt funderet.

At der sidder dygtige og kompetente økonomer i CEPOS, ligesom det gør det i eksempelvis AE-Rådet er givetvis ganske sandfærdigt. Men at lige netop den håndfuld ideologisk ansatte medarbejdere, der sidder hos CEPOS skulle kunne trumfe både Danmarks Statistik, Nationalbanken, overvismændene og en hel stribe af økonomiprofessorer forekommer direkte latterligt.

CEPOS når ingen af de nævnte til sokkeholderne hverken på antal eller meritter. Og samtidig er alle CEPOS-konklusioner jo taget direkte ud af den liberalistiske grønspættebog. De er erklæret ideologiske, mens vidensinstitutioner er erklæret neutrale.

Liberalismens ideologi gør det umuligt at tage fejl
Men netop CEPOS’ ideologiske afsæt i den mere oldschool doktrinære liberalisme kan dels være den strategiske årsag bag den barnagtige retorik, der – som ovenstående eksempler viser – svarer til at kalde folk navne i skolegården. Og dels så kan den faktisk også være grunden til at de indbildske liberalister faktisk selv tror på, at de aldrig kan tage fejl eller regne forkert.

Ideologien kan også være grunden til at de indbildske liberalister faktisk selv tror på, at de aldrig kan tage fejl.

Mange af tidens CEPOS-typer er skolet i den liberalistiske filosof Ayn Rand. Hendes tanker er baseret på en såkaldt ’objektivisme’, der giver den opfattelse, at der kun findes eneste en objektiv og faktuel opfattelse af virkeligheden. Jeg skal bestemt ikke gøre mig til ekspert, men den slags livssyn kunne måske være en forklaring på hvorfor ideologerne i og omkring CEPOS, altid når den konklsion, at alle der udfordrer eller bestrider deres udsagn er ikke-fagligt og ikke-videnskabeligt funderet.

Den strategiske og ideologiske position er simpel: vi har ret – du tager fejl.